Termografering af hus

Termografering af hus er en effektiv metode til at synliggøre varmetab, kuldebroer og utætheder i boligens klimaskærm. Ved hjælp af et termisk kamera omdannes overfladetemperaturer til et visuelt billede, hvor farver indikerer temperaturforskelle. Dette gør det muligt præcist at lokalisere, hvor isoleringen svigter, eller hvor der trækker kold luft ind.

En professionel termografering giver dig et konkret overblik over boligens energimæssige tilstand. Det er ofte det første skridt mod en lavere varmeregning og et bedre indeklima, da du får dokumentation for præcis, hvor indsatsen skal lægges. Undersøgelsen er ikke destruktiv, hvilket betyder, at man ikke behøver at bore huller eller åbne konstruktioner for at finde fejlene.

Pris på termografering af hus

Prisen på en termografering afhænger primært af husets størrelse og omfanget af den efterfølgende rapport. En standardundersøgelse koster typisk mellem 1.500 og 3.500 kr. inkl. moms. Ønsker du en udvidet rapport med detaljerede beskrivelser af udbedringsforslag, vil prisen ofte ligge i den høje ende af skalaen.

Herunder ses en oversigt over typiske priser for termografering i Danmark:

Post	Estimeret pris (inkl. moms)
Basis termografering (lille hus/lejlighed)	1.500 – 2.500 kr.
Udvidet termografering (parcelhus)	2.500 – 4.000 kr.
Termografering + Blower Door test	4.500 – 6.500 kr.
Kørselstillæg (afhængig af afstand)	300 – 600 kr.
Tidsforbrug på adressen	1 – 3 timer

Prisen påvirkes af, om du blot ønsker billederne tilsendt digitalt, eller om du har behov for en gennemarbejdet rapport, der kan bruges som dokumentation over for håndværkere eller forsikringsselskaber. En simpel “walk-through” uden skriftlig rapport er den billigste løsning.

Kombineres termograferingen med en tæthedsprøvning (Blower Door test), stiger prisen, men det giver samtidig et langt mere komplet billede af husets energimæssige stand. Dette er især relevant ved nybyggeri eller større renoveringer.

Hvad afslører det termiske kamera?

Et termisk kamera måler infrarød stråling, som udsendes fra alle objekter. Kameraet oversætter denne stråling til temperaturer. På billederne vil varme områder typisk fremstå gule, orange eller røde, mens kolde områder vises som blå, lilla eller sorte.

Når man termograferer et hus indefra om vinteren, leder man efter kolde overflader. Blå områder på en indervæg indikerer, at kulden trænger igennem udefra. Det kan skyldes manglende isolering i hulmuren eller en konstruktionsfejl, der leder kulden ind.

Termografering kan også afsløre utætheder, hvor kold luft strømmer ind. Dette ses ofte som “flammer” eller striber af kold farve, der trækker hen over gulvet eller væggen. Det er en klar indikation på trækgener, som ikke nødvendigvis skyldes manglende isolering, men snarere huller i dampspærren eller utætte samlinger.

Forskellen på indvendig og udvendig termografering

Termografering kan udføres både inde og ude, men resultaterne og formålet varierer. Indvendig termografering er den mest præcise metode til at finde utætheder og kuldebroer i en opvarmet bolig. Her er temperaturforskellen mellem inde og ude størst, hvilket giver de skarpeste billeder.

Udvendig termografering bruges ofte til at få et hurtigt overblik over bygningens generelle stand. Her ser man efter varmeudslip. Hvis taget lyser rødt på termografibilledet, betyder det, at varmen fiser direkte ud gennem tagkonstruktionen, hvilket er tegn på dårlig isolering.

Udvendig måling er dog mere følsom over for vejrforhold. Vind, solopvarmning af facaden og nedbør kan forstyrre målingerne markant. Derfor foretrækker de fleste energikonsulenter at basere deres primære analyse på indvendige målinger suppleret med udvendige billeder.

De rette vejrforhold er afgørende

For at få et retvisende resultat af en termografering, stilles der krav til vejret. Der skal være en temperaturforskel på mindst 10-15 grader mellem inde og ude. Derfor udføres termografering primært i fyringssæsonen, typisk fra november til april.

Det må ikke blæse for kraftigt, da vinden kan køle facaden unaturligt ned eller presse luft ind i konstruktionen på en måde, der forstyrrer billedet, hvis man ikke udfører en kontrolleret tæthedsprøvning samtidig.

Solskin er termograferingens værste fjende. Hvis solen har skinnet på en murstensvæg hele dagen, vil stenene magasinere varmen. Det vil på det termiske billede ligne et varmetab, selvom det blot er solvarme. Derfor udføres termografering bedst tidligt om morgenen før solopgang eller på overskyede dage.

Kuldebroer i konstruktionen

En af de hyppigste fejl, der opdages, er kuldebroer. En kuldebro er et område i konstruktionen, hvor isoleringen er brudt af et materiale, der leder varme godt – for eksempel beton, stål eller massivt træ.

Typiske steder for kuldebroer er ved vinduesoverliggere, i hjørner af bygningen eller ved overgangen mellem fundament og ydervæg. På termografibilledet vil disse områder fremstå markant koldere end den omkringliggende væg.

Kuldebroer er ikke kun dyre på varmeregningen. De udgør også en risiko for indeklimaet. Når varm indeluft rammer den kolde overflade, kan der dannes kondens. Dette skaber grobund for skimmelsvamp, som kan være sundhedsskadeligt for beboerne.

Utætheder ved vinduer og døre

Vinduer og døre er klassiske svage punkter i husets klimaskærm. Selv nye vinduer kan være problematiske, hvis de ikke er monteret korrekt, eller hvis fugningen omkring dem er mangelfuld.

Termografering kan præcist vise, om utætte vinduer skyldes selve ruden, rammen eller samlingen mod murværket. Ofte ser man tydelige blå markeringer langs karmen eller under vinduespladen, hvor kold udeluft trænger ind.

Det er også muligt at se, om tætningslisterne i vinduet har mistet deres elasticitet. Hvis der er “huller” i den varme farve langs åbningen, slutter listen ikke tæt, og varmen siver ud, mens kulden kommer ind.

Manglende eller sammensunken isolering

I mange ældre huse, og desværre også i nogle nyere, kan isoleringen i hulmuren være sunket sammen over tid. Det efterlader den øverste del af muren uisoleret. Dette ses tydeligt på et termisk billede som et varmt bånd øverst på facaden (udvendigt) eller et koldt område øverst på væggen (indvendigt).

Det kan også afsløres, hvis isoleringsmaterialet er lagt sjusket ud. Hvis isoleringsbatts ikke støder helt sammen, opstår der sprækker, hvor varmen kan passere frit. Termografering afslører disse “helligdage” i isoleringen med stor præcision.

Har isoleringen været udsat for fugt, mister den sin isoleringsevne. Våd isolering leder varme langt bedre end tør isolering. Et termisk kamera kan derfor også give indikationer på fugtskade i konstruktionen, længe før det bliver synligt for det blotte øje.

Termografering af gulvvarme

Termografering bruges ikke kun til at finde fejl i klimaskærmen. Det er også et fremragende værktøj til at kortlægge skjulte installationer som gulvvarme. Hvis du skal bore i gulvet og vil undgå at ramme et varmerør, kan kameraet vise præcis, hvor slangerne ligger.

Når gulvvarmen er tændt, vil rørene lyse tydeligt op på skærmen. Dette kan også bruges til at fejlsøge på gulvvarmesystemet. Hvis en kreds er blokeret, eller hvis der er luft i systemet, vil det fremgå som områder, hvor varmen ikke fordeler sig jævnt.

Lækager på varmerør kan også lokaliseres. Hvis der siver varmt vand ud i betonen eller isoleringen under gulvet, vil det vise sig som en stor, diffus plamage af varme, der spreder sig fra røret.

El-tavler og overophedning

En ofte overset anvendelse af termografering er kontrol af elektriske installationer. Dårlige forbindelser i en el-tavle udvikler varme på grund af øget modstand. Denne varmeudvikling er usynlig, indtil det går galt og komponenten smelter eller bryder i brand.

Ved at scanne el-tavlen med et termisk kamera kan man øjeblikkeligt se, hvis en sikring eller en ledningsforbindelse er unormalt varm. Det giver mulighed for at udbedre fejlen, før den fører til strømsvigt eller brandfare.

Mange forsikringsselskaber kræver regelmæssig termografering af el-tavler i erhvervsbygninger, men det kan også være en god sikkerhedsforanstaltning i private boliger, især hvis installationerne er af ældre dato.

Forberedelse til besøget

For at få det bedste udbytte af konsulentens besøg, er der nogle ting, du selv skal sørge for. Huset skal være jævnt opvarmet i mindst 12-24 timer før undersøgelsen. Alle radiatorer bør være tændt, og temperaturen skal gerne ligge på omkring 20-22 grader.

Det er vigtigt at flytte møbler, der står tæt op ad ydervægge. En sofa eller et stort skab virker som isolering indvendigt. Hvis møblet står der under målingen, vil væggen bagved fremstå koldere, end den reelt er, eller det kan skjule en faktisk fejl. Flyt møblerne et par timer før konsulenten kommer, så væggen kan nå at akklimatisere sig.

Åbn alle indvendige døre, så varmen fordeler sig i hele huset, men hold vinduer og yderdøre lukkede. Undgå at lufte ud lige inden målingen, da det vil køle overfladerne ned og give misvisende resultater.

Blower Door test som supplement

Ofte udføres termografering i kombination med en Blower Door test (tæthedsprøvning). Her monteres en kraftig ventilator i en yderdør, som skaber et undertryk i huset. Dette undertryk tvinger udeluften ind gennem alle utætheder i husets klimaskærm.

Når huset er under tryk, bliver det meget tydeligere at se på det termiske kamera, hvor luften trænger ind. De små “flammer” af kold luft, der ses ved lister og samlinger, bliver langt mere markante.

Denne kombination er den mest effektive måde at kvalitetssikre et nybyggeri eller en omfattende renovering på. Det sikrer, at dampspærren er tæt, og at der ikke er utætheder, der kan føre til varmetab og træk.

Energioptimering baseret på rapporten

Når rapporten foreligger, er det tid til at se på løsninger. Termografering er kun diagnosen; kuren er energioptimering. Rapporten vil typisk pege på specifikke områder, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind.

Hvis billederne viser, at varmen fiser ud gennem murene, kan en efterisolering være løsningen. Her er det ofte relevant at undersøge prisen på hulmursisolering pris, da det er en af de mest rentable energiforbedringer, man kan foretage.

Viser rapporten store kuldebroer ved vinduerne, kan det være nødvendigt at skifte til nye energirigtige vinduer eller at få udbedret fugerne omkring de eksisterende. Er loftet synderen, er ekstra isolering på loftet en relativt billig og effektiv løsning.

Risiko for skimmelsvamp

Termografering er et vigtigt våben i kampen mod dårligt indeklima. Kolde overflader i en bolig øger risikoen for kondens. Når varm, fugtig indeluft rammer en kold væg, afsættes vanddråber. Hvis dette sker over længere tid, opstår der ideelle betingelser for skimmelsvamp.

Ved at identificere disse kolde områder kan man forebygge problemet, før svampen får fat. Det kan være ved at forbedre isoleringen, øge ventilationen eller fjerne den kuldebro, der forårsager den lave overfladetemperatur.

I nogle tilfælde kan termografering også afsløre skjulte vandrørslækager i vægge eller gulve, som ellers ville have ført til omfattende svampeangreb, hvis de ikke var blevet opdaget i tide.

Gør-det-selv termografering

Det er muligt at leje termiske kameraer i byggemarkeder eller købe billige modeller til smartphones. Selvom det kan være fristende at spare pengene til en konsulent, skal man være varsom.

Billige kameraer har ofte en lav opløsning, hvilket gør det svært at se detaljerne. Endnu vigtigere er det, at tolkningen af billederne kræver viden om bygningsfysik. En mørk plet er ikke altid en utæthed; det kan være en refleksion, en naturlig kuldebro eller en effekt af forskellige materialers emissionstal.

Professionelle termografer er uddannede til at skelne mellem reelle fejl og naturlige fænomener. De ved, hvordan man indstiller kameraet korrekt i forhold til materialer som glas, mursten og træ, som alle udsender varmestråling forskelligt.

Hvornår betaler det sig?

En termografering er en god investering i flere situationer. Hvis du står over for at købe et hus, kan undersøgelsen afsløre skjulte fejl, som ikke fremgår af tilstandsrapporten. Det giver dig et bedre forhandlingsgrundlag eller sikrer dig mod ubehagelige overraskelser.

Hvis du oplever trækgener, kolde gulve eller har en uforklarligt høj varmeregning, er termografering den hurtigste vej til at finde årsagen. Det fjerner gætteriet, så du ikke bruger penge på at isolere steder, hvor det ikke er nødvendigt.

Efter en større renovering eller tilbygning kan en termografering bruges som kvalitetskontrol. Det sikrer, at håndværkerne har udført isoleringsarbejdet og tætningsarbejdet korrekt, før du betaler den sidste del af regningen.

Tips: Det bedste tidspunkt for måling

For at få de mest præcise resultater bør du bestille termografering tidligt om morgenen på en overskyet vinterdag. Her har solen ikke varmet ydervæggene op, og temperaturforskellen mellem inde og ude er optimal. Sørg for at skrue godt op for varmen i huset et døgn før besøget, så konstruktionerne er “mættet” med varme indefra. Dette giver den tydeligste kontrast til kulden udefra.

Vigtigheden af temperaturforskellen (Delta T)

Begrebet Delta T dækker over forskellen mellem indendørs og udendørs temperatur. Jo større denne forskel er, jo tydeligere bliver fejlene på billederne. En tommelfingerregel er, at forskellen skal være mindst 10 grader, men 15-20 grader giver endnu bedre billeder.

Hvis der kun er 5 graders forskel, vil de termiske billeder blive “udvandede”, og det bliver svært at skelne mellem en alvorlig kuldebro og en mindre variation i overfladetemperaturen. Derfor er sommeren uegnet til bygningstermografering.

Tolkning af farverne

Det er vigtigt at forstå, at farverne på et termisk billede er relative. Kameraet tilpasser automatisk farveskalaen til den varmeste og koldeste temperatur i billedudsnittet.

En blå farve betyder blot, at området er koldere end det varmeste punkt i billedet. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en fejl. Hvis man tager et billede af en perfekt isoleret væg, vil der stadig være små temperaturvariationer, som kameraet vil vise med forskellige farver.

Derfor skal man altid kigge på temperaturskalaen i siden af billedet. Er forskellen mellem den røde og den blå farve kun 0,5 grader, er der sandsynligvis ikke noget problem. Er forskellen 5-10 grader, er der grund til bekymring.

Emissionsfaktoren

Forskellige materialer udstråler varme på forskellige måder. Dette kaldes materialets emissionstal. Matte overflader som mursten og træ har en høj emission og er nemme at måle på. Blanke overflader som metal, glas og fliser har en lav emission og reflekterer i stedet omgivelsernes varme.

Hvis man termograferer et vindue, ser man ofte refleksionen af sig selv eller varmen fra rummet, snarere end temperaturen på selve glasset. En professionel konsulent ved, hvordan man justerer for dette eller bruger tape på blanke overflader for at få en korrekt måling.

Gør-det-selv folk overser ofte denne faktor, hvilket kan føre til helt forkerte konklusioner, som f.eks. at tro, at en blank metalgenstand er koldere eller varmere, end den reelt er.

Rapporten som værktøj

En god termografirapport indeholder både de termiske billeder og almindelige digitale fotos af samme sted. Dette gør det nemt at orientere sig og se præcis, hvor fejlen er placeret i huset.

Rapporten bør også indeholde en analyse af hvert billede, hvor konsulenten forklarer, hvad man ser, og vurderer alvoren af problemet. Er det en kritisk fejl, der kræver øjeblikkelig handling, eller er det en mindre skønhedsfejl, som ikke kan betale sig at udbedre?

Brug rapporten aktivt, når du indhenter tilbud fra håndværkere. Du kan vise dem billederne, så de ved præcis, hvad opgaven går ud på. Det giver mere præcise tilbud og mindsker risikoen for misforståelser.

Termografering af etageadskillelser

Etageadskillelser er ofte oversete områder, hvor der kan være store varmetab. Især i ældre etageejendomme eller huse med udnyttet tagetage kan isoleringen i etageadskillelsen mod skunk eller ydervæg være mangelfuld.

Her kan termografering afsløre, om kulden trækker ind langs gulvbrædderne eller loftet i etagen under. Det er ofte svært at inspicere disse hulrum fysisk uden at brække gulve eller lofter op, så her er det termiske kamera en uundværlig hjælp.

Ved at blæse isolering ind i etageadskillelsen kan man ofte løse problemet nemt og billigt, men det kræver, at man ved præcis, hvor hulrummene er, og hvor problemet opstår.

Sokkel og fundament

Overgangen mellem sokkel og ydervæg er et kritisk punkt. I mange huse er der ingen isolering mellem fundamentet og gulvkonstruktionen, hvilket skaber en massiv kuldebro hele vejen rundt om huset.

På termografibilleder ses dette ofte som en mørk blå eller sort stribe langs gulvet ved fodpanelerne. Selvom det kan være svært at efterisolere fundamentet udefra uden at grave op, kan viden om problemet føre til andre løsninger, som f.eks. isolering af soklen udefra eller etablering af en indvendig forsatsvæg, hvis pladsen tillader det.

Det er også her, man ofte finder problemer med fugt, der suges op fra jorden, hvis fugtspærren i fundamentet er defekt. Det termiske billede vil vise et koldt område, der trækker op ad væggen, formet som “bjerge” eller tunger.