Tagrensning | Fjern mos og alger fra taget (Se priser og guide her)

En tagrensning er den bedste løsning, hvis du ønsker et pænt tag, der er fri for snavs, alger, mos, blade o.l. Det er muligt at foretage tagrens selv eller få en professionel håndværker / fagmand til det.

Du kan læse alt, der er værd at vide om tagrensning i denne artikel. Vi guider dig til, hvad en professionel tagrensning koster, hvor ofte tagrensning bør udføres, hvilke fordele der er ved tagrensning m.m. Så læs med og bliv klogere på tagrensning!

Prisen for tagrensning ligger fra 100 DKK pr. m2, hvis den skal udføres af en fagmand. Det kan blive dyrere, afhængigt af, hvor i landet du bor og hvor stor en hældning, der er på dit tag.

Hvilke typer af tage kan tåle at blive renset?

Overordnet set kan alle tagtyper tåle tagrensning. Du skal derfor ikke være nervøs for, at lige netop dit tag ikke kan blive rengjort. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskel på, hvad den bedste rengøringsmetode er for de enkelte tagtyper. 

Det er netop af den grund, at det anbefales at få hjælp af en fagmand, da de har helt styr på, hvad det enkelte tag har brug for. De har også mere skånsomt udstyr til rådighed, så der bliver passet godt på taget, mens det renses. Dette mindsker risikoen for skade og sikrer bedre resultater.

Tagrensning priser – hvad koster en tagrensning?

Du har et godt udgangspunkt, hvis du går ud fra 100 DKK pr. m2. I nogle tilfælde vil du kunne finde en langt billigere pris, f.eks. hvis et firma givet et godt tilbud, men for det meste vil prisen ligge omkring eller lidt over 100 DKK per kvadratmeter tag, der skal renses. 

Det betyder, at det minimum kommer til at koste nogle tusinde kroner for at få taget renset af en professionel. De følgende faktorer har en indflydelse på prisen for en tagrensning:

  • Hvor stort dit tag er – netop fordi prisen jo udregnes pr. m2
  • Hvor stor en hældning taget har – tage med hældning over 35 grader kan godt koste ekstra, da der skal særligt udstyr til for at komme ordentligt til
  • Hvem du får til at udføre arbejdet – nogle virksomheder tager en billigere m2 pris end andre eller giver særlige tilbud på første rensning
  • Selve husets beliggenhed – det vil generelt være dyrere at få renset tag tæt på større byer end længere ude på landet

Ud over det ovenstående faktorer, så vil selve mængden af snavs, mos, alger o.l. på taget også have en indflydelse på den endelige pris i nogle tilfælde. F.eks. tilbyder nogle virksomheder en ekstra lav pris, hvis du laver en fast aftale om tagrensning hos dem. På den måde ved de, at taget ikke er for “beskidt”, da det jo regelmæssigt bliver vedligeholdt. 

Du kan med fordel tage kontakt til flere virksomheder for at få et bud på, hvad rensning af tag for mos, alger og snavs vil koste dig, der hvor du bor. Vi vil anbefale, at du indhenter flere uforpligtende tilbud, da der så er større sandsynlighed for, at du finder den bedste pris.

Priseksempler:
Hvis du gerne vil have renset dit tag, der er 100 m2 stort, skal du regne med en pris fra 10.000 DKK og opefter, hvis du tager udgangspunkt i en pris på 100 DKK pr. m2.
Et hus med hældning over 35 grader, vil højst sandsynligt koste mere end et uden synderligt meget hældning. Ud fra en grundpris på 140 DKK pr m2, vil et tag på 100 m2 cirka koste 14.000 DKK at få renset af en fagmand / håndværker.

Spar penge på en tagrensning: gør det selv

Det er muligt at foretage en tagrensning selv, hvis du ved, hvad du har med at gøre – og ikke har et tag, der er svært at komme til. F.eks. vil et tag med en stor hældning ofte kræve specialudstyr, hvorfor det vil være lettere at få en professionel til arbejdet. 

Du skal desuden passe godt på ikke at ødelægge taget, hvis du ønsker at foretage en tagrensning selv. Det er f.eks. ikke optimalt at gå på taget, da ikke alle typer af tag kan tåle belastningen. I stedet kan du vælge at bruge en højtryksspuler eller en haveslange og en blød børste til at gøre overfladen ren med. Dette er dog ikke ideelle løsninger, hvis taget er meget beskidt.

Se hvordan du selv kan rense dit tag uden at gøre skade på det eller miljøet i denne video:

Vi må også hellere pointere, at der er nogle regler i forhold til at rengøre et gammelt tag, som du skal være opmærksom på, før du går i gang med at klare opgaven selv. Nogle ældre tage, der er fremstillet før slut 1980’erne, indeholder nemlig asbest. Asbest er sundhedsskadeligt, og derfor anbefaler man at benytte en professionel håndværker til det, da de har erfaring med rengøring af asbestfyldte overflader. De ved således også, hvilke regler der skal overholdes, så partiklerne ikke fordeles i luften ved rensning.

Få 3 gratis tilbud på tagrensning

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på tagrensning – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvad gør en tagrensning?

En tagrensning giver taget et pænere udseende, da man renser al snavs, mos, algedannelse, blade o.l. væk fra tagets overflade. Sørger man ikke for at få renset taget, vil det med tiden se meget nusset og slidt ud, hvis disse aspekter blot får lov til at vokse sig større.

Tagrensning før og efter
Det er tydeligt at se forskellen, når et tag er blevet renset. Det vil generelt give huset et pift, når taget stor flot og ikke er beskidt.

Den største fordel ved at få udført en tagrensning, og måske endda med jævne mellemrum, er, at dit tag kommer til at se flot og vedligeholdt ud. Man kan dog også tale om en anden fordel ved at rense taget. I flere tilfælde vil boligen nemlig, som samlet enhed, blive mere værd, når det er optimalt vedligehold. 

Dette gælder også for taget. Et flot tag giver nemlig et godt førstehåndsindtryk ved et eventuelt salg af boligen. Af den grund kan det være en rigtig god idé at rense taget, hvis du regner med at sælge din bolig inden alt for længe.

Forlæng dit tags levetid med tagrensning

Rensning af taget er i høj grad en “kosmetisk” behandling, der sikrer, at taget ser pænt ud. Det kan dog også have en positiv indvirkning på tagets levetid i nogle tilfælde. Det skyldes, at algedannelse, mos o.l. kan være med til at skade tagets overflade, f.eks. hvis deres rødder trænger igennem taget. 

Ved at få udført en regelmæssig tagrensning, kan du altså komme dette problem til livs, så taget ikke går i stykker før tid.

Vi er nødt til at pointere, at der er meget delte meninger om, hvorvidt tagrensninger forlænger levetiden for tage. Af den grund burde du primært få udført en tagrensning, fordi dit tag ikke sker pænt ud med mos, alger, blade o.l. på det.

Hvornår skal taget renses?

Nogle tage vil generelt være mere angrebet af snavs, mos, alger o.l., hvorfor de har brug for regelmæssig tagrensning, hvis man ønsker, at taget altid ser pænt ud. Der kan være flere årsager til, at lige netop dit tag er særlig ramt, og derfor hurtigt kommer til at se beskidt ud. F.eks. vil faldne blade, skygge og regn være en kombination, der leder til bakteriedannelse, da der så skabes et fugtigt miljø under bladene på taget.

I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvornår det er optimalt at få udført en tagrensning, samt hvordan en sådan helt præcist udføres. Du kan også læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du ønsker at udføre eller få udført en tagrensning på et ældre tag.

Mos og alger gør ikke noget godt for taget. Du kan udmærket fjerne dem med en tagrensning før det etablerer sig for meget på overfladen.

Få renset dit tag før alger og mos etablerer sig

Det kan godt betale sig at få foretaget en årlig rensning af taget. På den måde når taget ikke at blive alt for beskidt mellem rensningerne, da væksten holdes nede. Dette kan desuden være medvirkende til, at du får tagrensningen til en billigere pris (kræver ofte at du laver en fast årlig aftale med én bestemt virksomhed). 

Med en årlig aftale om tagrens skal du ikke være nervøs for, at taget når at blive for beskidt mellem rensninger – og dermed bliver det også nemmere at holde taget pænt. Det tager nemlig en del længere tid at rengøre et tag, hvis det først er helt mos- og algebegroet, end hvis man blot fjerner det løbende.

Sådan udføres tagrensning af professionelle fagmænd

Vil du gerne vide, hvordan en rensning af tag forløber? I så fald kan du herunder læse en kort guide til tagrensning, hvis det bliver udført af en professionel. Er der tale om et gør-det-selv projekt, vil forløbet være en smule anderledes.

  • Inspektion af taget: Før selve rensningen kan gå i gang, vil fagmanden gennemgå taget for eventuelle skader og undersøge tagets tilstand. Dette er for at sikre, at taget kan tåle at blive renset. F.eks. er det ikke optimalt, hvis skader på taget fører til, at vandet løber ind under stenene / pladerne. Nogle virksomheder inspicerer taget før de giver et endeligt tilbud, mens andre undersøger taget før arbejdet går i gang på på selve dagen. Vær gerne opmærksom på, at eventuelle skader og utætheder skal ordnes, inden rensning kan finde steed
  • Rensning af tagrender: I de fleste tilfælde vil fagmanden udføre en hurtig rensning af tagrenderne, så vandet kan løbe ordentligt igennem dem. Det nytter ikke meget, hvis de er helt stoppet til, da vand så bare løber ud over
  • Selve rensningen: Fagmanden vil nu gå i gang med at rense taget. Det skifter fra tagtype til tagtype, samt virksomhed til virksomhed, hvilken metoden der anvendes. Når rensningen er overstået, vil hele taget ofte blive skyllet af for at fjerne det sidste snavs
  • Eventuelt algehandling: Har du bestilt tagrensning og algebehandling, vil algebehandlingen blive udført, når hele taget er blevet renset. Vi kan anbefale dig at få foretaget en algebehandling, da det forhindrer alger o.l. i at danne sig så hurtigt på taget. Helt overordnet set bliver dit tag mere modstandsdygtigt med en sådan behandling og vil derfor se pænere ud i længere tid
  • “Oprydning”: Når tagrensningen og en eventuel efterbehandling er overstået, skal der ryddes op. Det er bedst, hvis virksomheden selv står for dette, da de vil have forståelse for, hvordan vand og snavs fjernes, så det ikke “belaster” kloakken. Nogle virksomheder vil samle vandet op i en tank, som de selv bortskaffer efter reglerne

Se hvordan en tagrensning udføres i denne video:

Vælg en miljøvenlig tagrensning

Vi vil anbefale dig at prioritere en miljøgodkendt rensning af tag, da du i så fald kan være sikker på, at dét at rense dit tag ikke har en negativ indvirkning på miljøet. Det kræver ikke særlig meget af dig – du skal blot sørge for at bestille din tagrensning hos nogle, der benytter miljøvenlige og godkendte materialer og udstyr.

Som nævnt tidligere er det optimalt, hvis det firma du får til at løse opgaven, selv står for at indsamle skidt, snavs og overskydende vand efterfølgende. På den måde kan det blive skaffet af vejen efter reglerne frem for at blive ledt ned i kloakken, hvilket også er bedre for miljøet.

Pas på med rensning af asbesttage

Som nævnt tidligere, skal du tage dine forholdsregler, når der er tale om rensning af et tag, der indeholder asbest. Det skyldes, at asbest er sundhedsskadeligt, hvorfor Arbejdstilsynet har opsat diverse krav til, hvordan det skal håndteres. 

F.eks. må man ikke rense disse tage med højtryksspuling, da det spreder asbestpartikler i luften. I stedet skal tage med asbest renses med svag vandstråle og en blød svamp.

Man skal passe ekstra godt på, når der er tale om et tag fra før slutningen af 1980’erne, der indeholder asbest. Asbest er sundhedsskadeligt.

Sådan kan du tjekke, om dit tag indeholder asbest

Det er vigtigt for både dig og den professionelle tagrenser at vide, om taget indeholder asbest. Men hvordan finder du egentlig ud af, om det er tilfældet for dit tag? 

Jo, asbest blev først og fremmest primært benyttet til bølgepladetage førslutningen af 1980’erne. Er dit tag nyere end dette, vil det altså ikke indeholde asbest.

Er du i tvivl, kan du tjekke koden på tagpladerne. Tagbelægninger, hvor det første tal er 4 eller 5, indeholder ikke asbest. Står du med en plade, hvor det første tal er 0 eller 1, er det en indikation på, at tagpladerne indeholder asbestpartikler – og så skal du altså tage dine forholdsregler.

Investér både i en tagrensning og tagmaling

Du kan med fordel give dit tag den helt store tur, hvis du vil være sikker på, at du får renset det optimalt, og dermed ender med et resultat, der får hele dit hus til at se pænere ud. 

Dette kræver, at du først får renset taget, hvorefter du kan bekæmpe alger og mos ved hjælp af en algebehandling. Når du så står med et helt rent tag, kan du få malet overfladen i lige den farve, som du foretrækker. Dette vil resultere i, at det ligner, du har fået lagt et nyt tag på dit hus.

Du behøver naturligvis ikke at male taget hvert år, men det er ideelt at gøre det en gang imellem, så taget forbliver pænt og ikke får en falmet farve. Til gengæld kan det være en fordel at få foretaget en algebehandling og tagrens hvert år. På den måde holder du nemlig mængden af mos og alger i bund. Dette gør også dit tag mere modstandsdygtigt i længden.

Vil du gerne vide mere om, hvad en algebehandling helt præcist gør for et ældre tag? I så fald kan du læse mere om bekæmpelse af alger og mos på taget i vores artikel om algebehandling. Har du derimod allerede et rent og optimalt vedligeholdt tag, men vil gerne få det til at se ud som et helt nyt tag? Så skal du i stedet finde inspiration i vores artikel om maling af tag.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere