Stråtag pris | Det hyggeligste og bæredygtige tag!

Traditionelt set forbinder mange af os stråtækte huse med gamle bygninger og bindingsværkshuse. Det er da også et typisk udseende for facaden på et hus med stråtag. I nyere tid har stråtaget dog fået et moderne touch, som gør det attraktivt på mere moderne byggeri – også med tanke på, at det er en klimavenlig og bæredygtig tagløsning.

Hvis du synes at stråtag er den bedste tagbelægning til dit hus, er der klare fordele herved. Der er dog også nogle ulemper. Det er både et bæredygtigt valg og et bekosteligt valg. – To vilkår som både kan tale for at vælge stråtag og imod det. Overvejer du om stråtaget er det mest optimale valg til din bolig, kan du læse om pris, fordele og ulemper i artiklen her. Samtidig kan du læse om selve processen når en tækkemand skal konstruere stråtag eller foretage reparation af stråtag. 

Hvad koster et stråtag?

Foruden gængse faktorer som påvirker prisen for et tag; størrelse, form, installationer (fx ovenlysvinduer og skorsten) og adgang, er der yderligere faktorer som afgør prisen for dit stråtag. Dels handler det om kvaliteten på stråene, dels om farve og varianter af strå. Samtidig afgøres prisen af hvorledes huset er konstrueret. Stråtækte huse som skal have et nyt tag, kan ofte være gamle, med gamle spær og konstruktioner – nogle endda med visse charmerende, men fordyrende, skævheder. Sådanne faktorer vil påvirke arbejdstiden der går med projektet. Det kan derfor være svært at finde rammen som præciserer, at ved x antal m2 hus, koster taget x antal kroner. 

Et stråtækt hus koster gerne mellem 700 kr og 1.800 kr pr. kvadratmeter. Dertil skal der lægges en omkostning til rygning/mønning som koster mellem 250 kr og 500 kr pr. kvadratmeter. Priserne er inklusive moms. Hos nogle firmaer skal ydermere påregnes en omkostning til tagrender. Sammenlagt er kvadratmeterprisen mellem 950 kr og 2.300 kr.

Få 3 gratis tilbud på lægning af stråtag

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på lægning af stråtag – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvad påvirker prisen for stråtaget?

Når det handler om tag, er der altid mange faktorer som kan påvirke prisen. Generelt er bygninger med stråtag, med en omkostning der ligger i den høje ende af prisskalaen. Stråtaget har samtidig, ligesom øvrige tagtyper, fordyrende vilkår, som både handler om de valg du træffer og om de forhold som stråtage kræver. 

Faktorer som påvirker prisen på et nyt tag, uanset materialet på tagfladen:

  • Etablering eller opsætning af korrekte hældning til taget
  • Behovet for opsætning/udskiftning af lægter
  • Antallet af inddækninger i din tagkonstruktion
  • Behovet for undertag eller udskiftning af undertag
  • Behovet for tag og – skotrender eller udskiftning heraf
  • Etablering af ventilation under taget for at holde konstruktioner tørre og hindre kondens og svamp

Faktorer som påvirker prisen for et nyt stråtag: 

  • Valg af strå/tagrør (stråenes kvalitet)
  • Farve og udformning af tagrør
  • Valg af mønning/rygning
  • Hvor store mængder tagrør opgaven kræver (antal kvadratmeter og tagets tykkelse)
  • Valg af tækkemand (tækkearbejde kan være dyrere ved tækkemanden med stor erfaring)
  • Hvor i landet arbejdet skal udføres (nogle områder er generelt dyrere end andre, ligesom nogle områder har større konkurrence qua antallet af tækkemænd, som udbyder tækkearbejde)

Er stråtag dyrere end andre typer tag?

Overordnet ja. Stråtækte huse koster mere end mange andre typer tag. Et stråtag, udført af professionelle håndværkere, er op til 1.400 kr dyrere pr. kvadratmeter, end de billigste tagtyper. Der findes dog andre typer som ligger i samme prisleje som stråtækt tag. Et tegltag kan sagtens koste det samme som et stråtækt tag. Der er dog forskel på holdbarheden og dermed også, hvor god en investering taget er. Et stråtag holder gerne mellem 30 og 50 år, mens et tegltag holder mellem 50 og 70 år. Prisen pr m2, vurderet sammen med holdbarheden af taget, gør strå til en dyrere investering end tegl.

I skemaet herunder kan ses gennemsnitlige priser på forskellige typer tag, samt den forventede holdbarhed på tagtypen. 

Tabel: Tagtypepriser og levetid

TagtypePris pr. m2 ved udskiftningTagets gennemsnitlige levetid
Tagpap800 – 1.000 kr40 – 50 år
Bølgeeternit700 – 1.200 kr20 – 40 år
Ståltag (Decra)800 – 2.100 kr30 – 60 år
Teglpladetag1.200 – 2.300 kr50 – 70 år
Betontag1.500 kr – 2.200 kr40 – 60 år
Skifertag1.500 kr – 1.800 kr80-100 år
Stråtag950 kr – 2.300 kr30 – 50 år

Hvad påvirker generelt tagets levetid?

Der vil være mange detaljer omkring det enkelte tag og tagtypen du vælger, som påvirker tagets levetid. Sådanne faktorer er svære at generalisere og vil altid være afhængig af forholdene og monteringen. 

Der findes dog også en række generelle faktorer, som påvirker et tags levetid. Dels fordres lang levetid af en korrekt hældning på taget, dels kræver det, at taget er lagt korrekt og at det vedligeholdes. Sådanne faktorer går på tværs af tagtyper, uanset om du vil bruge stråtag, pladetag eller ståltag m.v. 

Vil du gøre dit bedste for at få lang holdbarhed på dit hus og tag, skal du dels entrere med en dygtig og professionel håndværker – gerne en der bruger Byg-Garanti Ordningen, og dels skal du vedligeholde dit tag og dit hus.

Nordvendte sider på et tag vil altid tage mere skade af vind og vejr, ligesom kviste og gavle både påvirkes af vind, vand og sol. Et gammelt tag vil utvivlsomt være påvirket af elementerne, men graden af påvirkning afhænger af, om der løbende er blevet fjernet mos og alger, renset tag – og skotrender og skiftet løse plader, tagrør eller teglsten på tagfladen. 

Huse med tage der er vedligeholdt, er generelt også i bedre stand. Der er god grund til at tage hånd om taget, både når tagkonstruktionen etableres, når du vælger samarbejdspartner til opsætning og når du med tiden må forvente, at storm, direkte sol og sne påvirker taget.

Hvor holdbart er et nyt stråtag?

Der er foruden ovenstående forskellige faktorer, tilføjende forhold som kan påvirke hvor længe dit stråtag holder. Den danske natur vil påvirke taget – og afhængigt af hvor du bor, og hvordan huset ligger, kan naturens elementer påvirke taget mere eller mindre end gennemsnittet. Samtidig er der forskel på kvaliteten af stråene, hvilket ofte afspejles i prisen. Et strå af god kvalitet vil gøre taget mindre vedligeholdelseskrævende og holde længere. 

Ydermere afhænger tagets holdbarhed af evnerne hos den tækkemand som lægger det. Der findes ikke mange specialister/tækkemænd i stråtag, og derved kan det også være svært at finde en dygtig tækkemand til et stråtækt hus. Sørg for at undersøge og vurdere erfaring og kompetencer hos tækkemanden inden I indgår et samarbejde. 

Som det fremgår af skemaet i ovenstående afsnit, forventes det, at et nyt stråtag kan holde mellem 30 og 50 år. Det er selvfølgelig den bedste investering, hvis taget holder i 50 år og ikke kun i 30 år. Du kan ud fra nedenstående oplistede faktorer se, hvad der kan påvirke/forlænge holdbarheden af et stråtag.

Faktorer som påvirker holdbarheden af et stråtag

  • Kvaliteten af stråene
  • Evnerne hos den tækkemand du bruger til at lægge taget
  • Hældningen på taget
  • Konstruktionen på huset (to bygninger er ikke ens)
  • Vejr og vindforhold (fx det åbne land i Vestjylland vs. et lukket fladt bynært beboelsesområde med læ)
  • Størrelsen og mængden af overhængende grene (dannelse af mos og algevækst)
  • Vedligeholdelsen (rensning af tagrender, fjernelse af mos m.v.)
  • Ordentlig luftcirkulation under taget som hindrer fugt og holder det tørt

Hvordan vedligeholder jeg mit stråtag?

Det er ikke nemt at vedligeholde et stråtag på egen hånd. Cirka hvert andet år, og gerne hvert år, bør du gennemgå taget for manglende strå, begyndende huller (fx fra fugle), bevoksninger eller andre skadedyrs værk. Hvis noget af dette konstateres, bør du kontakte en tækkemand, som kan reparere og udfylde huller. Hvis du løbende får repareret og fyldt strå på, vil taget få den maksimale levetid. 

En mønning af halm eller lyng på taget holder kun cirka 5-10 år hvorefter den skal skiftes. Vælger du at få lavet rygningen af kobber, skal den ikke skiftes i tagets levetid. Den er dog samtidig også dyrere end en mønning af strå. Det er således en økonomisk opvejning du skal vurdere, eventuelt sammen med tækkemanden og en byggerådgiver. 

Hvordan kan jeg spare penge ved opsætning af stråtag?

Det kan være fristende at gå i gang med et tagprojekt på egen hånd – og med nogle typer tag kan det også godt betale sig at anvende egen arbejdskraft. Besparelserne findes gerne i antallet af arbejdstimer som håndværkeren bruger på dit projekt. Stråtaget er dog ikke den type projekt som du selv kan håndtere. 

Hvis du ønsker stråtag til dit hus, kan det være svært at finde måder hvorpå projektet kan blive billigere. Et stråtag afhænger i høj grad af professionelle evner – både i forhold til opsætning og for at sikre lang holdbarhed. Et stråtækt hus kræver altså en erfaren tækkemand. 

Foruden det faktum, at taget skal være godt bundet fast (så det ikke blæser af), være lagt korrekt, for ikke at få indtrængende vand og fugt, og kunne lade huset ånde (for godt indeklima), skal det også se pænt ud. Et tække-arbejde er ikke et nemt stykke arbejde, som vi alle kan klare efter at have set et par YouTube videoer i “how-to” genren. 

Den bedste måde at sikre den rette pris for stråtage, er at lave en fast aftale med en dygtig tækkemand. Hvis muligt, så få en fast pris på arbejdet, som pr. skriftlig aftale, ikke kan gøre projektet dyrere end den aftalte pris. Det er dog ikke altid at håndværkeren/tækkemanden vil tilbyde en sådan aftale. Typisk er det muligt, hvis der er et godt overblik over tids og materialeforbrug og lille risiko for uforudsete forhindringer og udfordringer undervejs. 

Den mest klimavenlige tagtype er stråtaget

Mens stråtaget ikke er en billig tagløsning, er det til gengæld en klimavenlig løsning. Det skyldes primært at stråtaget næsten udelukkende består af naturprodukter. Estimeret cirka 98 %. Naturprodukter betyder i denne sammenhæng, at der ikke er involveret kemikalier eller andre skadelige stoffer. Når stråenes hver dag høstes, kræver processen desuden en meget begrænset mængde energi og vækstprocessen af strå ligeså. Miljøet forskånes altså i høj grad for udledning af meget kuldioxid ved fremstilling og produktion. Dit nye tag af strå kræver ydermere ikke megen vedligeholdelse og dermed heller ikke brug af kemikalier, maskiner eller andre processer, som skader miljøet eller udleder kuldioxid.  

Derfor skal du vælge et stråtag til dit hus

Der er flere gode grunde til at vælge et stråtag til dit hus men der findes selvfølgelig også ulemper.

Charme og natur

Foruden de klimamæssige fordele der er ved stråtage, er der også andre gode fordele ved at vælge denne traditionelle tagtype. Dels kan stråtaget tilføre dit hus charme, som ingen andre tagtyper kan, og dels har stråtaget en unik evne til at passe ind i naturen. I vores nye og mere bæredygtige æstetik i moderne byggeri, skaber stråtage en naturlig sammenhæng mellem byggeri og natur, uden at omgivelserne skæmmes. Tagtypen giver på den måde både bæredygtighed i den praktiske udførelse og i den symbolske og visuelle forstand. 

Et godt indeklima

Foruden æstetik og den række etiske retningslinjer som moderne byggeri forsøger at følge, har stråtage også god værdi for din bolig og indeklima. Stråtaget vil køle din bolig indvendigt i sommerhalvåret og modsat holde på varmen i den kolde vinter. Reguleringen af husets indvendige temperatur sker altså på naturlig vis, og uden at du aktivt selv skal gøre noget for det. 

Ulemper ved stråtage

Stråtage passer ikke til alle huse og steder

Omend stråtage er en god og bæredygtig løsning, passer tagtypen langt fra til alle typer huse. Nogle huse vil heller ikke kunne bære tagtypen og i nogle områder er stråtage forbudt (oftest af sikkerhedsmæssige årsager, eller på baggrund af lokalplaner).

Stråtage kræver vedligehold

Sammenholdt med andre tagtyper er vedligeholdelse af stråtag lidt mere krævende. Denne omstændighed skal således også medtages i beslutningen om at vælge at etablere stråtag. Når taget har en overflade som stråtag har, vil alger mos, svamp og andre fremmedlegemer nemt kunne sætte sig – i dag er halmstråene dog betydeligt mindre modtagelige end tidligere producerede stråtage, ved hjælp af ny udvikling af forskellige metoder. Der er desuden mange muligheder i udvalg og udseende.

Foruden alger, mos og andet, vil fugle ofte gerne sidde på rygningen af et stråtag, hvormed der kommer efterladenskaber på taget (det sker dog også på andre tagtyper). Fugle vil være ekstra tiltrukket af taget, hvis du lader der gro bevoksning på taget (græs, mos mv.). Samtidig kan de lave huller i taget.

Stråtage har større brandfare

Omend alle huse kan brænde, er brandfaren større ved stråtag end ved øvrige tagtyper. Samtidig kan det være svært at slukke branden, hvis der først er ild i taget. Tagrør har en god evne til at brænde. Deraf vil der også være en højere forsikringspræmie ved en husforsikring på en bolig med stråtag. For at reducere risikoen for brand, anbefales det at brandsikre, ved at lægge en membran eller et undertag af fx gips, således at der bliver et brandhæmmende lag under halmstråene. 

Brandsikring af stråtag sikrer mere end brand

Brandsikkerhed betyder meget for husets generelle sikkerhed, for forsikring af stråtag og for salgbarheden af huset. Skal en ny køber til at brandsikre, falder sandsynligheden for salg af boligen. Er taget fyldt med bevoksning, øges risikoen for brand og levetiden på taget reduceres. Dette er heller ikke gode forudsætninger for et eventuelt salg eller bevarelse af boligens værdi. Det kan derfor anbefales at få lavet en membran ved tækning, og at taget vedligeholdes efter montering. En brandhæmmende membran giver samtidig en vandtæt overflade, så huset ikke får vandskade, hvis der skal slukkes brand i halmstråene.

Sådan foregår tækning af et tag 

Et tag skal helst have en hældning på 45 grader på mønningen, førend der kan lægges stråtag. Det skyldes, at vand skal kunne løbe af taget på en nem måde. En stråtag rygning med en lavere hældningsgrad, risikerer at for meget vand kan blive liggende på overfladen, hvormed taget hurtigere rådner, bliver utæt og skal skiftes. Levetiden bliver deraf kortere. En tommelfingerregel siger, at levetiden på taget mindskes med 10 år for hver 5 grader tagets hældning sænkes. På toppen af mønningen startes lægning af stråene, med en luftig afstand. Dels skal der være god ventilation i taget, dels skal stråene kunne tørre når de er blevet våde.

Når arbejdet påbegyndes, sættes kæppe af galvaniseret hegnstråd og rustfri ståltråd sammen med bundter af halm, som skrues fast til lægterne på taget. De fleste tækkemænd har stor erfaring med denne metode, som skal sikre en tækning som holder længe, også når der inkluderes skorstene og ovenlys. 

Til inddækninger, rygningen, skotrenden og tagrender anvendes gerne kobber. Et kobberholdigt miljø holder mos og alger nede og kobber kræver ingen udskiftning i tagets levetid.

Hvem kan lave mit stråtækte tag til mig?

At være tækkemand er en faglært uddannelse og det er ikke et fag hvor der er mange håndværkere til rådighed – estimeret cirka 400 faglærte tækkemænd i Danmark. Alle danske tækkevirksomheder som er medlem af Tækkemandslauget, er medlem af Byg-Garanti-ordningen. Vær derfor opmærksom på, om at den tækkemand du går i dialog med, er medlem heraf. Dette giver dig garanti for at arbejdet skal udføres med sikkerhed for kvalitet og udbedring af eventuelle fejl og mangler.

Generelt er det en god idé, at få flere tilbud på et stykke håndværksarbejde. Dette giver dig en indikation af, om prisen er i rette leje – dog forudsat at samme mængde arbejde og materialer er medregnet i de forskellige tilbud. Ved tvivl er det bedre at spørge én gang for meget end en for lidt. 

Hvilke regler gælder for stråtækte huse?

Et stråtag kan have særlige foranstaltninger og regler, som kan kræve, at du involverer en byggerådgiver, inden du går i gang med projektet. Generelle regler siger, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, til stier og vejmidte, når du etablerer stråtækte tage. Samtidig skal den almindelige lovgivning i Bygningsreglementet følges. 

Tjek også gerne i kommunens lokalplaner, om der er særlige foranstaltninger, servitutter eller begrænsninger for det område du bor i. Nogle lokalplaner begrænser hvilke tagtyper der må etableres i afgrænsede områder i kommunen. Hvis du ikke kan finde lokalplanen via kommunens hjemmeside, kan du kontakte den tekniske afdeling, som kan hjælpe dig videre. 

Hvad koster det at få lagt nyt stråtag?

Pris på stråtag kan afhænge af flere faktorer som vil påvirke omkostningen. Dels skal husets konstruktion og taghældning vurderes, dels er der forskellige materialevalg som kan gøre øge kvadratmeterprisen. Hvis du håber på at kunne spare penge, er der desværre ikke meget i projektet du kan lave selv, eller mulighed for at spare penge på materialer. Et stråtag har en estimeret kvadratmeterpris mellem 950 kr og 2.300 kr. 

Hvad koster stråtag pr kvm?

At lægge stråtag har en kvadratmeterpris mellem 950 kr og 2.300 kr. I denne pris ligger selve stråtaget mellem 700 kr og 1.800 kr pr. m2, mens mønning/rygning koster mellem 250 kr og 500 kr pr. m2. Samtidig kan der være en meromkostning til tagrendemontering. 

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere