Fugning af vinduer | Sådan fuger du omkring vinduer og døre

Fugning af vinduer er en afgørende del af husets vedligeholdelse, der sikrer både tæthed og isoleringsevne. Korrekt udførte fuger forhindrer fugt i at trænge ind i konstruktionen og holder varmen inde i boligen, hvilket har direkte indflydelse på din varmeregning. Uanset om du skal udskifte gamle, slidte fuger eller etablere nye omkring nyindsatte vinduer, er processen og materialevalget vigtigt for holdbarheden.

Når fugerne omkring vinduerne begynder at sprække eller slippe i siderne, opstår der risiko for trækgener og vandskader. Det er derfor vigtigt at inspicere dem løbende og gribe ind, før skaden udvikler sig til råd i træværket eller skimmel i vindueskarmen. Arbejdet kan ofte udføres som gør-det-selv projekt, men kræver præcision og viden om de rette materialer.

Pris på fugning af vinduer

Prisen på fugning af vinduer afhænger primært af, om du vælger en elastisk fuge eller en traditionel mørtelfuge, samt om du gør det selv eller hyrer en fagmand. En professionel håndværker afregner typisk pr. løbende meter inklusiv materialer og arbejdsløn.

Nedenstående tabel viser gennemsnitlige priser for udskiftning af fuger omkring vinduer i Danmark. Priserne tager udgangspunkt i en standard parcelhusopgave i stueplan.

Post	Estimeret pris (inkl. moms)
Materialer (Gør-det-selv)	25 – 50 kr. pr. løbende meter
Arbejdsløn og materialer (Elastisk fuge)	150 – 250 kr. pr. løbende meter
Arbejdsløn og materialer (Mørtelfuge)	250 – 400 kr. pr. løbende meter
Samlet pris (Hus med 10 vinduer)	10.000 – 25.000 kr. (afhængig af fugetype)
Tidsforbrug (Professionel)	1 – 2 dage for et standard parcelhus
Mulige tillæg	Stilladsleje, sanering af PCB/bly, bortskaffelse

Prisen påvirkes betydeligt af adgangsforholdene. Hvis vinduerne sidder på 1. sal eller højere, vil udgifter til stillads eller lift øge totalprisen. Derudover er fjernelse af den gamle fuge ofte den mest tidskrævende del af processen, især hvis fugen er meget hård eller sidder dybt.

En væsentlig faktor for prisen er også eventuel forekomst af miljøfarlige stoffer. I huse bygget eller renoveret mellem 1950 og 1977 kan de gamle fuger indeholde PCB. Dette kræver særlige værnemidler og korrekt miljøsanering, hvilket fordyrer opgaven markant, da affaldet skal specialbehandles.

Hvorfor er tætte fuger vigtige?

Fugerne omkring dine vinduer fungerer som husets primære værn mod vind og vejr i samlingen mellem murværk og vinduesramme. Når fugen er intakt, forhindrer den regnvand i at trænge ind bag ved karmen, hvor det kan forårsage alvorlige skader på både murværk og trækonstruktioner.

En utæt fuge er en af de hyppigste årsager til varmetab i ældre boliger. Selv små sprækker kan skabe kuldebroer, der får radiatoren til at arbejde på højtryk uden at rummet føles varmt. Dette resulterer i unødvendigt høje energiudgifter og et dårligt indeklima med træk.

Udover det energimæssige aspekt beskytter fugen mod støj udefra. En massiv og tæt fuge reducerer trafikstøj og larm fra naboer betragteligt. Hvis du oplever, at du pludselig kan høre mere støj fra gaden, kan det være et tegn på, at dine fuger er nedbrudte og bør udskiftes.

Forskellige typer af fuger til vinduer

Valget af fugetype afhænger af husets arkitektur, murværkets beskaffenhed og dine personlige præferencer. Der skelnes overordnet mellem elastiske fuger, mørtelfuger og fugebånd. Hver type har sine styrker og svagheder i forhold til holdbarhed og udseende.

Det er vigtigt at vælge en løsning, der teknisk passer til vinduets placering. Fugen skal kunne optage de bevægelser, der naturligt opstår mellem vinduet og muren, når temperaturen svinger. Hvis fugematerialet er for stift i forhold til bygningens bevægelser, vil det hurtigt revne igen.

Elastiske fuger

Elastiske fuger, ofte kaldet gummifuger, er baseret på materialer som MS-polymer eller silikone. De er meget fleksible og velegnede til moderne byggeri samt steder med store temperaturudsving. En stor fordel er, at de er hurtige at montere og sikrer en meget tæt samling.

MS-polymer er den mest anvendte type til udvendig brug, da den kan overmales og er modstandsdygtig over for UV-lys. Silikonefuger bruges sjældnere udvendigt mod murværk, da de ikke kan males over, og olien i silikonen kan trække ud og misfarve natursten eller mursten omkring vinduet.

Mørtelfuger

Mørtelfuger er den klassiske løsning, der ofte ses på ældre murermestervillaer og patriciervillaer. Den består af kalkmørtel tilsat hår (fæhår) for at give styrke og elasticitet. Denne fugetype er æstetisk smuk og passer godt til ældre arkitektur, da den falder naturligt i med murværket.

Teknisk set er en mørtelfuge diffusionsåben, hvilket betyder, at fugt inde fra konstruktionen kan slippe ud. Ulempen er, at den er mindre elastisk end gummifuger og kræver mere vedligeholdelse over tid. Den er desuden mere tidskrævende at etablere, hvilket afspejles i prisen.

Fugebånd (Illmod)

Fugebånd, også kendt som ekspanderende fugebånd eller Illmod-bånd, er en moderne løsning, der vinder frem. Det er et forkomprimeret skumbånd, der klæbes på vinduesrammen inden montering. Efter montering udvider båndet sig og lukker sprækken mellem vindue og mur helt tæt.

Fordelen ved fugebånd er, at det er diffusionsåbent og tillader konstruktionen at ånde, samtidig med at det er slagregnstæt. Det kræver dog, at selve vindueshullet og murværket er meget jævnt, da båndet har begrænsninger i, hvor store ujævnheder det kan optage.

Værktøj og materialer til opgaven

For at opnå et professionelt resultat er det nødvendigt med det rette værktøj. Går du på kompromis med udstyret, bliver arbejdet både sværere og resultatet mindre pænt. Her er en liste over det mest essentielle udstyr til udskiftning af elastiske fuger.

Du skal bruge:

• Fugepistol af god kvalitet (med udveksling)
• Hobbykniv med kraftige blade
• Fugekradser eller oscillerende multiværktøj
• Støvsuger og børste
• Bagstop (rund profil i skum)
• Fugemasse (MS Polymer til udvendig brug)
• Fugepinde i forskellige bredder
• Glittevæske eller sæbevand (uden balsam)
• Afdækningspapir eller tape

Hvis du skal lave mørtelfuger, skal du i stedet bruge mureskeer, fugeskeer, mørtelbalje, blandeværktøj og de korrekte blandingsforhold af bakkemørtel og kalk.

Fjernelse af gamle fuger

Det første og vigtigste skridt i processen er at fjerne den eksisterende fuge fuldstændigt. Det er ikke nok blot at lægge en ny fuge ovenpå den gamle, da vedhæftningen vil være dårlig, og den nye fuge hurtigt vil slippe.

Brug en skarp hobbykniv til at skære fugen fri langs begge sider – både mod karmen og mod murværket. Pas på ikke at skære ind i selve træværket på vinduet eller beskadige murstenene. Er fugen meget hård, kan et oscillerende multiværktøj med en særlig fugekniv være en stor hjælp.

Når selve fugemassen er ude, skal du fjerne resterne af det gamle bagstop. Herefter skal falsen renses helt i bund. Brug en stiv børste eller en stålbørste til at fjerne løse partikler fra murværket. Afslut med at støvsuge grundigt, så overfladerne er helt rene og tørre.

Miljøfarlige stoffer i gamle fuger (PCB)

Hvis din bolig er opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977, er der en risiko for, at de gamle fuger indeholder PCB (Polyklorerede Biphenyler). PCB er en miljøgift, der kan være sundhedsskadelig ved indånding af støv eller hudkontakt.

Er der mistanke om PCB, bør du få foretaget en analyse af fugen, før du går i gang. Viser prøven indhold af PCB, skal arbejdet udføres med særlige værnemidler, herunder åndedrætsværn og heldragt. Affaldet skal sorteres som farligt affald og må ikke smides i den almindelige skraldespand. I mange tilfælde anbefales det at lade en professionel håndværker med speciale i miljøsanering stå for fjernelsen.

Montering af bagstop

En korrekt udført elastisk fuge kræver et bagstop. Bagstop er en rund skumprofil, der presses ind i mellemrummet mellem karm og mur, før selve fugemassen påføres. Bagstoppet har to vigtige funktioner: Det sikrer den rette fuge dybde, og det forhindrer såkaldt “tre-punkts-vedhæftning”.

Fugen må kun hæfte på to sider: på vindueskarmen og på murværket. Hvis fugen også hæfter i bunden (mod isoleringen eller bagvæggen), mister den sin elasticitet og vil revne, når materialerne arbejder. Bagstoppet sikrer, at fugen svæver frit i midten og kan give sig.

Vælg et bagstop, der er ca. 25% tykkere end selve fugebredden, så det sidder i spænd og ikke falder ud. Pres det ind med en stump genstand i en ensartet dybde. En tommelfingerregel er, at fugens dybde skal svare til halvdelen af dens bredde, dog typisk mindst 6-8 mm.

Påføring af ny fugemasse

Når bagstoppet er på plads, er du klar til at fuge. Skær spidsen af fugepatronen i en skrå vinkel, så åbningen passer nogenlunde til fugens bredde. Indsæt patronen i fugepistolen. Det er vigtigt at bruge en pistol af god kvalitet, så du kan styre mængden af fugemasse præcist og ensartet.

Læg fugemassen i med et jævnt tryk. Start nedefra og arbejd dig opad, hvis du fuger lodrette sider. Sørg for at fylde fugen helt ud, så der ikke opstår luftlommer bagved. Det er bedre at lægge lidt for meget materiale i end for lidt, da overskuddet fjernes under glitning.

Vær opmærksom på temperaturen, når du arbejder. De fleste fugemasser bør ikke påføres ved temperaturer under 5 grader, da det påvirker hærdningen og vedhæftningen. Tjek altid producentens anvisninger på patronen.

Glitning og finish

Glitning er processen, hvor du glatter fugen ud og sikrer, at den har fuld kontakt med siderne. Dette gøres umiddelbart efter påføring, før fugemassen begynder at danne skind.

Spray en blanding af vand og glittevæske (eller opvaskemiddel uden farve og balsam) på fugen og på din fugepind. Brug fugepinden til at trække overskydende fugemasse af og forme fugen. En fugepind af træ, der har ligget i sæbevand, er ofte det bedste værktøj, da træet suger vandet og slipper fugemassen let.

Undgå at bruge fingeren til at glitte med, selvom det kan virke nemt. Dels kan kemikalierne i fugemassen være allergifremkaldende, og dels presser en finger ofte fugen til en hulning (konkav form), hvor vand kan samle sig. Fugen bør være plan eller let skrående, så vandet løber af.

Indvendig fugning af vinduer

Indvendigt stilles der andre krav til fugen end udvendigt. Her er det primære formål at gøre konstruktionen lufttæt og sikre en pæn overgang mellem vindue og væg. Hvis den indvendige fuge er utæt, kan varm, fugtig indeluft trænge ud i konstruktionen og møde den kolde udeluft, hvilket skaber kondens og risiko for skimmel.

Til indvendige fuger anvendes ofte en akrylfuge (malerfuge), da den er nem at arbejde med og kan overmales. Akrylfuger er dog mindre elastiske end silikone- eller MS-fuger. Er der store bevægelser omkring vinduet, kan det være nødvendigt at bruge en overmalbar MS-polymer indvendigt også.

Fremgangsmåden er den samme som udvendigt: Rens, monter bagstop og påfør fuge. Ved akrylfuger kan man ofte nøjes med at glitte efter med en våd finger eller en våd klud, da materialet er vandopløseligt indtil det hærder.

Tjek for utætte vinduer

Det er ikke altid synligt med det blotte øje, om en fuge er utæt. En lille revne kan være nok til at skabe gennemtræk. Hvis du oplever trækgener, kan du tjekke dine utætte vinduer ved at føre en hånd langs karmen på en blæsende dag.

En anden metode er at bruge et stearinlys eller en lighter. Hold flammen tæt ved fugen (uden at brænde noget) og se, om flammen blafrer. Blafrer den, er der en utæthed, der skal udbedres. Husk også at tjekke selve vinduets tætningslister, da trækket lige så godt kan komme fra selve rammen som fra fugen.

Konsekvenser af manglende vedligeholdelse

Ignorerer man dårlige fuger, kan det få dyre konsekvenser. Vandindtrængning er den største synder. Når vand kommer ind bag fugen, kan det ikke fordampe hurtigt nok. Dette skaber ideelle betingelser for rådsvamp i vinduestræet og i det bagvedliggende træskelet i huset.

Fugt i konstruktionen kan også føre til skimmelsvamp ved vindue og på væggene omkring vinduet. Skimmelsvamp er sundhedsskadeligt og kræver ofte omfattende renovering at slippe af med. Derfor er prisen for nye fuger givet godt ud sammenlignet med omkostningerne ved at udbedre vandskader.

Hvis fugen er utæt udvendigt, kan det også medføre frostsprængninger i murværket. Når vandet bag fugen fryser til is, udvider det sig og kan presse mursten eller puds løs. Dette ses ofte ved sålbænken under vinduet, hvis fugen her er defekt.

Fugning ved facaderenovering

I forbindelse med en større facaderenovering, som for eksempel vandskuring eller sandblæsning, er det ofte nødvendigt at udskifte fugerne omkring vinduerne. Det gamle murværk kan ændre karakter, eller overfladen kan blive bygget op på ny, hvilket kræver en tilpasning af fugerne.

Hvis du planlægger at få malet facaden, skal du være opmærksom på valget af fugemasse. Ikke alle fugemasser kan overmales. Silikonefuger vil afvise malingen, mens MS-polymer og hybridfuger typisk tager godt imod maling. Det er dog altid bedst at fuge efter malerarbejdet er færdigt for at få den skarpeste kant, medmindre man ønsker fugen malet i facadens farve.

Udskiftning af termoruder og fugning

Ved udskiftning af termoruder i eksisterende rammer skal glaslister og de tilhørende fuger også typisk skiftes eller renoveres. Selve ruden sidder ofte monteret i et fugebånd eller en topfuge, der sikrer tæthed mellem glas og træramme.

Disse fuger, der sidder direkte på glasset, er mindst lige så vigtige som fugerne mellem mur og karm. Hvis vand trænger ind her, lander det direkte i bunden af vinduesrammen (falsen), hvilket er den hyppigste årsag til, at bunden af vinduer rådner op. Sørg for at bruge en UV-bestandig glarmesterfuge eller silikone til dette formål.

Tips: Sådan får du helt skarpe kanter

For at opnå et helt skarpt og professionelt resultat, især hvis du ikke er øvet med en fugepistol, kan du bruge malertape.

Sæt tapen på både vindueskarmen og murværket med præcis den afstand, du ønsker fugen skal have. Påfør fugemassen og glit den med din fugepind. Umiddelbart efter glitning – og inden fugen begynder at tørre – trækker du tapen af i en skrå vinkel væk fra fugen.

Dette efterlader en snorlige kant uden “fnuller” eller udtværet fugemasse på murstenene. Hvis der opstår en lille kant, hvor tapen sad, kan du forsigtigt køre fugepinden over én gang til med et meget let tryk for at lægge kanten ned.

Vedligeholdelse af nye fuger

Selvom nye fuger holder i mange år, kræver de en smule opmærksomhed. Elastiske fuger bør rengøres et par gange om året med almindeligt sæbevand for at fjerne snavs og alger, der kan nedbryde overfladen. Undgå skrappe kemikalier eller højtryksrensning direkte på fugen.

Mørtelfuger skal holdes øje med for revner. Opstår der små revner, kan de nogle gange repareres, men ofte er det tegn på, at mørtlen er ved at være “død”, og en udskiftning kan være nødvendig på sigt.

Levetiden på en korrekt udført elastisk fuge er typisk 15-20 år, mens en mørtelfuge kan holde i 30-50 år eller mere, afhængigt af hvor udsat facaden er for vind og vejr. Syd- og vestvendte facader er hårdest ramt af sol og regn, og her vil fugerne typisk skulle skiftes oftere end på nordsiden.