Solvarmeanlæg | Alt om pris og installering

Et solvarmeanlæg er en effektiv og miljøvenlig løsning til opvarmning af brugsvand og boligopvarmning ved hjælp af solens stråler. Ved at udnytte gratis solenergi kan du reducere din varmeregning markant og samtidig mindske CO2-udledningen.

Teknologien er gennemprøvet og fungerer godt i det danske klima, selvom vi har varierende solskinstimer. Et korrekt dimensioneret anlæg kan dække en stor del af en families behov for varmt vand i sommerhalvåret.

Pris på solvarmeanlæg

Prisen på et solvarmeanlæg afhænger primært af anlæggets størrelse, typen af solfangere og om det skal dække både brugsvand og rumvarme. Et typisk anlæg til en gennemsnitlig parcelhusfamilie koster mellem 30.000 og 60.000 kr. inklusiv montering.

Herunder ses en oversigt over de typiske omkostninger ved etablering af et standard solvarmeanlæg på ca. 4-6 m2, der dækker varmt brugsvand til 4 personer.

Post	Prisestimat (DKK)
Materialer (Solfangere, beholder, styring)	25.000 – 40.000 kr.
Arbejdsløn (Montering og tilslutning)	10.000 – 20.000 kr.
Samlet pris	35.000 – 60.000 kr.
Tidsforbrug	1 – 2 arbejdsdage
Mulige tillæg (Stillads, ekstra rørføring)	2.000 – 5.000 kr.

Prisen kan variere, hvis du vælger rørsolfangere frem for plansolfangere, da disse ofte er dyrere i indkøb men mere effektive. Derudover spiller adgangsforholdene til taget en rolle for prisen på arbejdslønnen.

Hvis du kombinerer installationen med andre opgaver, kan der være penge at spare på opstartsomkostningerne. Det er altid en god idé at indhente tilbud fra en autoriseret installatør for at få en præcis pris. Du kan se mere om generelle vvs priser her.

Hvordan virker solvarme?

Et solvarmeanlæg består af solfangere på taget, en varmtvandsbeholder og et rørsystem med væske. Solfangerne absorberer varmen fra solen og overfører den til væsken i rørene.

Væsken, som typisk er en blanding af vand og frostvæske, pumpes ned til varmtvandsbeholderen. Her afgives varmen til brugsvandet via en varmeveksler i bunden af beholderen.

Når væsken er afkølet, pumpes den tilbage op til solfangerne for at blive opvarmet igen. Processen styres af en elektronisk styring, der måler temperaturforskellen mellem solfangeren og beholderen.

Systemet kører helt automatisk og starter kun pumpen, når der er varme at hente fra solen. Det sikrer, at du ikke bruger unødig strøm på pumpen, når solen ikke skinner.

Forskellen på solvarme og solceller

Mange forveksler solvarme med solceller, men teknologierne er vidt forskellige. Solvarme producerer varmt vand, mens solceller producerer elektricitet.

Solvarmeanlæg er typisk mere effektive pr. kvadratmeter end solceller, når det gælder energiudnyttelse. Til gengæld kan solceller dække dit elforbrug til lys og apparater.

Det er muligt at kombinere de to systemer for at opnå maksimal energiudnyttelse. Hvis du overvejer el-produktion, kan du læse mere om solceller på tag.

Visuelt kan det være svært at se forskel på afstand, men solfangere har ofte en mørkere, mere ensartet overflade. Rørsolfangere adskiller sig markant ved at bestå af rækker af glasrør.

Typer af solfangere

Der findes primært to typer solfangere på det danske marked: plansolfangere og rørsolfangere. Valget afhænger af dit budget, dit varmebehov og husets arkitektur.

Plansolfangere

Plansolfangere ligner store, flade vinduer og er den mest almindelige type i Danmark. De består af en isoleret kasse med en glasplade øverst og en mørk absorbereplade indeni.

Denne type er robust, har en lang levetid og er ofte billigere end rørsolfangere. De integreres nemt i taget og ser diskrete ud på de fleste boliger.

Effektiviteten er høj om sommeren, men falder lidt i de koldeste vintermåneder sammenlignet med rørsolfangere. Til almindeligt brugsvandsbehov er de dog fuldt tilstrækkelige.

Rørsolfangere

Rørsolfangere består af en række vakuumrør af glas. Vakuummet fungerer som en super-isolering, der holder på varmen, selv når udetemperaturen er meget lav.

Denne type er mere effektiv end plansolfangere, især i ydersæsonerne forår og efterår. Det gør dem velegnede, hvis anlægget også skal bidrage til rumvarme.

Prisen er typisk højere, og udseendet er mere teknisk og markant. De kræver lidt mindre plads på taget for at levere samme mængde energi som plansolfangere.

Dimensionering af anlægget

Det er afgørende, at solvarmeanlægget dimensioneres korrekt i forhold til husstandens forbrug. Et for stort anlæg kan give problemer med overophedning om sommeren.

Tommelfingerreglen siger, at man skal beregne ca. 1-1,5 m2 solfanger pr. person i husstanden. Til en familie på fire personer passer et anlæg på 4-6 m2 derfor ofte godt.

Varmtvandsbeholderen skal også passe til solfangerarealet. Man regner typisk med 50-80 liter beholdervolumen pr. m2 solfanger.

Hvis anlægget også skal levere supplerende rumvarme, skal arealet og beholderen være væsentligt større. Her kræves ofte en akkumuleringstank på flere hundrede liter.

Placering på taget

For at få det optimale udbytte skal solfangerne placeres rigtigt. Den bedste placering er stik syd med en hældning på mellem 30 og 60 grader.

Afvigelser mod sydøst eller sydvest betyder ikke det store for ydelsen. Selv en placering stik øst eller vest kan fungere, men det kræver et lidt større areal for at kompensere.

Skygge fra træer, skorstene eller nabohuse skal undgås, da det nedsætter effektiviteten markant. Selv en lille smule skygge kan påvirke hele systemets ydelse.

Hvis du alligevel skal have lagt nyt tag, er det oplagt at integrere solfangerne direkte i tagfladen. Det giver en flottere æstetisk løsning, hvor panelerne flugter med tagstenene.

Varmtvandsbeholderens rolle

Beholderen er hjertet i solvarmeanlægget, da det er her, energien lagres til senere brug. En solvarmebeholder er typisk høj og slank for at sikre god temperaturlagdeling.

Det varme vand stiger til tops, hvor det tappes til bad og vandhaner. I bunden er vandet koldere, hvilket sikrer, at solfangerne kan aflevere varme, selvom solen ikke skinner fra en skyfri himmel.

De fleste beholdere har en supplerende varmekilde, typisk en el-patron eller en spiral fra fyret. Det sikrer, at du altid har varmt vand, også i lange perioder uden sol.

Det er vigtigt, at beholderen er godt isoleret for at minimere varmetabet. En dårligt isoleret beholder kan miste meget af den opsamlede solvarme i løbet af natten.

Solvarmevæsken

Væsken i systemet er en blanding af vand og propylenglykol. Glykolen sikrer, at anlægget ikke fryser til om vinteren, og at det tåler høje temperaturer om sommeren.

Væsken skal være godkendt til fødevarebrug, da der er en teoretisk risiko for lækage til brugsvandet. Den er dog tilsat stoffer, der forhindrer korrosion i rørene.

Over tid kan væsken nedbrydes af de høje temperaturer. Det anbefales derfor at få tjekket væskens pH-værdi og frostsikringsevne med jævne mellemrum.

Hvis væsken bliver for gammel, kan den blive tyk og brunlig. I så fald skal hele systemet skylles igennem og fyldes med ny væske.

Styring og pumpe

Anlæggets styringsenhed overvåger temperaturerne konstant. Den har sensorer placeret i solfangeren på taget og i bunden af varmtvandsbeholderen.

Når temperaturen i solfangeren er højere end i beholderen (typisk 5-10 grader højere), starter cirkulationspumpen. Pumpen flytter varmen fra taget ned i tanken.

Moderne pumper er meget energibesparende og bruger kun få watt i drift. De kan ofte regulere hastigheden, så flowet tilpasses solindstrålingen.

Styringen har også sikkerhedsfunktioner. Den kan for eksempel stoppe pumpen, hvis beholderen når sin maksimale temperatur, for at undgå skoldning eller skader på tanken.

Overophedning om sommeren

Et veldimensioneret anlæg vil på varme sommerdage kunne producere mere varme, end husstanden kan nå at bruge. Dette kaldes stagnation.

Når beholderen er fuldt opvarmet, stopper pumpen. Væsken i solfangerne bliver stående og kan nå temperaturer på over 150 grader, hvor den begynder at koge.

Anlægget er designet til at kunne klare dette. En ekspansionsbeholder optager det ekstra tryk, der opstår, når væsken udvider sig eller fordamper.

Det er dog vigtigt, at ekspansionsbeholderen er stor nok og har det korrekte fortryk. Ellers kan sikkerhedsventilen udløses, og man mister væske fra systemet.

Besparelse og økonomi

Et solvarmeanlæg til brugsvand kan typisk dække 60-70% af det årlige forbrug af varmt vand. Om sommeren kan dækningen være tæt på 100%.

Den økonomiske besparelse afhænger af, hvilken varmekilde du erstatter. Besparelsen er størst, hvis du i dag opvarmer vand med el eller olie.

Tilbagebetalingstiden ligger ofte mellem 10 og 15 år. Da anlægget har en levetid på over 20 år, er det en investering, der giver overskud på den lange bane.

Desuden stiger husets værdi ofte, når energimærket forbedres. Dette er en del af den generelle energioptimering af boligen.

Miljømæssige fordele

Solvarme er en ren energikilde, der ikke udleder CO2 under drift. Produktionen af panelerne kræver energi, men denne “energigæld” er typisk tilbagebetalt på 1-2 år.

Ved at skifte til solvarme reducerer du dit aftryk på klimaet markant. For hver kWh solvarme du producerer, sparer du miljøet for afbrænding af fossile brændsler.

Materialerne i solfangerne – glas, aluminium og kobber – kan genbruges næsten 100%, når anlægget engang skal skrottes. Det gør det til en bæredygtig løsning i hele livscyklussen.

Kombination med andre varmekilder

Solvarme fungerer sjældent som eneste varmekilde i et helårshus. Det fungerer bedst i samspil med et pillefyr, gasfyr, oliefyr eller en varmepumpe.

Når solen skinner, tager solvarmeanlægget over og lader hovedvarmekilden holde pause. Det sparer brændstof og skåner fyret for mange start/stop i sommerhalvåret.

Især kombinationen med varmepumper er populær. Solvarmen kan hæve temperaturen på det vand, varmepumpen skal arbejde med, hvilket øger effektiviteten.

Hvis du har et ældre badeværelse med stort varmtvandsforbrug, vil du hurtigt mærke forskellen på regningen. Læs mere om renovering af badeværelse, hvis du vil optimere hele rummet.

Vedligeholdelse af anlægget

Et solvarmeanlæg kræver minimal vedligeholdelse, men det er ikke helt vedligeholdelsesfrit. Du bør tjekke anlæggets tryk et par gange om året.

Trykket skal typisk ligge mellem 2 og 3 bar. Falder trykket, kan det være tegn på en utæthed eller at sikkerhedsventilen har været aktiveret.

Solfangerne holdes normalt rene af regn og sne. Bor du et meget støvet sted, eller er hældningen meget lav, kan det være nødvendigt med en manuel vask.

Hvert 3.-5. år bør en fagmand gennemgå anlægget. Han tjekker væskens tilstand, pumpens funktion og ekspansionsbeholderens tryk.

Myndighedskrav og tilladelser

I de fleste tilfælde kræver det ikke byggetilladelse at opsætte solfangere på et enfamiliehus. Det betragtes som en mindre bygningsændring.

Der kan dog være restriktioner i lokalplanen eller tinglyste servitutter. Det gælder især, hvis du bor i et bevaringsværdigt område eller har stråtag.

Du skal altid huske at meddele ændringen til BBR-registret. Det sikrer, at dine boligoplysninger er korrekte, hvilket er vigtigt for både forsikring og ejendomsvurdering.

Det er altid en god idé at tjekke med teknisk forvaltning i din kommune, før du går i gang. Reglerne kan variere lidt fra kommune til kommune.

Gør-det-selv eller professionel hjælp

Det er muligt at montere solfangere selv, hvis du har hænderne skruet rigtigt på. Selve monteringen af panelerne på taget kræver tømrerfærdigheder.

Tilslutningen til vand og varme kræver dog autorisation. Du må ikke selv rode med den faste VVS-installation eller tilslutte anlægget til brugsvandet.

Mange vælger en medbyg-løsning, hvor man selv monterer panelerne, og lader en autoriseret håndværker stå for rørføring og tilslutning. Det sparer timer på regningen.

Husk sikkerheden, når du arbejder på taget. Brug stillads eller faldsikring, da arbejdet ofte foregår i højden med tunge elementer.

Levetid og garantier

Et solvarmeanlæg af god kvalitet kan holde i 20-30 år. Mange producenter giver lange garantier på selve solfangerne, ofte op til 10 år.

De bevægelige dele som pumpe og ventiler kan blive slidt og skal måske udskiftes efter 10-15 år. Det er dog relativt billige komponenter.

Varmtvandsbeholderen er ofte det svageste led på grund af risikoen for tæring. En emaljeret beholder med anodebeskyttelse holder længe, hvis anoden skiftes jævnligt.

Rustfrie beholdere har længere levetid, men er også dyrere i indkøb. Valget afhænger af vandkvaliteten i dit område.

Solvarme til sommerhuse

Solvarme er særdeles velegnet til sommerhuse. Her bruges huset mest i sommerhalvåret, hvor solen skinner mest.

Et mindre anlæg kan ofte dække 100% af behovet for varmt vand i sæsonen. Det betyder, at du kan slukke helt for el-vandvarmeren.

Det kan også bruges til at holde sommerhuset frostfrit eller tørt om vinteren, hvis man vælger en løsning med luftsolfanger. Dette er dog en anden teknologi end væskebaseret solvarme.

Husk at sommerhuse ofte står ubeboede i perioder. Anlægget skal derfor være ekstra sikret mod overkogning, da der ikke tappes vand dagligt.

Tips: Tjek anlægget efter sommerferien

Når du kommer hjem fra en lang sommerferie, har anlægget stået stille i høj sol. Det kan have medført meget høje temperaturer og stagnation.

Tjek derfor altid systemtrykket på manometeret, når du kommer hjem. Er trykket faldet markant, kan anlægget have “spyttet” væske ud gennem sikkerhedsventilen. Efterfyldning kan være nødvendig for at sikre effektiv drift til efteråret.