Lægning af plankegulv

Lægning af plankegulv er en opgave, der kræver præcision og forståelse for træets naturlige egenskaber, men resultatet er en markant opgradering af boligens æstetik og værdi. Uanset om du vælger massive planker eller lamelopbyggede varianter, er korrekt montering afgørende for gulvets levetid og komfort. Processen indebærer alt fra akklimatisering af træet til valg af korrekt underlag og befæstigelse.

Når du går i gang med lægning af plankegulv, skal du være opmærksom på underlagets beskaffenhed, luftfugtigheden i rummet og den valgte træsorts hårdhed. Et plankegulv arbejder i takt med årstiderne, og derfor er korrekt afstand til vægge og faste installationer en af de vigtigste faktorer for et vellykket resultat.

Pris på lægning af plankegulv

Prisen på et nyt plankegulv varierer betydeligt afhængigt af træsort, plankernes bredde og den valgte monteringsmetode. En professionel gulvmand tager typisk en timepris eller en fast kvadratmeterpris for selve arbejdet.

Nedenfor ses et estimat på omkostningerne ved et massivt plankegulv af god kvalitet (f.eks. eg), inklusiv montering på strøer eller fuldlimning. Priserne er vejledende og dækker typiske danske markedspriser.

Post	Prisestimat (inkl. moms)
Materialer (Planker, skruer/lim, underlag)	600 – 1.400 kr. pr. m2
Arbejdsløn (Montering)	400 – 800 kr. pr. m2
Samlet pris	1.000 – 2.200 kr. pr. m2
Tidsforbrug (20-30 m2)	2 – 4 arbejdsdage
Eventuelle tillæg	Opretning af undergulv, bortskaffelse af eksisterende gulv, overfladebehandling

Prisen påvirkes især af træsorten. Massive planker i douglas eller bred eg er væsentligt dyrere end fyrretræ. Sorteringen af træet spiller også ind; en “Select” sortering uden knaster koster mere end en “Rustic” sortering med meget spil og knaster.

Derudover kan undergulvets tilstand ændre prisen markant. Hvis der kræves omfattende opretning af strøer eller flydespartling af beton, vil timeforbruget stige. Valg af overfladebehandling efter lægning, såsom olie eller lak, er også en faktor, der skal medregnes i totalbudgettet.

Valg af træsort og planketype

Når du skal vælge materiale til dit nye gulv, er den første beslutning ofte mellem massive planker og lamelplanker. Massive planker består af ét stykke træ hele vejen igennem. De har en lang levetid, da de kan slibes mange gange, men de arbejder også mere ved svingninger i luftfugtigheden.

Lamelplanker er opbygget af flere lag, hvor kun det øverste slidlag er af den ønskede træsort. Underlaget består typisk af krydsfiner eller nåletræ, hvilket gør planken mere stabil. Dette betyder, at lamelplanker ofte er bedre egnet til svømmende lægning og gulvvarme, da de ikke slår sig lige så meget som massivt træ.

Træsorten definerer både udseende og holdbarhed. Eg er den mest populære sort i Danmark på grund af dens hårdhed og varme glød. Ask er ligeledes en hård træsort, men lysere og med et mere markant åretegning. Fyr og gran er bløde træsorter, der giver et klassisk, lyst nordisk udseende, men de får hurtigere trykmærker fra møbler og stiletter.

Douglasgran er kendt for sine meget brede og lange planker, der giver et eksklusivt udtryk. Det er en relativt blød træsort, der kræver pleje for at holde sig pæn. Valget afhænger derfor af en balance mellem æstetik, budget og hvor meget trafik der er i rummet.

Akklimatisering af træet

En af de hyppigste fejl ved lægning af plankegulv er manglende akklimatisering. Træ er et levende materiale, der optager og afgiver fugt afhængigt af omgivelserne. Hvis plankerne lægges direkte fra en kold lastbil eller et fugtigt lager, vil de ændre form, når de tilpasser sig indeklimaet.

Plankerne skal opbevares i det rum, hvor de skal lægges, eller i et rum med tilsvarende temperatur og luftfugtighed. Temperaturen bør ligge på ca. 20 grader, og den relative luftfugtighed skal være mellem 35% og 65%.

Akklimatiseringen bør vare mindst 1-2 uger for massive planker. Pakkerne skal ligge fladt på strøer eller paller, så luften kan cirkulere, men plastikemballagen skal ofte først brydes umiddelbart inden lægning, medmindre producenten foreskriver andet. Tjek altid den specifikke vejledning fra leverandøren.

Krav til undergulvet

Undergulvet er fundamentet for et vellykket resultat. Det skal være plant, tørt og stabilt. Ujævnheder i undergulvet vil over tid få plankerne til at knirke, give sig eller i værste fald flække i samlingerne.

Ved lægning på strøer skal strøerne være rettet fuldstændigt op. Tolerancen er typisk +/- 2 mm på en 2 meter retholt. Er underlaget af beton, skal det være fuldstændig tørt. Restbyggefugt i beton er en dræber for trægulve.

Hvis du lægger gulvet ovenpå et eksisterende betondæk eller terrændæk, er det ofte nødvendigt at tænke på gulvisolering for at sikre komfort og energieffektivitet. Isoleringen placeres mellem strøerne, men der skal være luft mellem isolering og plankernes underside, så træet kan ånde.

Fugtspærre og dampspærre

Fugt er trægulvets værste fjende. Hvis der er risiko for opstigende fugt fra undergrunden, skal der altid etableres en fugtspærre. Dette gælder især ved lægning på beton i stueplan eller kældre.

En fugtspærre er typisk en kraftig plastfolie (0,20 mm PE-folie), der lægges ud over hele betonarealet. Banerne skal overlappe med mindst 20 cm og tapes tæt sammen. Folien skal føres lidt op ad væggene bag fodpanelerne for at sikre en tæt “bakke”.

Ved etageadskillelser af træ er dampspærre sjældent nødvendigt, medmindre der er stor temperaturforskel mellem etagerne. Det er vigtigt ikke at spærre fugt inde mellem to tætte lag, da det kan føre til råd og svamp i konstruktionen.

Lægning på strøer

Den klassiske metode til lægning af massive plankegulve er montering på strøer. Strøer er bjælker, der ligger på tværs af plankernes læggeretning. Denne metode giver en god affjedring og plads til isolering og rørføring under gulvet.

Afstanden mellem strøerne afhænger af plankernes tykkelse. For en typisk 20 mm massiv planke må afstanden maksimalt være 60 cm (center-til-center). Ved tyndere planker skal afstanden reduceres for at undgå, at gulvet gynger, når man går på det.

Plankerne skrues eller sømmes fast i feren (noten), så befæstigelsen bliver skjult. Dette kaldes fordækt sømning/skruning. Man bruger specielle gulvskruer, der er designet til at trække planken helt ned til strøen uden at flække træet.

Svømmende lægning

Svømmende lægning betyder, at gulvet ikke sidder fast til underlaget, men ligger løst ovenpå som en samlet flade. Denne metode bruges ofte til lamelplanker og klikgulve. Det er en hurtigere metode, der er velegnet til gør-det-selv projekter.

Ved svømmende lægning limes plankerne sammen i fer og not, eller de klikkes sammen, hvis de har et kliksystem. Det er afgørende at bruge et godt mellemlag, typisk filt eller skum, for at udligne små ujævnheder og dæmpe trinstøj.

Da gulvet ligger løst, skal der være god plads til ekspansion langs alle vægge. En tommelfingerregel er 10 mm luft hele vejen rundt. Uden denne afstand vil gulvet bule op på midten, når luftfugtigheden stiger om sommeren.

Fuldlimning til undergulv

En mere moderne og eksklusiv metode er fuldlimning, hvor plankerne limes direkte til et undergulv af beton eller krydsfiner. Dette giver en meget fast ganglyd, der minder om lyden af et stengulv, og minimerer trommelyd.

Fuldlimning kræver et perfekt plant underlag og brug af speciel parketlim, der forbliver elastisk. Metoden tillader træet at arbejde minimalt, da limen holder det fast over hele fladen. Det er en teknisk krævende metode, som ofte bør udføres af fagfolk.

Denne metode er særligt velegnet, hvis du har gulvvarme under trægulv, da den direkte kontakt sikrer optimal varmeoverførsel uden luftlommer, der isolerer.

Værktøjsliste til opgaven

For at lægge et plankegulv korrekt, skal du bruge det rette værktøj. Mangel på specialværktøj kan gøre opgaven svær og resultatet upræcist.

Her er en basisliste over nødvendigt udstyr:

• Kap-/geringssav til præcise endekap.
• Stiksav til tilpasning ved rør og dørkarme.
• Slagklods til at banke plankerne sammen uden at skade feren.
• Trækjern til at få de sidste planker på plads ved væggen.
• Afstandskiler til at sikre ekspansionsfugen.
• Boremaskine/skruemaskine (hvis der skrues på strøer).
• Hammer og dyknagel.
• Tommestok, vinkel og blyant.
• Knæbeskyttere (uundværlige ved større arealer).

Opstart og planlægning af læggeretning

Læggeretningen har stor betydning for rummets visuelle udtryk. Som hovedregel lægges plankerne i den retning, lyset falder ind fra vinduerne. Dette får samlingerne til at syne mindre og fremhæver træets struktur.

I lange, smalle rum (som en gang) lægges plankerne typisk på langs for at understrege længden. Hvis du lægger dem på tværs, kan rummet virke bredere, men også mere “uroligt”.

Start altid ved den mest lige væg. Spænd en snor op for at sikre, at den første række ligger snorlige. Hvis den første række er skæv, vil hele gulvet blive skævt. Husk at vende feren (tappen) udad mod rummet, hvis du skruer fordækt, så du har noget at skrue i.

Håndtering af skæve vægge

De færreste rum er perfekt vinkelrette. Det er derfor ofte nødvendigt at skære den første og sidste række planker til på langs.

Læg den første planke løst ned mod væggen. Brug en passer eller en klods til at kopiere væggens skævhed over på planken. Sav efter stregen, så planken passer præcist til væggens forløb, men husk stadig at trække 10-15 mm fra til ekspansionsfugen.

Det er også vigtigt at måle rummets bredde, inden du starter. Divider bredden med plankens bredde for at se, hvor bred den sidste planke bliver. Hvis den sidste planke bliver meget smal (f.eks. under 5 cm), bør du skære den første række smallere, så afslutningen bliver pænere og mere stabil.

Montering omkring rør og radiatorer

Når du støder på radiatorrør, skal der laves en pæn udskæring. Mål præcist, hvor røret skal gå igennem planken. Bor et hul, der er ca. 10 mm større end rørets diameter, for at give plads til bevægelse.

Sav derefter et kileformet stykke ud fra hullet og ud til kanten af planken. Læg planken på plads, og lim det udsavede stykke fast igen bag røret. Efterfølgende kan hullet dækkes med en roset, der passer til træsorten eller røret.

Ved dørkarme er det flottest at save bunden af karmen af, så gulvet kan skubbes ind under. Brug en rest af gulvbrættet og et stykke underlag som skabelon for højden, og sav karmen til med en fintandet sav eller en multicutter.

Tips: Brug spændeseler til skæve planker

Massive planker kan nogle gange være en smule krumme (“bananer”), hvilket gør det svært at få fer og not til at samle sig tæt. Her er et professionelt tip:

Brug en kraftig spændesele eller en donkraft-metode. Skru en midlertidig klods fast på strøen ca. 20-30 cm fra den planke, du lægger. Brug kiler mellem klodsen og planken til at presse planken på plads, indtil samlingen er helt tæt. Skru derefter planken fast, mens den er i spænd, og fjern klodsen igen. Dette sikrer tætte samlinger, selv med genstridigt træ.

Overfladebehandling efter lægning

Hvis du har købt ubehandlede planker, skal de behandles umiddelbart efter lægning for at beskytte mod snavs og udtørring. De mest almindelige behandlinger er lud, olie, sæbe eller lak.

Lud bruges til at stoppe træets naturlige gulningsproces, især på lyse træsorter som fyr og ask. Lud beskytter ikke i sig selv og skal altid efterfølges af sæbe, olie eller lak.

Oliebehandling fremhæver træets glød og gør det modstandsdygtigt over for snavs. Det kræver dog, at man vedligeholder det løbende med plejeolie. Lak er den stærkeste overflade, der kræver mindst vedligeholdelse, men det kan være sværere at reparere ridser i lak end i olie. Sæbebehandling giver det mest naturlige og rustikke look, men kræver hyppig vask for at mætte træet.

Vedligeholdelse og indeklima

Et plankegulv trives bedst i samme klima som mennesker: ca. 20-22 grader og 35-65% relativ luftfugtighed. Om vinteren, når vi tænder for varmen, falder luftfugtigheden ofte, hvilket får træet til at trække sig sammen. Dette kan skabe små sprækker mellem plankerne. Det er helt naturligt.

For at minimere dette kan man bruge en luftfugter i tørre perioder. Omvendt udvider træet sig om sommeren. Hvis luftfugtigheden bliver ekstremt høj, kan gulvet “rejse sig”, hvis der ikke er nok luft langs væggene.

Rengøring bør ske med støvsuger og en hårdt opvredet klud. Brug aldrig for meget vand på et trægulv. Brug sæbe, der er specielt beregnet til den valgte overfladebehandling (oliesæbe til olierede gulve, laksæbe til lakerede).

Hvis gulvet med tiden bliver slidt eller får dybe hakker, kan det være nødvendigt med en afslibning. Du kan tjekke gulvafslibning pris for at se, hvad det koster at få gulvet til at se ud som nyt igen.

Bæredygtighed og certificering

Når du vælger plankegulv, bør du kigge efter certificeringer som FSC eller PEFC. Disse mærker garanterer, at træet kommer fra bæredygtigt skovbrug, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Bæredygtigt træ sikrer også, at dyre- og planteliv beskyttes, og at skovarbejderne har ordentlige forhold. Mange danske leverandører har i dag fokus på dette, men det er altid en god idé at spørge specifikt ind til træets oprindelse.

Støjdæmpning og akustik

Massive plankegulve kan være “hårde” rent akustisk. Især i lejligheder er det vigtigt at tænke på trinlydsdæmpning for ikke at genere underboen.

Ved svømmende lægning bruges et lyddæmpende underlag, ofte kaldet “Noice Reduction” underlag. Ved lægning på strøer kan man lægge filtstrimler eller korkbrikker under strøerne for at bryde lydbroen til etageadskillelsen.

Møbleret indretning med tæpper og gardiner hjælper også på akustikken i rummet, da hårde gulvflader reflekterer lydbølger.

Typiske fejl du skal undgå

Selv erfarne gør-det-selv folk kan begå fejl. Her er de mest kritiske at undgå:

For lille afstand til væggen er den klassiske fejl. Hvis du glemmer de 10-15 mm luft, risikerer du, at hele gulvet skal tages op igen, når det begynder at bule.

Brug af forkert lim. Hvis du limer i fer og not, skal du bruge en trælim (PVAc). Hvis du fuldlimer til beton, skal du bruge en elastisk parketlim. Bytter du om på disse, vil resultatet mislykkes.

Manglende opretning af undergulv. At lægge et dyrt plankegulv på et skævt underlag er spild af penge. Det vil aldrig komme til at ligge godt, og samlingerne vil blive belastet og knække over tid. Brug tid på at rette strøerne op eller flydespartle betonen – det betaler sig altid i længden.

Hvis du er i tvivl om opgavens omfang eller de tekniske krav, kan det være en god idé at rådføre sig med en håndværker, inden du investerer i dyre materialer.