Dette indhold indeholder affiliate- eller reklamelinks. Hvis du klikker på et link og gennemfører et køb, kan vi modtage en kommission. Det påvirker ikke den pris, du betaler. Bemærk, at vi ikke viser alle udbydere på markedet.
Flydebeton priser afhænger i høj grad af lagtykkelsen, det samlede areal og om du vælger at gøre det selv eller hyrer professionelle. Når du skal rette et gulv op eller støbe omkring gulvvarme, er flydebeton ofte den mest effektive løsning, da det er selvnivellerende og sikrer en plan overflade. Prisen påvirkes også af, om du køber materialerne i sække eller får leveret med pumpebil til større opgaver.
Pris på flydebeton
Prisen på flydebeton opgøres typisk pr. kvadratmeter ved en given lagtykkelse. For en standard opretning på 10 mm ligger materialeprisen ofte mellem 100 og 150 kr. pr. m2, hvis du selv blander. Ved professionel udførelse inklusiv arbejdsløn skal du forvente en totalpris på mellem 400 og 600 kr. pr. m2.
Herunder ses et estimat for en opgave på 20 m2 med en lagtykkelse på 10-15 mm:
| Post | Estimeret pris (DKK) |
|---|---|
| Materialer (Flydebeton, primer, kantbånd) | 2.500 – 4.000 kr. |
| Arbejdsløn (Murer/Gulvmand) | 4.000 – 6.000 kr. |
| Eventuel leje af udstyr (Pumpe/blander) | 500 – 1.500 kr. |
| Samlet pris | 7.000 – 11.500 kr. |
| Tidsforbrug | 1 – 2 dage (ekskl. tørretid) |
Prisen varierer betydeligt afhængigt af underlagets beskaffenhed. Hvis gulvet er meget skævt og kræver opretning på 30-40 mm nogle steder, stiger materialeforbruget drastisk.
Vælger du en løsning med pumpebil til større arealer (over 50 m2), falder kvadratmeterprisen ofte, men der pålægges et opstartsgebyr for bilen. Det er derfor sjældent rentabelt med pumpebil til små badeværelser eller entréer.
Hvad er flydebeton?
Flydebeton, også kendt som flydespartel eller selvnivellerende beton, er en cementbaseret masse med høj flydeevne. I modsætning til traditionel beton, der skal vibreres og rettes af med ledeskinner, flyder denne type masse selv ud og danner en vandret overflade ved hjælp af tyngdekraften.
Materialet består af cement, sand, bindemidler og tilsætningsstoffer, der gør blandingen letflydende. Det bruges primært til indendørs opgaver, hvor der stilles store krav til planhed, eksempelvis før lægning af parketgulv, fliser eller tæpper.
Der findes forskellige styrkeklasser. Til boliger anvendes typisk en standard flydespartel, mens der til industrihaller eller garager kræves en stærkere industribeton, der kan tåle direkte slid og tung trafik.
Forskellen på flydebeton og almindelig beton
Den primære forskel ligger i konsistensen og anvendelsesmetoden. Almindelig beton er “jordfugtig” eller plastisk og kræver fysisk bearbejdning for at ligge plant. Det bruges typisk til det grove fundament eller det bærende dæk.
Flydebeton er langt mere tyndtflydende. Det er ikke beregnet til at bære husets vægt som et fundament, men fungerer som et afretningslag ovenpå den bærende konstruktion. Det er ideelt til støbning af gulv, hvor præcision er vigtigere end rå bæreevne.
En anden væsentlig forskel er tørretiden. Mange typer flydebeton er hurtighærdende, hvilket betyder, at man kan gå på gulvet allerede efter 2-4 timer, og belægge det efter 1-3 døgn afhængigt af tykkelsen. Almindelig beton kræver ofte 28 dages hærdning, før restfugten er lav nok.
Anvendelsesområder for flydebeton
Flydebeton er alsidigt og løser mange problemer i moderne byggeri og renovering. Det bruges oftest, når undergulvet er ujævnt, eller når der skal etableres gulvvarme med lav indbygningshøjde.
Renovering af badeværelser
I ældre huse er badeværelsesgulve ofte skæve eller har forkert fald. Her kan man bruge flydebeton til at rette op. Det er dog vigtigt at vælge en type, der er godkendt til vådrum, og man skal være opmærksom på at skabe det korrekte fald mod afløbet.
Dette kan være udfordrende med et selvnivellerende produkt, da det søger mod vandret. I et badeværelse anvender man derfor ofte en “standfast” spartelmasse omkring afløbet eller tilsætter mindre vand, så massen ikke løber væk fra faldet.
Opretning af gamle trægulve
Mange ældre etageejendomme har skæve træbjælkelag. Her kan man udlægge flydebeton på svalehaleplader eller et fiberforstærket net for at skabe et stabilt og lyddæmpende underlag. Det kræver dog, at konstruktionen kan bære den ekstra vægt.
Indstøbning af gulvvarme
Ved renovering er byggehøjden ofte begrænset. Flydebeton er ideelt til at omslutte gulvvarmerør eller varmekabler, da det lægger sig tæt om rørene uden luftlommer. Det sikrer en optimal varmeoverførsel til overgulvet.
Forberedelse af underlaget
Resultatet af dit arbejde med flydebeton afhænger 90% af forarbejdet. Hvis underlaget ikke er forberedt korrekt, risikerer du, at betonen revner, slipper eller danner luftbobler.
Først skal gulvet støvsuges grundigt. Der må ikke være støv, fedt, malingrester eller løse partikler. Er der store huller eller revner i det eksisterende gulv, bør disse repareres med en fast reparationsbeton, inden du flyder hele gulvet.
Herefter skal der påføres en primer. Primeren sikrer vedhæftning og forhindrer, at underlaget suger vandet ud af flydebetonen for hurtigt. Hvis vandet suges ud, hærder betonen for hurtigt og revner. Brug altid den primer, der hører til det specifikke produkt.
Kantbånd er nødvendigt
Langs alle vægge skal der monteres et kantbånd af skum. Flydebeton arbejder og udvider sig en smule under hærdning. Uden kantbånd vil betonen binde sig til væggen, hvilket kan føre til spændinger og revner i det nye gulv. Kantbåndet sikrer også lydisolering mod flanketransmission.
Blanding af flydebeton
Når du blander flydebeton, er vandmængden kritisk. Du skal følge producentens anvisninger nøje. For meget vand svækker betonens overfladestyrke og kan føre til “slam” på toppen, som skal slibes af. For lidt vand gør, at massen ikke flyder ordentligt sammen.
Brug en kraftig boremaskine med et piskeris eller en dedikeret tvangsblander. Hæld altid vandet i spanden først, og tilsæt derefter pulveret langsomt under omrøring. Det minimerer klumper.
Blandingen skal typisk røres i 2-3 minutter, indtil den er helt klumpfri og homogen. Nogle produkter skal hvile i et par minutter og derefter røres kort igen for at aktivere kemien korrekt.
Udlægning og fordeling
Arbejdet med at udlægge flydebeton skal gå hurtigt. De fleste produkter har en “åbentid” på 15-20 minutter, før de begynder at sætte sig. Derfor er det en fordel at være to personer: én der blander, og én der hælder ud og fordeler.
Start i det fjerneste hjørne og arbejd dig baglæns mod udgangen. Hæld massen ud i baner, der overlapper hinanden, mens de stadig er våde. Dette sikrer, at banerne flyder sammen uden synlige overgange.
Brug en tandspartel eller en afretterpind til at hjælpe massen med at fordele sig i den ønskede tykkelse. Selvom det er selvnivellerende, skal det ofte hjælpes lidt på vej, især i hjørner og langs kanter.
Værktøj til opgaven
Det rette værktøj er afgørende for et godt resultat. Du får brug for store murerbaljer, hvis du blander i sækkevis. En almindelig 10-liters spand er for lille til effektivt arbejde.
En pigrulle er uundværlig. Når massen er hældt ud, rulles overfladen med pigrullen. Det fjerner luftbobler, der er opstået under blandingen, og hjælper massen med at flyde helt sammen.
Du skal også bruge måleskeer eller en vægt til vandet for at sikre præcision. En lasermåler eller vaterpas er nødvendig for at tjekke højder undervejs, især hvis du skal ramme et bestemt niveau i forhold til dørtrin.
Flydebeton og gulvvarme
Kombinationen af flydebeton og gulvvarme er meget populær. Det tynde lag sikrer en hurtig reaktionstid på varmen. Når du støber over rør, skal du sikre dig, at rørene er forsvarligt fastgjort til underlaget, så de ikke flyder op til overfladen.
Der skal typisk være en minimumstykkelse over rørene for at undgå revner og sikre varmefordeling. For vandbårne rør anbefales ofte mindst 15-20 mm dæklag over rørets top. Ved elektriske varmekabler kan man ofte nøjes med 5-10 mm dækning.
Hvis du installerer gulvvarme under trægulv, er det afgørende, at flydebetonen er helt tør, før trægulvet lægges. Restfugt kan ødelægge træet. Mål altid fugten før videre arbejde.
Tørretid og hærdning
Tørretiden varierer baseret på produkt, lagtykkelse, temperatur og luftfugtighed. En tommelfingerregel for standard flydebeton er 1 døgn pr. mm tykkelse, men hurtighærdende typer kan være klar langt hurtigere.
Det er vigtigt ikke at forcere tørringen med varmeblæsere eller ved at tænde for gulvvarmen for tidligt. For hurtig udtørring giver svindrevner. Gulvvarme bør typisk først tændes efter 7-28 dage, og temperaturen skal øges gradvist over flere dage.
Sørg for god ventilation, men undgå direkte gennemtræk, mens massen er våd, da det kan give en ujævn overflade, der minder om “appelsinhud”.
Nivellering af gulv med store niveauforskelle
Hvis dit gulv har meget store niveauforskelle, f.eks. 30-50 mm, kan det blive dyrt at bruge ren flydespartel. Her kan man med fordel opbygge det grove niveau med en billigere, grov beton eller letklinkerbeton først.
Når det grove lag er hærdet, kan man afslutte med et tyndere lag flydebeton på 5-10 mm for at få den helt glatte overflade. Dette kaldes nivellering af gulv og er ofte den mest økonomiske løsning ved større renoveringer.
Husk altid at prime mellem lagene, hvis du støber ad flere omgange. Det sikrer, at lagene binder kemisk og mekanisk sammen til en monolitisk enhed.
Gør-det-selv vs. professionel hjælp
At arbejde med flydebeton kan være en stressende proces for gør-det-selv folk, fordi materialet hærder hurtigt. Du har ikke tid til kaffepauser, når først vandet er tilsat.
Til mindre rum som et badeværelse eller en entré kan de fleste klare opgaven med god forberedelse. Men ved større stuer eller hele huse anbefales det at hyre en professionel. De har pumper, der blander og leverer massen kontinuerligt, hvilket sikrer et perfekt, ensartet resultat uden støbeskel.
En professionel håndværker kan også vurdere underlagets bæreevne og vælge det rette produkt, så du undgår reklamationer senere hen. Fejl i gulvopbygningen er ekstremt dyre at udbedre, da det ofte kræver ophugning.
Valg af belægning ovenpå flydebeton
Når flydebetonen er hærdet, har du en rå, grå overflade. Denne er sjældent beregnet til at stå alene som slutgulv, medmindre du vælger et specifikt “New Yorker” designgulv, der efterbehandles med lak eller epoxy.
De fleste bruger flydebeton som underlag for gulvlægning af fliser, træ, vinyl eller tæpper. Overfladen er ideel til limning af trægulve eller fuldlimning af vinyl, da den er jævn og ikke suger limen for hurtigt, hvis den er primet korrekt.
Husk at slibe overfladen let, hvis der er opstået en “slamhinde” på toppen under hærdningen. Det sikrer, at lim eller fliseklæb får ordentligt fat i den faste beton.
Tips: Sådan undgår du luftbobler
Et af de mest almindelige problemer for gør-det-selv folk er små kratere eller luftbobler i den færdige overflade. Dette skyldes luft, der piskes ind i massen under blanding.
For at undgå dette skal du bruge en pigrulle (også kaldet piggtromle). Umiddelbart efter du har fordelt flydebetonen med spartlen, kører du pigrullen forsigtigt hen over hele overfladen på kryds og tværs. Piggene punkterer luftboblerne og får massen til at flyde bedre sammen. Gør dette inden for 10-15 minutter efter udlægning, mens massen stadig er helt flydende.