Mos på taget | hvordan fjerner man det, og skader det taget?

Vil du hurtigt og nemt af med mosset på dit tag? Så få det bedste tilbud på algerens her.

Har du mos på taget? Måske også alger? Alger og mos på taget betyder faktisk ikke så meget, hvad angår tagets holdbarhed. Men det kan selvfølgelig være, du synes, mosset ser grimt ud. Du kan godt fjerne alger og mos fra dit tag, men det skal gøres rigtigt. Læs med her, bliv klogere og få svar på dine spørgsmål om alger og mos på dit tag.

Nogle mennesker synes, det ser pænt ud med mosset på et tag, andre bryder sig ikke om det. Reelt har det en del at gøre med bygningen, hvor nogle huse kan se pæne ud med mosset på taget, mens det på andre huse måske giver et snavset eller slidt udtryk, som om huset ikke bliver vedligeholdt ordentligt. 

Mos ødelægger ikke tagbelægningen, men kan resultere i vandskader

Alligevel er spørgsmålet ikke kun af ren æstetisk karakter, men det kommer an på mængden af mosset på taget. Små mængder mos vil næppe skade taget, men store mængder mos kan godt over tid give problemer. 

Sagen drejer sig om vand. Mosset vil have vand, og mosset holder på vand. Hvis mosset vokser og bliver til store puder, kan det medføre vandskader.

Mosset trives i Danmark på grund af de store mængder regn her i landet. Det er derfor almindeligt at have mos på taget uanset tagbelægningen. Stråtag, tegltag, eternit, og så videre kan være begroet med mos, og som nævnt betyder det ofte ingenting for tagets holdbarhed. 

Teknologisk Institut i Danmark har lavet en undersøgelse, der viser, at mos ikke ødelægger tagets materialer, uanset typen af materiale.

Problemet opstår, hvis mos i større mængder får lov til at suge så meget vand til sig, at der kan komme vand ind under tagbelægningen. Dermed opstår risikoen for vandskader, og derfor er det en god ide at holde styr på mængden af mos på taget.

Få 3 gratis tilbud på Algerens

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på Algerens – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Sådan kan du forebygge mos på taget

Bekæmpelse af mos på taget bør starte med forebyggelse. 

Mos vil gerne have vand, og her er det vigtigt, at dit tag har en tilstrækkelig hældning, så vandet hurtigt kan løbe af taget. Tommelfingerreglen er, at taget skal have en hældning på mindst 25 grader for ikke at give gode vækstbetingelser for mos. En lav hældning kan ikke lede vand væk hurtigt nok, og så trives mosset med fugten. Har du oplever gentagne problemer med for meget mos på taget, og at vandet samler sig på dit tag, kan det være nødvendigt at lægge nyt tag, så det får en større hældning.

Begræns fugt på taget

Samtidig kan du kigge på tagets omgivelser. Du må forsøge at begrænse de fugtige omgivelser, fordi fugt jo netop er, hvad mos og desuden alger vil have. Hvad skal der til for at få mindre fugt på dit tag? Lys, varme og luft ville være ideelt.

Lys kan du få ved at fjerne træer, eller i al fald store grene fra træer, der kaster skygge på dit tag. På den måde undgår du også, at blade fra træerne falder ned på taget, hvilket også hjælper dig med at holde taget mere tørt, fordi også bladene jo holder på fugt. Desuden fylder bladene dine tagrender, hvilket medfører, at vandet fra taget løber langsommere af.

Vedligeholdelse af tag og tagrender

Når taget på den måde får mere lys, og der er færre blade på dine tagplader, vil overfladen blive mere tør. Samtidig vil tagrenderne være lettere at holde rene, så vandet løber hurtigt væk. Almindelig vedligeholdelse og rengøring er i alle tilfælde en god ide, især af tagrenderne. At vedligeholde taget årligt kan anbefales, men på en nænsom måde.

Undersøg om dit tag, har brug for en algerens, der også fjerner mos? Du kan læse mere om algerens og algebehandling af tag her.

Sådan fjernes mos fra taget

Viser det sig, at forebyggelse ikke i tilstrækkelig grad klarer problemet, eller du ganske enkelt ikke bryder dig om at have mos på dit tag, kan det blive nødvendigt med en tagrensning. Her gælder det om at vide, hvordan du korrekt skal fjerne mos på taget. Det drejer sig især om at undgå skader på taget, så du ikke skader taget unødigt.

‘Gør det selv’-guide: Sådan gør du 

Når du skal fjerne mos på taget, skal du derfor gå nænsomt til værks. Det bedste er simpelthen at bruge hænderne.

Når du skal fjerne mosset, er det bedst at nøjes med at plukke mospuderne med håndkraft. Som nævnt er det de større koncentrationer af mos, der kan skabe problemer. 

Almindelige skadevirkninger vil være begyndende afskalninger af tagbelægningens materiale, især gælder dette for eternit, men det sker kun, når mosset tager overhånd. Overvej derfor om det er nødvendigt at fjerne alt mos fra dit tag. Er det ikke nok at fjerne de større mospuder, bør du fortsat gå nænsomt frem og i næste omgang anvende en blød børste. Som regel vil dette være nok til at fjerne mosset, men hvis skrappere midler skal tages i brug, vil en stiv kost være det næste skridt for at få renset dit tag.

Når du skal fjerne mos, eller du fjerner alger, gælder de nævnte retningslinjer generelt i forbindelse med at rense tagplader. Rådet er at gå forsigtigt frem for ikke at ødelægge noget. Undgå især at bruge højtryksrenser på taget, hvad enten det er mos eller alger, du ønsker at rense af. Det gælder om at skåne tagets overflade.

En yderligere, simpel grund til, at det er vigtigt at være forsigtig at fjerne mos på taget, er, at din rensning ofte vil resultere i en mere ru overflade på tagpladerne. Den ru overflade gør det nemmere for både mos og alger at sætte sig fast, og dermed skaber du bedre vækstbetingelser for de ubudne gæster. Det risikerer at blive skruen uden ende.

TIP: Du skal først og fremmest afholde dig fra at benytte højtryksrenser. En højtryksrenser risikerer nemlig at skade dine tagplader, hvor det i værste tilfælde kan gøre, at du får ødelagt overfladen på tagbelægningen. Især ældre eternittage er sårbare. 

Professionel algerens til mos og alger på taget

De fælles tommelfingerregler, når du skal fjerne mos fra tag og fjerne alger på tag, gælder også for brug af præparater. Når det drejer sig om mos eller alger, kan de fjernes med algefjerner. Algefjerner til tag findes i handlen i flere varianter. Vær sikker på, det er en algerens, der er godkendt til algebehandling. Miljøstyrelsen godkender præparaterne.

En alge er reelt en form for tang. Algerne findes i tusindvis af forskellige varianter, og de kan gro i tagrenden, på tagbelægning, på fliser, i princippet på ethvert fugtigt sted. Uanset hvilken type alger, du vil af med, findes der er kemisk produkt, der kan klare sagen. Om det er alger på taget, mos på taget eller endda svampe, kan de bekæmpes ad kemisk vej.

Algerne kan være sværere at få bugt med end mosset, fordi algerne behøver mindre plads og finder vej til de mindste sprækker. I forhold til mosset er algernes voksesteder oftere præget af mørke og fugt i højere grad, og algerne findes på mange flere steder end mosset.

Alger på taget, mos på taget kan bekæmpes på samme måder. Men alger kan være et problem på mange flere steder, end tilfældet er med mosset.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere