Altan på søjler | Alt du skal vide om pris og regler (STOR GUIDE)

En altan på søjler er en populær løsning til både etageejendomme og villaer, hvor bygningens facade ikke kan bære en frithængende konstruktion. Ved at montere en altan på søjler overføres vægten direkte til jorden via et fundament, hvilket giver mulighed for større altaner og dybere opholdsarealer. Denne konstruktionsform er ofte den mest stabile og sikre løsning, når man ønsker at etablere et nyt uderum.

Søjlealtaner kan tilpasses stort set alle bygningstyper, fra klassiske murermestervillaer til moderne typehuse. Konstruktionen består typisk af galvaniseret stål, der sikrer lang levetid og minimal vedligeholdelse, men kan også udføres i træ eller beton afhængigt af det ønskede arkitektoniske udtryk. Det er en fleksibel løsning, der kan etableres uden store indgreb i den eksisterende facade.

Pris på altan på søjler

Prisen på en altan på søjler varierer afhængigt af størrelse, materialevalg og adgangsforholdene på byggepladsen. En typisk stålaltan på søjler koster ofte mellem 15.000 og 25.000 kr. pr. kvadratmeter inklusiv montering og moms. For en standardaltan på 3 x 1,5 meter skal du forvente en samlet pris i omegnen af 100.000 til 150.000 kr.

Post	Estimeret pris (DKK)
Materialer (stålkonstruktion, værn, bund)	60.000 – 90.000 kr.
Arbejdsløn (smed, tømrer, murer)	30.000 – 50.000 kr.
Fundament og jordarbejde	10.000 – 20.000 kr.
Rådgivning og byggetilladelse	10.000 – 15.000 kr.
Samlet pris (standard 4,5 m2)	110.000 – 175.000 kr.
Tidsforbrug (produktion + montering)	6 – 10 uger
Eventuelle tillæg	Dørusehugning, stillads, specialværn

Prisen påvirkes især af, om der skal etableres en helt ny døråbning i facaden, eller om man kan udnytte et eksisterende vindueshul. Hvis murværket skal skæres op, og der skal indsættes en ny overligger, stiger omkostningerne til murerarbejdet markant. Valget af gulvbelægning og typen af rækværk har også stor indflydelse på slutprisen.

Geografisk placering og adgangsveje til baggården eller haven spiller også en rolle. Hvis kranen ikke kan komme tæt på bygningen, eller hvis elementerne skal bæres ind manuelt, vil timeforbruget til montering stige. Det er derfor vigtigt at få en besigtigelse, før man låser sig fast på et budget.

Konstruktionens opbygning og statik

En altan på søjler adskiller sig fra andre altantyper ved, at den er statisk selvbærende. Det betyder, at bygningens facade kun skal optage vandrette kræfter for at holde altanen på plads, mens de lodrette kræfter bæres af søjlerne. Dette skåner gammelt og potentielt porøst murværk for tunge belastninger.

Søjlerne placeres typisk i de to forreste hjørner af altanen, længst væk fra husmuren. I nogle tilfælde, hvor altanen er meget stor eller bred, kan det være nødvendigt med fire søjler for at sikre stabiliteten. Søjlerne forbindes med en stålramme, der udgør selve altanbunden, hvorpå gulvbrædderne monteres.

Dimensioneringen af stålet afhænger af altanens størrelse og den forventede belastning. En ingeniør skal altid beregne dimensionerne på både søjler (typisk firkantede rørprofiler eller runde rør) og de bærende dragere (IPE- eller HEA-profiler). Disse beregninger er en nødvendig del af ansøgningen om byggetilladelse.

Fundamentering til søjler

For at sikre at altanen står stabilt og ikke sætter sig over tid, skal søjlerne funderes korrekt. Dette gøres ved at støbe punktfundamenter under hver søjle. Det er afgørende, at disse fundamenter føres ned i frostfri dybde, som i Danmark er 90 cm under terræn.

Et korrekt udført punktfundament pris er en lille del af totalbudgettet, men det er den vigtigste del af konstruktionens sikkerhed. Hullet graves ud, og der isættes enten et støberør eller støbes direkte i jorden med beton og armeringsjern. I toppen af fundamentet indstøbes gevindstænger eller beslag, som stålsøjlen senere boltes fast på.

Hvis jordbunden er meget blød eller består af opfyld, kan det være nødvendigt at grave dybere eller udføre en jordbundsundersøgelse. I sjældne tilfælde kan man benytte skruefundamenter, hvis adgangsforholdene gør det umuligt at komme til med beton, men støbte fundamenter er standarden til tunge stålaltaner.

Materialevalg: Stål, træ eller beton

Det mest almindelige materiale til en altan på søjler er galvaniseret stål. Galvaniseringen beskytter stålet mod rust og det danske vejr, hvilket sikrer en levetid på over 50 år uden nævneværdig vedligeholdelse. Stålet kan efterfølgende pulverlakeres i en valgfri RAL-farve, hvis man ønsker et udtryk, der matcher vinduerne eller facaden.

Trækonstruktioner ses ofte på sommerhuse eller ældre træhuse. Her bruges typisk trykimprægneret træ eller hårdttræ til både søjler og vanger. En trækonstruktion kræver dog løbende vedligeholdelse med træbeskyttelse eller olie for at undgå råd og svamp, især ved samlingerne hvor fugt kan samle sig.

Betonaltaner på søjler er mindre udbredte i dag på grund af vægten og prisen, men ses stadig ved renovering af etageejendomme fra midten af forrige århundrede. Her er søjlerne ofte også støbt i beton. Moderne løsninger kombinerer ofte en stålkonstruktion med en bund af fiberbeton for at opnå et let og minimalistisk udtryk.

Etablering af udgang og facadeåbning

En af de største poster i projektet er etableringen af udgangen til altanen. Hvis der allerede er en altandør eller et vindue, der går til gulv, er indgrebet minimalt. Ofte skal et eksisterende vindue dog udskiftes med en altandør, hvilket kræver nedbrydning af brystningsmuren under vinduet.

Når murværket fjernes, skal man være opmærksom på eventuelle radiatorer og el-installationer, der sidder under vinduet. Disse skal flyttes af autoriserede håndværkere. Selve hullet i muren skal repareres, så smigen (siderne af hullet) står pænt og glat, klar til montering af den nye dør.

Ved større udvidelser af dørhullet kræves der ofte en ny overligger for at bære murværket over døren. Dette er en opgave, der kræver omhyggelig facaderenovering for at sikre, at husets stabilitet ikke kompromitteres, og at det nye murværk matcher det gamle visuelt.

Gulvbelægning og afvanding

Gulvet på altanen skal være behageligt at gå på og samtidig kunne lede regnvand væk. Hårdttræ som Ipe, Cumaru eller Teak er populære valg, da de er naturligt modstandsdygtige over for råd og har en smuk glød. Brædderne monteres typisk med en lille afstand, så vandet kan løbe igennem og ned på en underliggende vandplade eller direkte ned på jorden, hvis altanen er i stueplan.

En anden løsning er en komposit terrasse som bund. Kompositbrædder kræver ingen olie og holder farven i mange år, men kan blive varme i direkte sollys. Det er vigtigt at vælge massive kompositbrædder af høj kvalitet for at undgå, at de slår sig eller knækker.

Afvanding er kritisk for at undgå gener for underboer eller skader på konstruktionen. På altaner i etagebyggeri monteres ofte en tæt bund af aluminium eller fiberbeton med indbygget fald mod et afløb eller en vandnæse. Dette leder vandet kontrolleret væk via en nedløbsrør langs en af søjlerne.

Værn og rækværk

Rækværket, eller værnet, definerer altanens udseende og sikkerhed. Ifølge bygningsreglementet skal værnet være mindst 1,0 meter højt (1,2 meter ved faldhøjde over 12 meter) og udformet, så børn ikke kan klatre på det eller komme i klemme. Lodrette balustre er derfor standarden frem for vandrette, der kan virke som en stige.

Glasværn er blevet meget populære, da de giver frit udsyn og læ for vinden. Glasset skal være lamineret sikkerhedsglas, så det ikke splintres ved brud. Glas kan monteres i klembeslag mellem stålstolper eller som en hel glasplade uden synlige stolper for et meget moderne look.

Smedejernsgelændere med ornamenter passer godt til ældre, klassiske ejendomme. Her kan man vælge en enkel udførelse eller kopiere bygningens originale stil. Pladeværn i perforeret stål er en anden mulighed, der giver delvis afskærmning for indkig, men stadig tillader lys at passere.

Byggetilladelse og myndighedskrav

Opsætning af en altan på søjler kræver altid en byggetilladelse fra kommunen. Du må ikke påbegynde arbejdet, før tilladelsen er i hus. Kommunen vurderer projektet ud fra lokalplaner, bygningsreglementet og hensynet til naboerne.

En vigtig faktor er bebyggelsesprocenten. En altan tæller normalt ikke med i etagearealet, men hvis den er overdækket eller lukket inde, kan reglerne være anderledes. Desuden gælder det “skrå højdegrænseplan” mod naboer, hvilket betyder, at altanen ikke må skygge for meget eller give direkte indblik til naboens private opholdsarealer.

Det anbefales at alliere sig med en byggesagkyndig eller en arkitekt til at udarbejde tegningsmaterialet. De kan sikre, at ansøgningen indeholder alle nødvendige snittegninger, facadetegninger og statiske beregninger, hvilket minimerer sagsbehandlingstiden hos kommunen.

Tips: Vælg den rette dybde

Mange begår fejlen at lave altanen for smal. En dybde på 1,3 meter er absolut minimum, hvis du vil have plads til et lille bord og to stole, hvor man stadig kan passere. Hvis det er muligt, bør du gå efter en dybde på 1,5 meter eller mere. De ekstra 20-30 cm gør en kæmpe forskel for møbleringsmulighederne og følelsen af rummelighed, og merprisen for stålet er minimal i forhold til den øgede brugsværdi.

Montering og logistik

Selve monteringen af en altan på søjler går ofte hurtigt, når først forarbejdet er gjort. Stålkonstruktionen produceres på værksted og leveres ofte i store sektioner, der boltes sammen på stedet. Dette reducerer tiden, håndværkerne skal bruge i din have eller baggård.

En kranbil løfter typisk hele altanbunden ind på plads oven på de forudstøbte fundamenter og de oprejste søjler. Derefter fastgøres den til facaden med limankre eller gennemgående gevindstænger. Hele løfteprocessen tager ofte kun en halv til en hel dag pr. altan.

Det er vigtigt at koordinere med en håndværker omkring adgangsforholdene. Hvis der skal køres køreplader ud for at beskytte græsplænen mod kranens vægt, eller hvis hækken skal beskæres for at give plads, skal dette planlægges i god tid inden levering.

Vedligeholdelse af altan på søjler

En galvaniseret stålaltan er stort set vedligeholdelsesfri. Det grå zinklag beskytter mod rust og patinerer smukt over tid til en mat grå farve. Hvis altanen er pulverlakeret, skal man holde øje med ridser i lakken. Opstår der skader, bør de repareres hurtigt med reparationslak for at undgå, at rusten får fat under lakken.

Gulvbrædder i træ skal renses for alger og snavs mindst én gang årligt, typisk om foråret. Brug en stiv kost og vand, eventuelt tilsat trærens. Hvis du ønsker at bevare træets oprindelige farve, skal det have olie 1-2 gange om året. Uden olie vil træet patinere til en sølvgrå farve, hvilket ikke forringer holdbarheden, men ændrer udseendet.

Bevægelige dele som dørhængsler og låsekasser i altandøren bør smøres årligt med syrefri olie. Tjek også jævnligt, at afløb og tagrender på altanen ikke er stoppede af blade, så vandet kan løbe frit væk og ikke skader facaden.

Støj og akustik

Når man etablerer en altan, ændres lydbilledet ofte. En stålaltan kan “ringe”, hvis man går på den med hårde sko, eller hvis det regner kraftigt. For at modvirke dette kan man montere støjdæmpende materiale under gulvbrædderne eller vælge en tungere bundkonstruktion som fiberbeton, der absorberer vibrationer bedre end rent stål.

Brandkrav og sikkerhed

I etageejendomme er der strenge krav til brandsikkerhed. En altan må ikke fungere som en “brandbro”, der spreder ild fra en etage til den næste. Derfor skal altanbunden ofte være udført som en lukket konstruktion (brandklasse REI 60), eller der skal være en vis afstand mellem altanerne. I enfamiliehuse er kravene mildere, men det er stadig vigtigt at sikre, at materialerne ikke er letantændelige.

Solorientering og vindforhold

Placeringen af altanen bør altid tage højde for verdenshjørnerne. En vestvendt altan giver aftensol, hvilket ofte er det mest eftertragtede til hverdagsliv efter arbejde. En sydvendt altan giver sol midt på dagen, men kan blive meget varm om sommeren. Tænk også på vindretningen; i Danmark kommer vinden oftest fra vest. En afskærmning i den ene side af altanen kan forlænge sæsonen betydeligt ved at skabe læ.