Genvex anlæg priser | Hvad koster et varmegenvindingsanlæg?

Et Genvex anlæg er en effektiv løsning til mekanisk ventilation, der sikrer et sundt indeklima ved at udskifte luften i boligen og samtidig genvinde varmen fra den brugte luft. Systemet suger fugtig og brugt luft ud fra rum som køkken, bad og bryggers, mens frisk udeluft blæses ind i opholdsrummene. Varmen fra udsugningsluften overføres via en varmeveksler til indblæsningsluften, hvilket minimerer varmetabet og reducerer energiregningen markant sammenlignet med traditionel udluftning.

Pris på Genvex anlæg

Prisen på et komplet Genvex anlæg afhænger i høj grad af boligens størrelse, antallet af rum, og om der er tale om nybyggeri eller eftermontering i et eksisterende hus. Ved nybyggeri er installationen ofte billigere, da rørføringen kan integreres i byggeprocessen, mens eftermontering kræver mere arbejde med at skjule rør og gennembryde konstruktioner.

En tommelfingerregel er, at et komplet anlæg inklusiv montering typisk koster mellem 450 og 700 kr. pr. etagemeter i et standard parcelhus, men totalprisen lander ofte i et fast interval for hele entreprisen.

Herunder ses et prisoverslag for et typisk parcelhus på 140 m2 med et standard ventilationsanlæg med varmegenvinding:

Post	Beskrivelse	Pris (inkl. moms)
Selve ventilationsaggregatet	Kvalitetsanlæg (Genvex, Nilan, Danfoss e.l.)	20.000 – 35.000 kr.
Rørpakke og fittings	Spirorør, lyddæmpere, isolering, ventiler	15.000 – 25.000 kr.
Arbejdsløn (Montering)	Installation af rør, aggregat og indregulering	20.000 – 35.000 kr.
El-arbejde og tilslutning	Strømtilslutning og styringspanel	3.000 – 6.000 kr.
Indregulering og rapport	Lovpligtig måling og justering af luftmængder	3.000 – 5.000 kr.
Samlet pris	Komplet leveret og monteret	61.000 – 106.000 kr.

Tidsforbruget for en komplet installation ligger typisk på 2-4 arbejdsdage for to mand, afhængigt af adgangsforholdene på loftet og kompleksiteten i rørføringen.

Prisen kan variere, hvis der er behov for ekstra lyddæmpning, specielle pollenfiltre, eller hvis der skal etableres nye gangbroer på loftet for at servicere anlægget. Valg af styringssystem, eksempelvis app-styring via Wi-Fi, kan også påvirke materialeprisen. Det er ofte billigst at få installeret anlægget i forbindelse med anden energioptimering af boligen.

Hvordan fungerer varmegenvinding?

Kernen i et Genvex anlæg er varmeveksleren. Det er her, energien fra den varme indeluft overføres til den kolde udeluft, uden at de to luftstrømme blandes. I moderne anlæg anvendes typisk en modstrømsveksler, som har en meget høj virkningsgrad.

Når du suger luft ud fra badeværelset, der måske er 22 grader varmt, ledes denne luft gennem veksleren. Samtidig suges frisk luft ind udefra, som måske kun er 5 grader. Inde i veksleren passerer luftstrømmene tæt forbi hinanden, adskilt af tynde metal- eller plastplader. Varmen vandrer fra den varme luft til den kolde. Resultatet er, at den friske luft, der blæses ind i stuen, opvarmes til næsten stuetemperatur helt gratis.

Virkningsgraden på moderne anlæg ligger ofte på 85-95%. Det betyder, at for hver 100 kroners varme, du ellers ville have luftet ud af vinduet, genbruger anlægget de 90 kroner. Dette er en markant forbedring i forhold til naturlig ventilation, hvor varmetabet er totalt.

Indeklima og sundhedsmæssige fordele

Den primære årsag til at installere et ventilationsanlæg er forbedringen af indeklimaet. Mange danske boliger er i dag så tætte og velisolerede, at naturlig udluftning ikke er tilstrækkelig til at fjerne fugt og skadelige partikler. Et Genvex anlæg kører døgnet rundt og sikrer et konstant luftskifte.

Dette reducerer risikoen for fugtrelaterede problemer markant. Høj luftfugtighed er hovedårsagen til vækst af skimmelsvamp, som kan være sundhedsskadeligt for beboerne og ødelæggende for bygningskonstruktionen. Ved konstant at holde luftfugtigheden nede på et optimalt niveau (typisk under 45-50% om vinteren), fjernes vækstbetingelserne for svampesporer.

Derudover filtrerer anlægget luften udefra. Standardfiltre fjerner støv og insekter, men det er muligt at montere finere filtre, såsom pollenfiltre (F7-filtre). Dette er en stor fordel for allergikere, da mængden af pollen i boligen reduceres betydeligt i sæsonen. Anlægget fjerner også afgasninger fra møbler, tæpper og byggematerialer samt CO2 fra beboerne, hvilket kan give færre hovedpiner og bedre nattesøvn.

Komponenter i et ventilationssystem

Et komplet system består af flere dele end blot selve boksen med ventilatoren. Forståelsen af komponenterne er vigtig, når man skal planlægge en installation eller vurdere et tilbud.

Aggregatet:
Selve maskinen indeholder to ventilatorer (indblæsning og udsugning), varmeveksleren, filtre og styringselektronik. Kabinettet er isoleret for at forhindre varmetab og kondens samt for at dæmpe støj.

Rørsystemet:
Luften transporteres i rør, typisk spirorør af galvaniseret stål eller fleksible plastslanger. Rørene skal dimensioneres korrekt for at undgå støj og unødigt tryktab. Hovedrørene er tykkere tæt ved aggregatet og forgrener sig ud i mindre dimensioner til de enkelte rum.

Lyddæmpere:
For at undgå at støj fra ventilatorerne forplanter sig til soveværelser og stuer, monteres der lyddæmpere på både indblæsnings- og udsugningssiden lige efter aggregatet. Ofte monteres der også lyddæmpere før de enkelte indblæsningsventiler.

Ventiler:
I loftet eller væggen monteres ventiler. Udsugningsventiler placeres i vådrum (bad, bryggers, køkken), mens indblæsningsventiler placeres i opholdsrum (stue, værelser, kontor). Placeringen er afgørende for at skabe den rette luftbevægelse gennem huset.

Taghætter eller gavlriste:
Anlægget skal bruge to åbninger til det fri: En til indtag af frisk luft og en til afkast af den brugte luft. Disse skal placeres med god afstand for at undgå, at den brugte luft suges direkte ind igen.

Placering og installation

I de fleste parcelhuse placeres ventilationsanlægget på et ubenyttet loft. Det er en praktisk løsning, da det holder støj væk fra beboelsesrummene og gør rørføringen nemmere, da rørene kan lægges oven på spærene eller i skunkrum.

Aggregatet skal placeres på et fast underlag, der er vibrationsdæmpet, så resonans ikke forplanter sig ned i husets konstruktion. Der skal desuden være let adgang til anlægget via en gangbro, da filtre skal skiftes jævnligt.

Hvis loftmontering ikke er muligt, findes der skabsmodeller designet til at stå i et bryggers eller teknikrum. Disse ligner et højskab og er ekstra lydisolerede, men rørføringen kan være mere udfordrende at skjule i et eksisterende hus uden loftrum.

Kondensafløb er en kritisk detalje. Når varm, fugtig luft fra badet køles ned i veksleren, dannes der kondensvand. Dette vand skal ledes væk til et afløb. Afløbsslangen skal være frostsikret og have vandlås, så der ikke suges kloaklugt op i anlægget.

Isolering af ventilationsrør

Korrekt isolering af rørsystemet er afgørende for anlæggets effektivitet. Hvis rørene ligger på et koldt loft, og de ikke er isoleret tilstrækkeligt, vil den varme luft tabe sin energi, inden den når frem til veksleren eller ind i rummene.

Der skelnes mellem to typer isolering:

1. Kondensisolering: Forhindrer at der dannes kondens på ydersiden eller indersiden af rørene.
2. Varmeisolering: Sikrer at varmen bevares i luften.

På et koldt loft skal alle rør typisk isoleres med mindst 50-100 mm isolering. Ofte anvendes lamelmåtter med alukraft, der tapes tæt i samlingerne. Hvis isoleringen er mangelfuld, kan der opstå kondensvand inde i rørene, som kan løbe ud gennem ventilerne og lave vandskader i loftet, eller der kan dannes kondens på ydersiden af rørene, som drypper ned på loftisoleringen.

Sommerbypass og kølefunktion

De fleste moderne Genvex anlæg har en indbygget bypass-funktion. Om sommeren, når udetemperaturen er højere end ønsket, eller når huset er varmet op af solen, er der ikke behov for at genvinde varmen.

Bypass-spjældet leder den friske udeluft uden om varmeveksleren. Det betyder, at du om natten kan køle huset ned med køligere natteluft, uden at den bliver opvarmet af den varme luft, der suges ud af huset. Det fungerer som passiv køling. Det er dog vigtigt at forstå, at et Genvex anlæg ikke er et airconditionanlæg. Det kan ikke aktivt køle luften ned under udetemperaturen, men det kan hjælpe med at holde temperaturen nede ved at udnytte døgnets temperatursvingninger.

Fugtstyring og automatik

Avancerede anlæg kører ikke bare med en fast hastighed. De er udstyret med fugtsensorer, der automatisk registrerer, når luftfugtigheden stiger – for eksempel når familien går i bad om morgenen.

Når sensoren registrerer en stigning i fugt, skruer anlægget automatisk op for ventilationshastigheden for hurtigt at fjerne fugten. Når niveauet er normaliseret, drosler anlægget ned igen til grundventilation. Dette sparer strøm og sikrer, at luften ikke bliver for tør om vinteren. Nogle anlæg har også CO2-sensorer, som er nyttige, hvis man har mange gæster; stiger CO2-niveauet, øges luftskiftet for at holde luften frisk.

Tips: Vedligeholdelse af filtre

For at dit Genvex anlæg skal fungere optimalt og energirigtigt, er det vigtigt at holde det rent. Et tilstoppet filter øger strømforbruget markant og nedsætter luftskiftet, hvilket kan gå ud over indeklimaet.

Tips: Skriv datoen for filterskift på en stribe malertape og sæt den synligt på anlægget eller i din kalender. Skift som udgangspunkt standardfiltre hver 6. måned (forår og efterår). Hvis du bruger pollenfilter på indblæsningen, skal dette typisk skiftes en gang årligt efter pollensæsonen. Støvsug aldrig filtrene for at genbruge dem – det ødelægger filterstrukturen og fjerner ikke de fineste partikler. Køb filtre i større pakker for at spare penge på stykprisen.

Støjgener og lyddæmpning

Et korrekt dimensioneret og monteret anlæg skal være stort set lydløst i opholdsrummene ved normal drift. Hvis anlægget støjer, skyldes det ofte, at det kører på for høje omdrejninger, fordi rørene er for små, eller at der mangler lyddæmpere.

Der skelnes mellem to typer støj:

1. Kanalstøj: Lyden af luft der suser gennem rørene eller støj fra ventilatoren, der transporteres via rørene. Dette løses med lyddæmpere.
2. Omgivelsesstøj: Støj fra selve aggregatet (motoren), der stråler ud i rummet, hvor det står.

Hvis anlægget står i et bryggers tæt på soveværelser, skal man være særligt opmærksom på kabinettets lydisolering. Ved loftmontering er det vigtigt, at der ikke overføres vibrationer til spærene. Brug af fleksible forbindelser mellem aggregat og det faste rørsystem er standard for at bryde lydbølgerne.

Indregulering er lovpligtig

Når anlægget er monteret, er det ikke bare “plug and play”. Det skal indreguleres af en professionel tekniker med specialudstyr. Indreguleringen sikrer, at der suges præcis den mængde luft ud, som bygningsreglementet kræver, og at der blæses samme mængde ind, så der er balance i huset.

Hvis der suges mere ud, end der blæses ind, opstår der undertryk. Det kan trække kold luft ind gennem sprækker i huset, hive lugt ind fra kloakken eller i værste fald trække radon op fra undergrunden. Omvendt kan overtryk presse fugtig indeluft ud i bygningskonstruktionen, hvor det kan give råd og svamp. En korrekt indregulering sikrer også det lavest mulige energiforbrug.

Gør-det-selv eller professionel hjælp?

At installere et ventilationsanlæg er en stor opgave. Mange handy boligejere vælger at lave dele af arbejdet selv, såsom at trække rør og montere ventiler. Dette kan spare en del på arbejdslønnen.

Der er dog dele af arbejdet, som kræver autorisation eller specialviden. Tilslutning til elnettet skal udføres af en autoriseret elektriker. Selve dimensioneringen af anlægget – altså beregning af rørstørrelser og tryktab – bør udføres af en ingeniør eller ventilationsentreprenør for at sikre, at anlægget kan levere den nødvendige luftmængde uden støj.

Den endelige indregulering kræver måleudstyr, som de færreste private har adgang til. Derfor vælger mange en model, hvor de selv monterer rørene efter en tegning, men lader en professionel om at levere anlægget, tilslutte det og køre det ind.

Krav i Bygningsreglementet (BR18)

Bygningsreglementet stiller specifikke krav til ventilation. For nybyggeri er det i praksis et krav med mekanisk ventilation med varmegenvinding for at overholde energirammen.

Kravene specificerer blandt andet:

• Et grundluftskifte på mindst 0,30 liter pr. sekund pr. m2 opvarmet etageareal.
• Specifikke udsugningskrav fra køkken (min. 20 l/s), bad (min. 15 l/s) og bryggers (min. 10 l/s).
• Krav til anlæggets energiforbrug (SEL-værdi), som skal være lavt.
• Krav til varmegenvindingsgraden.

Ved renovering af eksisterende huse er kravene lidt lempeligere, men det anbefales altid at følge standarderne for nybyggeri for at sikre det bedste indeklima og gensalgsværdi.

Valg af rørtype: Plast vs. Stål

Traditionelt har man brugt spirorør i galvaniseret stål (ø100mm, ø125mm, ø160mm). De er billige, brandsikre og har en glat inderside, der giver lav luftmodstand. Ulempen er, at de fylder meget og kræver mange bøjninger og samlinger, hvilket tager tid at montere.

I de senere år er plastslanger (ofte kaldet Nilair eller lignende) blevet populære, især til gør-det-selv folk og ved renovering. Disse rør er mindre (typisk ø75mm eller ø90mm) og fleksible, så de kan rulles ud som kabler. Man trækker dem fra en fordelingsboks ved anlægget og direkte ud til hver enkelt ventil uden samlinger undervejs.

Fordelen ved plastsystemer er den hurtige montering og muligheden for at skjule rørene i isoleringen eller i etageadskillelsen, da de fylder mindre i højden. Ulempen kan være en lidt højere materialepris, men det spares ofte hjem på den reducerede arbejdstid.

Service og levetid

Et Genvex anlæg har en lang levetid, ofte over 20-25 år, hvis det vedligeholdes korrekt. De bevægelige dele er primært ventilatorerne, som kan slides op efter 10-15 år, men disse kan typisk udskiftes uden at hele anlægget skal skiftes.

Udover filterskift bør man hvert 3.-5. år få renset rørsystemet. Selvom filtrene tager det meste, vil der over tid sætte sig fint støv i rørene, især på udsugningssiden. Dette kan fjernes med roterende børster og kraftig udsugning, som udføres af specialfirmaer. Varmeveksleren kan også tages ud og skylles med vand, hvis den er beskidt, hvilket sikrer at virkningsgraden forbliver høj.

Økonomisk gevinst ved varmegenvinding

Selvom investeringen er stor, er der penge at spare på varmeregningen. I et velisoleret hus kan ventilationstabet udgøre en stor del af det samlede varmetab, hvis man lufter ud manuelt via vinduerne for at holde et godt indeklima.

Med et varmegenvindingsanlæg reduceres dette tab til et minimum. Besparelsen afhænger af opvarmningsformen. Har man dyr opvarmning (fx elvarme eller gammelt oliefyr), er tilbagebetalingstiden kortere end hvis man har billig fjernvarme. Men den største værdi ligger ofte i husets sundhed og beboernes velvære, som er svær at gøre op i kroner og øre, men som tydeligt mærkes i hverdagen.

Ved salg af boligen tæller et velfungerende ventilationsanlæg også positivt i energimærket og tilstandsrapporten, hvilket kan øge husets handelsværdi.

Problemer med kondens og isdannelse

I meget kolde perioder om vinteren kan der opstå problemer med isdannelse i varmeveksleren. Når den varme, fugtige luft fra huset møder den iskolde udeluft i veksleren, kondenserer vandet. Hvis udeluften er under frysepunktet, kan dette kondensvand fryse til is og blokere veksleren.

For at modvirke dette har anlægget en afrimningsfunktion. Det kan ske ved at stoppe indblæsningen kortvarigt, så den varme udsugningsluft smelter isen, eller ved at have en elektrisk forvarmerflade, der varmer udeluften op til lige over frysepunktet, før den rammer veksleren. En forvarmerflade bruger lidt strøm, men sikrer at anlægget kører balanceret selv i hård frost, hvilket er vigtigt for ikke at skabe undertryk i huset.

Decentrale ventilationsanlæg

Hvis det ikke er muligt at føre rør rundt i hele huset, findes der decentrale løsninger. Det er små ventilationsanlæg, der monteres direkte i ydervæggen i det enkelte rum. De kræver ingen rørføring, kun et hul i muren og strøm.

Disse enheder ventilerer kun det ene rum, de sidder i. De kan være en god løsning til et enkelt problemrum, fx en kælder eller et soveværelse med fugtproblemer, men de kan sjældent erstatte et komplet centralt anlæg, da de ikke kan flytte luft fra opholdsrum til vådrum på tværs af boligen. De støjer også ofte lidt mere, da ventilatoren sidder direkte i rummet.

Valg af producent og kvalitet

Der findes mange producenter af ventilationsanlæg på det danske marked, herunder Genvex, Nilan, Danfoss og Lindab. “Genvex” er egentlig et firmanavn, men bruges i daglig tale ofte som fællesbetegnelse for alle anlæg med varmegenvinding.

Når du vælger anlæg, bør du kigge på SEL-værdien (strømforbrug pr. transporteret mængde luft) og virkningsgraden. Et billigt anlæg kan være dyrt i drift, hvis ventilatorerne bruger meget strøm, eller hvis veksleren er ineffektiv. Sørg også for at vælge et anlæg, hvor det er nemt og billigt at skaffe nye filtre, da det er en fast driftsomkostning i anlæggets levetid. Danske producenter har ofte fordelen af god service og let tilgængelige reservedele.