Fliser på trægulv | Er det en god idé eller bør man lade være?

Drømmer du om at få et fint klinkegulv? – og er du ejeren af et gammelt trægulv? Så fortvivl ej. Der findes faktisk mulighed for at lægge et klinkegulv ovenpå et trægulv. Det er dog, som det er med alle klinkegulve, nødvendigt at overfladen er fin, stabil og jævn.

Skal der lægges klinker, skal der være styr på underlaget. 

Ellers bliver overfladen måske ikke helt som du havde ønsket dig det. Forberedelsen og de rigtige materialer, er således afgørende for det resultat du får. 

Trægulve er generelt kendt for at være et levende og bevægeligt materiale. 

Derfor kan det også godt være svært at forestille sig, at brædder kan være fundament når du skal lægge klinker. Med den rigtige forberedelse og placering af plader ovenpå trægulvet, kan det dog sagtens lade sig gøre. 

Beslutter du dig for at gå i gang med projektet, kan du i artiklen her læse mere om hvordan du kommer igang, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du skal indkøbe.

Fliserne/klinker kan koste alt mellem 50 – og 1000 kr. pr. m2, mens spartelmassen koster cirka 30 kr pr. m2 og pladerne cirka 15 kr. pr. m2. Se flere priseksempler længere nede i artiklen.

Hvad koster det at lægge fliser på et trægulv

For at der kan lægges klinker, skal der ovenpå trægulv, lægges en bund som består af to lag. Det første er en spartelmasse som bunden/ fundamentet består af. Denne er en mørtelblanding af cement og sand – altså en slags beton. Pladerne som skal bære klinker, er det andet lag. Disse kan være masonitplader i 3 mm tykkelse. De består af krydsfiner og disse kan købes i langt de fleste byggemarkeder, uden at de skal bestilles hjem først. Skal du bruge særlige størrelser, kan det dog godt være, at du skal forhøre dig om leveringsmuligheder og tid.

Ovenpå masonitpladerne skal der lægges spartelmasse til klinkerne.  Du skal således indkøbe disse materialer samt flere andre og måske også nogle redskaber, hvis du ikke har dem derhjemme. Se listen over indkøb længere nede i artiklen. 

Skal klinkerne lægges i køkkenalrum eller badeværelse, er der desuden krav om vådsikring og fald i brusekabine som skal tages hensyn til. Fugerne skal blandt andet være egnet til vådrum, ligesom pladerne skal sikres, ikke at kunne suge vand. 

Få 3 gratis tilbud på Lægning af fliser

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på Lægning af fliser – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvilke materialer skal du bruge?

Masonitplader

En masonitplade koster mellem 40-60 kr i størrelse 1220 x 2440 mm. Det svarer til et areal på 3 m2. Har du 30 m2 trægulv, skal du således indkøbe for 400 – 600 kr krydsfiner. Obs at der findes krydsfinerplader i mange forskellige størrelser og formater. Du sparer mest ved at vælge plader der dækker dit rum bedst muligt med færrest mulige beskæringer. Priser kan variere efter udbyder.

Mørtel

Mørtel kræver i mængder cirka 1,5 kg pr. m2 pr. mm. Skal laget være 3 mm tykt, kræver hver m2 således 4,5 kg mørtel. Mørtel beton koster mellem 6-8 kroner pr. kg, hvorfor 30 m2 vil koste dig mellem 810 og 1080 kr i indkøb. Priserne vil givetvis blive højere, hvis der er større ujævnheder og huller som skal udjævnes til at lave overfladen til pladerne. Alle fordybninger kræver ekstra mængde mørtel for at man kan støbe et lige underlag. 

MaterialerStørrelse pr.enhedPris pr. m2EnhedsprisOmkostning ved køb til 30 m2
Masonitplader1220 x 2440 mm13 – 20 kr40-60 kr400 – 600 kr
Mørtel15 kg i sæk27 – 36 kr6-8 kr pr. kg810 – 1080 kr

Redskaber og øvrige materialer

Foruden mørtel og pladerne, skal du bruge en række redskaber til monteringen samt fliseklæb, limen og selve fliserne som skal lægges som flisegulvet. Derudover kan der også være udgifter til mineraluld til lægning under gulvet, for bedre isolering og dermed varme til fødderne. Er der gulvvarme skal dette også håndteres. Indkøbslisten kan godt blive lidt lang, hvis du slet ikke har nogen af tingene derhjemme. Muligvis kan du også låne dig til nogle af delene. 

Indkøbsliste til fliser på trægulv

  • Gængs værktøj (hammer, sav, skruemaskine, brækjern, tang m.v)
  • Spande til mørtel og fliseklæb
  • Piskeris til opblanding af mørtel
  • Tandspartel
  • Spånplader
  • Primer (Linolie)
  • Skruer
  • Spartelmasse/fliseklæb
  • Lim
  • Klinker
  • Fugemasse

Underlaget skal være stabilt og jævnt

Uanset om der er tale om et plankegulv eller et parketgulv, er det essentielt at brædderne er stabile, eller at de med plader og mørtel bliver det. 

Ved opvarmning og nedkøling vil et materiale som træ, trække sig sammen og udvide sig. Denne vekslen mellem højde og afstanden mellem brædderne, kan være problematisk, hvis der skal lægges klinker ovenpå trægulvet. 

Særlig hvis gulvet har vekslende tykkelse eller der er lagt gulvvarme under det, kan det være en udfordring. Ved tvivl kan det derfor være godt at forhøre sig hos en professionel.

Også op langs væggene, vil et flydende gulv (som trægulv oftest er) kunne skubbe flisen som er lagt med fliseklæb ovenpå det. 

Særligt i badeværelset vil dette være problematisk, idet et sådant rum, ikke må kunne få indtrængende fugtighed i konstruktioner. Sådanne rum kræver derfor særlig opmærksomhed ifht konstruktion og materialer.

Fliser lagt på et ujævnt trægulv vil revne med tiden

Når du igangsætter lægning af klinker på trægulv, skal du være sikker på, at den overflade du laver, er lige og stabil. Er pladerne lagt på et ujævnt og hullet gulv, vil gulvet med al sandsynlighed revne over tid. Hvis fliserne klæbes fast til et underlag som kan bevæge sig eller har niveauforskelle, vil fliserne og klæbet slå revner. Hullerne under pladerne, skal derfor således nivelleres af spartelmassen, så skævheder og ujævnheder ikke giver risiko for senere revnede klinker. Det er ærgerligt at lægge et gulv som på sigt vil gå i stykker. Derved vil omkostningerne til gulvet stige betragteligt.

Det anbefales ikke at lægge fliser direkte ovenpå et trægulv

På grund af risikoen for at gulvet vil revne hvis klinker lægges på et trægulv med en ujævn og bevægelig overflade, er det derfor også uholdbart at lægge fliserne direkte på trægulv. Ved denne konstruktion vil fliserne endnu hurtigere revne og gulvet på sigt blive ubrugeligt. Selvom du bruger store mængder fugemasse ud, vil gulvet ikke kunne holde til den naturlige bevægelighed som eksisterer i et trægulv. Det kan derfor ikke anbefales at lægge fliserne direkte på gulvet. 

Sådan lægger du fliser ovenpå dit trægulv

Når materialer og redskaber er indkøbt og dine nye klinker valgt, er du klar til at komme i gang med arbejdet. 

Vurder mængden af ujævnheder og sørg for at få klargjort nok mørtel til processen. Ved dog obs på, at mørtel har en brugsperiode på cirka én time. 

Skal du bruge meget mørtel, må du sålede lave af flere omgang. 

Afstivning af gulvet – hvordan?

Start med at give gulvet primer. Ofte vil det anbefales at anvende linolie som er svampedræbende og udtørrende og som lukker den permeable overflade i træet så det ikke suger fugt. Olien skal være opvarmet. Herefter smøres mørtel ud på trægulvet i en vurderet nødvendig tykkelse. Herefter skal det tørre. 

Processen herefter: 

  • Når overfladen er tør gennemtjekkes gulvet for niveauforskelle og huller (muligvis skal du lægge et lag mørtel til?)
  • Der lægges lim på overfladen når den er gennemtør..
  • Herefter skrues pladerne fast i gulvet ovenpå limen.
  • Pladerne gives primer så de ikke suger fugt
  • Spartelmassen smøres ud på gulvet med en tandspartel
  • Klinker lægges på spartelmassen i et ønsket mønster
  • Gulvet skal herefter tørre
  • Efter endt tørretid skal klinkerne fuges med fugemasse

Gør-det-selv-projekt eller professionel håndværker?

Det er ikke altid nemt at vurdere, om du kan klare en byggeopgave selv eller om det kræver en professionel håndværker. Har du hænderne skruet godt på, kan du lave en masse selv. 

Vurderingen bør dog ikke kun bero på, om du er god til at arbejde med dine hænder. 

Dels kan en professionel have en ekspertviden, som er svær at opnå uden samme erfaringsgrundlag. Dels handler det også om hvor lang tid du har til opgaven. 

Er det et “haster” projekt, kan det være en fordel at få en håndværker til at stå for opgaven. Derved kender du ikke kun tidsperspektivet men også kvaliteten. 

Skal du klare det selv på begrænset tid, kan der ske fejl. Lige præcis med et projekt som dette, at lægge fliser ovenpå et trægulv, må der ikke være megen slinger i valsen før det kan give problemer med holdbarhed og modstandsdygtighed i gulvets konstruktion. 

Har du god tid til opgaven og god tid til at lære om processen, kan du sandsynligvis godt klare arbejdet selv. 

Overvej om du har redskaber og hjælpemidler til processen, eller om du skal tilkøbe det hele. Bliver det et bekosteligt indkøb, kan pengene måske være bedre givet ud til en autoriseret professionel. 

Særligt hvis der er tale om køkken og baderum, er det vigtigt at alt gøres rigtigt, og med de rigtige materialer og redskaber.

Omvendt kan der være mange penge at spare, hvis du kan klare opgaven på egen hånd. Kender du til egenskaberne ved trægulv, og ved du hvordan man lægger klinker, er du godt på vej. 

Foruden tid er det også godt at have sat ekstra økonomiske ressourcer af til projektet. Må du undervejs ty til håndværkerhjælp, er det rart at pengene er der, så regningen ikke kommer uventet. 

Hvad koster det at lægge fliser på et trægulv?

Klinker som placeres ovenpå et trægulv lægges i 2 lag. Dels en spartelmasse og dels plader. Skal klinkerne lægges i vådrum, skal der desuden indkøbes særlig sanitetsfuge til samlingerne efter klinkerne er lagt. Dertil kommer eventuelt “fald” som er lovpligtigt i konstruktionen i vådrum. 

Gør-det-selv-projekt eller professionel håndværker?

Skal du lave projektet selv og lægge fliser på trægulv, er det vigtigt at du har undersøgt forhold, lovgivning og procedure først. Har du før lavet lignende projekter selv, kan du også lave denne type. Det sværeste er, hvis der er tale om et vådrum, hvor der skal laves fald i gulvet. Er du presset på tid, kan det være en god ide at få professionel hjælp – også selvom du godt kan lave arbejdet egenhændigt.

Hvad er chancen for, at gulvet revner?

Projektet med klinker som skal placeres på et trægulv kræver nemlig tid og tålmodighed. Ellers risikerer du blot at gulvet revner efter et stykke tid og hele dit arbejde vil være spildt. Det er ligeledes en god ide, at hyre en håndværker til opgaven, hvis du er i tvivl om, om egne evner rækker. Bed eventuelt om nogle tilbud fra lokale firmaer og vurder herefter hvad omkostningen er- Herudfra kan du tage en beslutning om at udføre arbejdet selv, eller vælge det bedste tilbud. 

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere