Havearkitekt

En havearkitekt er den rette fagperson at kontakte, hvis du ønsker en sammenhængende og funktionel haveplan, der binder hus og uderum sammen. Ved at bruge en professionel sikrer du, at havens indretning, plantevalg og belægning harmonerer med dine behov og grundens muligheder.

Det kan være en udfordring at overskue niveauforskelle, jordbundsforhold og verdenshjørnernes betydning for lysindfaldet. Her går havearkitekten ind og analyserer de fysiske rammer for at skabe løsninger, der holder i mange år. Det handler ikke kun om æstetik, men også om at skabe et uderum, der er praktisk anvendeligt i hverdagen.

Mange boligejere oplever, at de sparer penge på sigt ved at få lavet en grundig plan fra starten. Fejlkøb af planter, forkert placerede terrasser eller dyre ændringer undervejs i anlægsfasen kan undgås med professionel rådgivning. En havearkitekt tænker i helheder og ser muligheder, som det utrænede øje ofte overser.

Pris på havearkitekt

Prisen på en havearkitekt varierer afhængigt af opgavens omfang, din grunds størrelse og hvor detaljeret en plan du ønsker. Timeprisen ligger typisk mellem 800 og 1.500 kr. inkl. moms.

Mange havearkitekter tilbyder faste pakkeløsninger. Et inspirationsmøde med en grovskitse er den billigste løsning, mens en komplet målfast haveplan med planteliste og belægningsplan koster betydeligt mere.

Herunder ses et estimat over typiske priser for havearkitektydelser i Danmark:

Ydelse	Beskrivelse	Pris (inkl. moms)	Tidsforbrug
Inspirationsmøde	Besøg i haven, mundtlig rådgivning og idéudveksling.	2.500 – 4.500 kr.	2-3 timer
Haveskitse	Møde samt en håndtegnet skitse over havens indretning.	5.000 – 8.000 kr.	4-6 timer
Komplet haveplan	Målfast tegning, materialevalg og detaljeret design.	10.000 – 25.000 kr.	10-20 timer
Beplantningsplan	Specifik liste over planter, placering og antal.	3.000 – 6.000 kr.	3-5 timer
Projektstyring	Tilsyn med anlægsarbejdet (timepris).	900 – 1.200 kr./time	Efter aftale

Prisen påvirkes i høj grad af grundens kompleksitet. En helt flad parcelhusgrund er hurtigere at tegne end en grund med store niveauforskelle, der kræver beregning af trapper og støttemure.

Det er også væsentligt, om du selv leverer en målfast tegning af hus og grund, eller om arkitekten skal bruge tid på opmåling. Selve udførelsen af arbejdet, altså det fysiske haveanlæg, er ikke inkluderet i arkitektens pris, men kommer som en separat udgift til anlægsgartneren.

Hvad laver en havearkitekt?

En havearkitekts primære opgave er at designe uderum. Det starter med en analyse af dine ønsker, behov og drømme for haven. Skal der være plads til leg, køkkenhave, afslapning eller biodiversitet?

Arkitekten vurderer grundens eksisterende forhold. Det inkluderer jordkvalitet, eksisterende beplantning, vindforhold og hvordan solen bevæger sig over grunden i løbet af dagen og året. Disse faktorer er afgørende for, hvor terrasser og bede bør placeres.

Resultatet af arbejdet er typisk visuelt materiale. Det kan variere fra simple skitser tegnet på stedet til avancerede 3D-visualiseringer, der viser haven fra forskellige vinkler. Formålet er at give dig et klart billede af det færdige resultat, før den første spade stikkes i jorden.

Udover det kreative design står havearkitekten også for de tekniske specifikationer. Det kan være valg af specifikke flisetyper, dimensionering af stier eller sammensætning af planter, der trives under de givne forhold.

Forskellen på havearkitekt og anlægsgartner

Det er vigtigt at skelne mellem den planlæggende og den udførende part. Havearkitekten er designeren, der tegner stregerne og udtænker konceptet. De har stor viden om formgivning, rummelighed og plantevækst.

Anlægsgartneren er håndværkeren, der udfører det fysiske arbejde. De lægger fliserne, bygger murene, planter træerne og sår græsset. Nogle anlægsgartnere tilbyder også tegnearbejde, men deres hovedfokus er typisk på konstruktion og vedligeholdelse.

I større projekter arbejder de to faggrupper ofte tæt sammen. Arkitekten leverer tegningerne, som gartneren bygger efter. Nogle gange kan en landskabsarkitekt også være involveret, især hvis projektet omfatter større arealer eller offentlige rum, da de har en mere akademisk tilgang til byplanlægning og landskab.

Processen fra idé til færdig plan

Det første skridt er altid et møde på din adresse. Her går I haven igennem sammen, og du fortæller om dine ønsker. Arkitekten vil ofte stille spørgsmål, du ikke selv har tænkt over, for at afdække dine reelle behov.

Efter mødet udarbejder arkitekten et skitseforslag. Dette er et foreløbigt udkast, der viser hovedlinjerne i designet. Her placeres de store elementer som terrasser, stier, træer og plæne.

Når skitsen er godkendt eller justeret, udarbejdes den endelige haveplan. Denne tegning er målfast og detaljeret. Den fungerer som en byggetegning for dem, der skal anlægge haven.

Til sidst kan der laves en planteliste. Det er en oversigt over præcis hvilke planter, der skal bruges, hvor mange af hver, og hvor de skal stå. Denne liste kan du bruge til at indhente priser fra planteskoler.

Zoneopdeling af haven

En god haveplan arbejder ofte med zoneopdeling. Det betyder, at haven inddeles i forskellige rum med hver deres funktion. Det skaber spænding og gør haven mere brugbar.

Ankomstzonen er det første, man ser. Her skal der være plads til parkering, cykler og renovation, men det skal samtidig se indbydende ud. Belægningen skal være robust og nem at holde.

Opholdszonen er typisk en terrasse tæt på huset. Her er fokus på læ, sol og direkte adgang fra boligen. Arkitekten sørger for, at der er plads til havemøbler og grill, uden at det føles klemt.

Nyttehaven eller aktivitetszonen placeres ofte lidt længere væk. Her kan der være højbede, drivhus, trampolin eller bålplads. Ved at adskille disse zoner med beplantning eller hegn, undgår man at kigge direkte på en rodet køkkenhave fra stuevinduet.

Valg af belægning og materialer

Materialevalget har stor betydning for havens udtryk og pris. Havearkitekten rådgiver om, hvilke materialer der passer til husets arkitektur. Et moderne funkishus kræver ofte andre fliser end en gammel murermestervilla.

Der skal tages stilling til både æstetik og funktionalitet. Natursten er smukke og patinerer flot, men er dyre i indkøb. Betonfliser er billigere og findes i mange formater, men kan miste farven over tid.

Grus og skærver er gode til stier og indkørsler, da de er drænende. Træ bruges ofte til terrasser for at give varme og blødhed. Arkitekten sikrer, at materialerne spiller sammen, så haven ikke bliver et “materiale-mekka” med for mange forskellige udtryk.

Når den rette belægning er valgt, er det typisk en brolægger, der står for selve udførelsen. Arkitektens tegninger sikrer, at brolæggeren ved præcis, hvor fliserne skal ligge, og hvordan faldet skal være for at lede vandet væk.

Planter og biodiversitet

Planterne er havens levende elementer. En havearkitekt har indgående kendskab til planters vækstkrav, blomstringstid og slutstørrelse. Det forhindrer den klassiske fejl, hvor man planter et træ, der om ti år skygger for hele terrassen.

Biodiversitet er et stigende fokusområde. Arkitekten kan udvælge hjemmehørende arter, der tiltrækker bier, sommerfugle og fugle. Det handler om at skabe fødekilder og levesteder året rundt.

Der arbejdes med lag i beplantningen. Træer danner taget, buske danner væggene, og stauder eller bunddække danner gulvet. Denne opbygning giver haven dybde og gør den nemmere at holde, da tæt beplantning skygger for ukrudt.

Arkitekten tænker også i sæsoner. Haven skal ikke kun være flot i juni. Ved at vælge planter med høstfarver, vintergrønne blade eller smuk bark, sikres oplevelser hele året.

Håndtering af terræn og niveauforskelle

Mange grunde er ikke helt flade. Niveauforskelle kan ses som et problem eller en mulighed. Havearkitekten er ekspert i at udnytte terrænet til at skabe spændende løsninger.

Skråninger kan opbygges med terrasser i forskellige niveauer. Det kræver ofte etablering af en støttemur for at holde på jorden. En korrekt dimensioneret støttemur forhindrer jordskred og skaber brugbare flader på en ellers stejl grund.

Trapper integreres i designet, så de er gode at gå på. Forholdet mellem trinnets dybde og højde er afgørende for komforten. Arkitekten beregner dette præcist, så trappen føles naturlig at bruge.

Jordflytning er dyrt. Derfor forsøger arkitekten ofte at skabe balance i jordregnskabet, så man undgår at skulle køre store mængder jord væk eller købe nyt. Det overskydende jord fra en udgravning til terrasse kan måske bruges til at lave en lille vold, der giver læ.

Belysning i haven

Lys er afgørende for at kunne bruge haven om aftenen og i de mørke måneder. En lysplan er ofte en del af havearkitektens ydelse. Det handler ikke om at lyse hele haven op, men om at skabe stemning og orientering.

Funktionslys placeres ved indkørsel, stier og hoveddør. Det skal sikre, at man kan færdes sikkert. Her bruges ofte pullerter eller spots indbygget i belægningen.

Stemningslys bruges til at fremhæve smukke træer, mure eller vandelementer. Ved at belyse udvalgte punkter i haven, skabes der dybde, når man kigger ud fra huset om aftenen. Det får uderummet til at virke som en forlængelse af stuen.

Arkitekten rådgiver om placering af kabler og tomrør, så de kan graves ned, før haven plantes til. Det er langt billigere at forberede strøm under anlægsarbejdet end at skulle grave op senere.

Vand i haven

Vandelementer kan give ro og dyreliv. Det kan være alt fra et lille fuglebad eller en tønde til store havedamme eller spejlbassiner. Vand spejler himlen og trækker lys ned i haven.

Regnvandshåndtering (LAR) er en teknisk disciplin, som mange havearkitekter mestrer. I stedet for at lede regnvand i kloakken, kan det bruges aktivt i havens design via regnbede eller faskiner.

Et regnbed er en fordybning beplantet med arter, der tåler både oversvømmelse og tørke. Det forsinker vandet og aflaster kloaksystemet. Det kræver beregning af tagareal og jordens nedsivningsevne for at dimensionere korrekt.

Lyden af rislende vand kan dæmpe trafikstøj. En lille vandsten eller et springvand tæt på terrassen kan skabe en lydkulisse, der gør opholdet mere behageligt, hvis man bor tæt på en vej.

Vedligeholdelse og pleje

En haveplan skal matche dit ambitionsniveau for havearbejde. Hvis du ikke ønsker at bruge mange timer på lugning og klipning, skal haven designes derefter. Det kaldes ofte en “nem have”, men ingen have er helt vedligeholdelsesfri.

Havearkitekten kan designe løsninger, der minimerer arbejdet. Det kan være store flader med bunddække, der kvæler ukrudt, eller robotklipper-venlige græsplæner med faste kanter.

Valg af langsomt voksende hække betyder færre klipninger. Fravalg af roser og sommerblomster til fordel for buske og prydgræsser reducerer behovet for gødning og nipning.

Hvis du slet ikke ønsker at røre en finger, kan arkitektens plan danne grundlag for en aftale med en havemand, der kommer fast og passer haven. En klar plan gør det nemmere for havemanden at vide, hvad der skal gøres.

Tips: Få mest ud af dit første møde

Forberedelse er nøglen til et godt samarbejde med en havearkitekt. Jo mere konkret du kan være omkring dine ønsker, jo bedre rammer arkitekten plet første gang.

Saml billeder af haver, du godt kan lide. Brug Pinterest, Instagram eller haveblade. Det behøver ikke være hele haver; det kan være en detalje ved en bænk, en bestemt flise eller en farvesammensætning. Visuel inspiration siger ofte mere end ord.

Lav en prioriteret liste over funktioner. Hvad er “need to have”, og hvad er “nice to have”? Hvis budgettet er stramt, hjælper listen arkitekten med at skære de rigtige steder.

Find tegninger af huset og grunden frem på forhånd. En målfast plantegning af huset (gerne med vinduesplaceringer) og en matrikelkort er uundværlige værktøjer. Det sparer tid på opmåling, som du ellers skal betale timepris for.

Økonomi og budgetlægning

Det kan være svært at sætte pris på en ny have. En tommelfingerregel siger, at et komplet haveanlæg ofte koster mellem 10-20% af husets værdi, hvis alt skal laves professionelt. Men det kan gøres billigere.

Havearkitekten kan hjælpe med at lægge et realistisk budget. Ved at kende priserne på materialer og arbejdsløn, kan arkitekten designe en have, der kan realiseres inden for din økonomiske ramme.

En god plan kan etapeopdeles. Hvis du ikke har råd til hele haven på én gang, kan arkitekten lave en plan, der kan udføres over flere år. Man starter måske med terrasse og hæk, og venter med belægning i indkørslen.

Genbrug af materialer kan spare penge. Gamle fliser kan vendes eller bruges som underlag. Eksisterende planter kan måske flyttes i stedet for at blive fældet. Arkitekten kan se værdien i det, du allerede har.

Lovgivning og skel

Der er regler for, hvad du må i din have. Hegnsloven dikterer højden på hegn i skel. Bygningsreglementet sætter grænser for småbygninger som skure og drivhuse tæt på skel.

Havearkitekten kender disse regler. Det sikrer, at du ikke får tegnet en carport eller et anneks, der er ulovligt placeret. Det kan blive en dyr affære at skulle flytte eller nedrive byggeri, der ikke overholder afstandskrav.

Der kan også være lokalplaner eller servitutter på din grund. De kan bestemme alt fra hæktyper til farven på dit stakit. Arkitekten undersøger typisk disse forhold som en del af forarbejdet.

Beskyttelseslinjer kan også spille ind, hvis du bor tæt på skov, strand eller fortidsminder. Her kræves der ofte særlige tilladelser for at ændre i terrænet eller beplantningen.

Stilarter og temaer

Valg af stilart er med til at skabe ro og sammenhæng. Den romantiske have er kendetegnet ved bløde former, frodighed og mange blomster. Her bruges ofte tegl, grus og natursten.

Den minimalistiske eller moderne have har rene linjer, få farver og store flader. Her er beton, stål og græsser dominerende elementer. Denne stil passer godt til nybyggeri.

Den japansk-inspirerede have fokuserer på ro, sten, vand og formklippede planter. Det er en stil, der kræver præcision og disciplin, men som giver et meget æstetisk udtryk.

Naturhaven er den vilde stil. Her får naturen mere plads, græsset får lov at gro højt, og der bruges hjemmehørende arter. Det er en stil, der vinder frem på grund af fokus på klima og insekter.

Tegningsmaterialet

Når havearkitekten leverer det færdige materiale, består det ofte af flere dele. Oversigtsplanen viser hele haven set oppefra i målestok (typisk 1:100). Her kan du måle afstande præcist.

Detaljetegninger kan være nødvendige for komplekse elementer. Det kan være en snittegning af en støttemur, et mønster for belægningen eller en konstruktionstegning til en pergola.

Plantelisten er din indkøbsliste. Den indeholder de botaniske navne (latin), som sikrer, at du får præcis den sort, der er tænkt ind. Der står også anbefalet plantetæthed (antal pr. m2) og størrelse ved indkøb.

Plejeplanen er en manual til havens drift. Den beskriver, hvornår hækken skal klippes, hvornår stauderne skal nedskæres, og hvordan belægningen skal renses. Det sikrer, at haven udvikler sig som planlagt.

Samarbejdet med håndværkere

Når planen er færdig, skal den realiseres. Du kan vælge at gøre det selv, eller du kan hyre professionelle. Med en præcis tegning er det nemt at indhente sammenlignelige tilbud fra anlægsgartnere.

Uden en tegning giver tre gartnere pris på tre forskellige løsninger. Med en tegning giver de pris på præcis det samme stykke arbejde. Det gør det muligt at gennemskue priserne.

Havearkitekten kan fungere som din rådgiver under anlægsfasen. De kan føre tilsyn med, at arbejdet udføres korrekt, at materialerne er som aftalt, og at planterne behandles rigtigt.

Det er især ved de “usynlige” ting som bundopbygning under fliser og jordforbedring i bede, at tilsyn er vigtigt. Fejl her ses først efter nogle år, når fliserne synker, eller planterne mistrives.

Gør-det-selv med en plan i hånden

Mange vælger at bruge havearkitekten til planen og selv stå for udførelsen. Det er en god måde at spare penge på, hvis man har mod på hårdt fysisk arbejde.

Med en plan kan du tage arbejdet i dit eget tempo. Du ved præcis, hvor du skal starte, og hvor du skal slutte. Du undgår at lave midlertidige løsninger, der skal laves om senere.

Nogle opgaver er gode gør-det-selv projekter, som plantning og udlægning af rullegræs. Andre opgaver, som lægning af store fliser eller etablering af støttemure, kræver ofte maskiner og faglig ekspertise for at blive pænt og holdbart.

Du kan også kombinere det. Lad anlægsgartneren lave det grove arbejde med maskiner, sætte kantsten og lægge fliser. Så kan du selv fylde jord i bedene og plante til efter arkitektens liste.

Værdien af en haveplan ved salg

En velanlagt have øger boligens værdi. Førstehåndsindtrykket betyder alt, når et hus skal sælges. En rodet forhave eller en tilgroet baghave kan skræmme købere væk eller presse prisen ned.

En haveplan viser potentialet. Selv hvis haven ikke er fuldt udvokset, kan en flot tegning vise køber, hvad tankerne er. Det signalerer, at der er styr på tingene, og at huset er vedligeholdt.

Uderummet tæller i dag næsten lige så meget som kvadratmeterne indendørs. En brugbar terrasse og en overskuelig have opfattes som ekstra boligareal i sommerhalvåret.

Investeringen i en havearkitekt kommer derfor ofte igen, både i form af daglig livskvalitet mens du bor der, og i form af en højere salgspris og kortere liggetid, når du engang skal videre.