Altan

En altan er en af de mest værdifulde tilføjelser til en bolig, da den skaber et privat uderum og øger livskvaliteten markant for beboerne. Uanset om du bor i en lejlighed i byen eller i et hus, giver en altan mulighed for at nyde frisk luft og dagslys direkte fra stuen. Projektet kræver dog grundig planlægning, da konstruktion, materialevalg og myndighedsgodkendelser skal gå op i en højere enhed.

Pris på altan

Prisen på en altan varierer betydeligt afhængigt af, om der er tale om en enkelt opsætning på en villa eller et større fællesprojekt i en etageejendom. Ved etagebyggeri falder stykprisen ofte markant, da opstartsudgifter til ingeniør, stillads og kran kan fordeles på flere enheder. En typisk standardaltan i stål på cirka 1,5 x 3 meter koster oftest mellem 125.000 og 200.000 kr. inklusiv montering og moms, når den etableres som del af en større sag.

Herunder ses et estimat for en standard stålaltan monteret på en etageejendom (ved min. 4-6 altaner):

Post	Estimeret pris (DKK)
Rådgivning (Ingeniør/Arkitekt/Ansøgning)	10.000 – 15.000
Materialer (Stålkonstruktion, værn, gulv)	60.000 – 90.000
Arbejdsløn (Nedrivning, montering, murer)	40.000 – 65.000
Dørparti (Udskiftning af vindue til dør)	15.000 – 25.000
Diverse (Stillads, kran, affald)	10.000 – 20.000
Samlet pris pr. altan	135.000 – 215.000
Tidsforbrug (Selve byggefasen)	2 – 4 uger pr. opgang

Prisen påvirkes kraftigt af bygningens alder og facadens tilstand. På ældre bygninger kan det være nødvendigt at forstærke murværket eller etablere nye overliggere over dørhullet, hvilket øger mureromkostningerne. Valget af materialer spiller også ind; en bund i fiberbeton er typisk dyrere end træbrædder, og glasværn koster mere end simple tremmer.

Geografien og adgangsforholdene er også afgørende. Hvis baggården er svær at tilgå med store kraner, skal elementerne hejses ind på mere besværlige måder, hvilket øger timeforbruget. Endelig vil prisen for en enkeltstående altan på en privat villa ofte være højere pr. kvadratmeter end i en forening, da alle faste omkostninger bæres af én ejer.

Forskellige typer af altaner

Når du skal vælge altan, er det vigtigt at kende de forskellige konstruktionstyper, da de passer til forskellige bygninger og behov. Den mest almindelige type er facadealtanen, som hænger direkte på bygningens murværk. Denne løsning kræver en sund og stærk facade, da trækket i murværket er markant. Facadealtaner giver et let og svævende udtryk og er den foretrukne løsning i de fleste etageejendomme i byerne.

En anden populær løsning er en altan på søjler. Denne type hviler på lodrette søjler, der går helt ned til et fundament i jorden. Det aflaster facaden betydeligt, da vægten bæres af søjlerne frem for muren. Søjlealtaner er ideelle til ældre ejendomme, hvor murværket måske er porøst, eller hvor man ønsker meget store og dybe altaner, som en almindelig ophængning ikke kan bære.

Tagaltaner er en løsning for beboere i tagetagen. Her skæres der hul i tagkonstruktionen, og altanen bygges ind i selve taget, ofte som en “kvistaltan” eller en “tagterrasse-altan”. Denne type giver maksimalt privatliv og ofte en fantastisk udsigt, men den er teknisk krævende at etablere på grund af indgreb i tagets spær og isolering.

Franske altaner er teknisk set ikke rigtige altaner, hvor man kan opholde sig, men derimod indadgående døre med et værn foran. De giver mulighed for at åbne helt op til det fri og få masser af lys og luft ind i lejligheden, men uden gulvplads udendørs. Det er en god løsning, hvis kommunen eller bygningens arkitektur ikke tillader fremspringende bygningsdele.

Endelig findes den spanske altan. En spansk altan er en mellemting mellem en fransk altan og en rigtig altan. Den har typisk en dybde på 30-50 cm, hvilket er nok til, at man kan træde et skridt ud og have et par krukker stående, men ikke nok til at sidde og spise.

Materialevalg til konstruktionen

Stål er det mest anvendte materiale til selve altankonstruktionen. Det er stærkt, holdbart og kan formes i mange design. Galvaniseret stål er standarden, da zinkbelægningen beskytter effektivt mod rust i det danske klima. Mange vælger at få stålet pulverlakeret i en farve, der matcher bygningens vinduer eller facade, hvilket giver et mere eksklusivt udtryk, men kræver vedligeholdelse af lakken på sigt.

Betonaltaner ses ofte på nyere byggeri eller som erstatning for gamle betonaltaner på funkisejendomme. Beton er ekstremt holdbart og kræver minimal vedligeholdelse, men det er tungt. Moderne løsninger bruger ofte højstyrkebeton (UHPC) eller fiberbeton, som tillader slankere og lettere konstruktioner end traditionel armeret beton.

Træ anvendes sjældent til selve den bærende konstruktion på etagebyggeri på grund af brandkrav og holdbarhed, men det er det foretrukne materiale til selve gulvbelægningen og håndlisterne. Træ tilfører varme og blødhed til de ellers hårde materialer som stål og glas.

Valg af altangulv

Gulvet på altanen er det, du er i direkte kontakt med, og det har stor betydning for oplevelsen. Hårdttræ er den klassiske løsning. Træsorter som Ipe, Cumaru og Teak er populære på grund af deres naturlige modstandsdygtighed over for råd og svamp. Ipe er kendt for sin mørkebrune farve og ekstreme hårdhed, mens Cumaru har en mere rødlig glød.

Trægulve kræver vedligeholdelse i form af olie, hvis man vil bevare den oprindelige farve. Uden olie vil træet med tiden patinere og blive sølvgråt. Det er en smagssag, om man foretrækker det nypolerede look eller den naturlige gråning. Det er vigtigt at sikre, at brædderne er monteret med korrekt afstand, så vand kan løbe væk, og træet kan arbejde i fugtigt vejr.

Fiberbetonplader er et moderne alternativ til trægulve. De er helt vedligeholdelsesfrie, skridsikre og brandsikre. Pladerne giver et mere stringent og industrielt look, som passer godt til moderne arkitektur. De bliver ikke glatte af alger på samme måde som træ kan blive, og de skal blot vaskes af med vand og sæbe.

Kompositbrædder, der er en blanding af træfibre og plast, vinder også frem. De ligner træ, men kræver ingen olie og rådner ikke. Kvaliteten varierer dog meget, og billige kompositbrædder kan falme i solen eller blive meget varme at gå på om sommeren.

Værn og afskærmning

Værnet omkring altanen definerer både sikkerheden og udsynet. Det mest almindelige er tremmeværn i stål. Lodrette tremmer er svære at klatre på for børn og giver et klassisk udseende. Vandrette tremmer kan give et mere moderne look, men man skal være opmærksom på klatrefaren.

Glasværn er populært, hvis man ønsker maksimalt lysindfald og uhindret udsigt. Glasset kan være klart eller matteret (“frosted”), hvis man ønsker mere privatliv og afskærmning mod indkig. Glasværn kræver hyppigere rengøring, da regn og trafikstøv ses tydeligere end på tremmer.

Hulplader i stål eller aluminium er en tredje mulighed. Her er pladen perforeret med små huller i et mønster. Det giver en god afskærmning mod vind og indkig, samtidig med at det tillader lys at passere igennem. Mønsteret kan tilpasses arkitekturen, hvilket giver store designmæssige muligheder.

Myndighedsgodkendelse og regler

At opsætte en altan kræver altid en byggetilladelse fra kommunen. Bygningsreglementet (BR18) stiller en række krav til konstruktion, brand og sikkerhed. En af de vigtigste faktorer er lysindfaldet. En ny altan må ikke stjæle for meget dagslys fra underboen. Derfor laves der ofte lysberegninger, der dokumenterer, at dagslysfaktoren i underboens stue overholder kravene.

Brandkrav er også centrale. Altanen må ikke blokere for redningsberedskabets stiger, og materialerne skal være brandhæmmende. I mange tilfælde skal der etableres en “redningsåbning” i facaden ud til altanen, så beboerne kan reddes ud den vej i tilfælde af brand i opgangen.

Afstand til skel og naboer er reguleret for at sikre mod indbliksgener. Normalt må man ikke bygge altaner tættere end 2,5 meter på skel mod naboer i parcelhuskvarterer. I tæt bymæssig bebyggelse gælder der andre regler, hvor kommunen vurderer det konkrete projekt i forhold til “det skrå højdegrænseplan” og generelle indbliksgener.

Det er ofte nødvendigt at alliere sig med en rådgiver eller en byggesagkyndig, der kan navigere i reglerne og udarbejde det nødvendige tegningsmateriale til kommunen. Sagsbehandlingstiden kan variere fra få uger til flere måneder afhængigt af kommunen og projektets kompleksitet.

Ingeniørberegninger og statik

Før en altan kan monteres, skal en ingeniør beregne, om bygningen kan bære den. Det kaldes statiske beregninger. Ingeniøren undersøger murværkets kvalitet, etageadskillelsens opbygning og fundamentet. På gamle bygninger kan mørtlen mellem murstenene være så porøs, at den ikke kan optage trækket fra en ophængt altan.

I sådanne tilfælde designer ingeniøren forstærkninger. Det kan være indvendige stålprofiler (scepter), der boltes fast på bagsiden af muren, eller trækstænger, der går ind under gulvet og forankres i bjælkelaget. Disse beregninger er lovpligtige og skal indsendes til kommunen som dokumentation for sikkerheden.

Vindlast er en anden faktor. Altanen skal kunne modstå kraftige storme uden at rive sig løs eller vibrere. Især på høje bygninger eller ved kystnære områder er vindlasten dimensionerende for befæstelsen og værnets styrke.

Selve byggeprocessen

Når tilladelsen er i hus, starter produktionen. Altanerne produceres typisk på fabrik ud fra præcise opmålinger. Imens gøres byggepladsen klar. Stillads sættes op, og håndværkerne begynder at skære hul i facaden, hvor den nye altandør skal sidde. Det gamle vindue fjernes, og murværket under vinduet nedbrydes til gulvniveau.

Herefter monteres beslagene i muren. Det foregår ofte ved at bore dybe huller, hvori gevindstænger limes fast med kemisk anker (en ekstremt stærk to-komponent lim). Når limen er hærdet, er beslagene klar til at bære altanen.

Selve monteringen af altanen sker med kran. Altanbunden løftes op og boltes fast på de formonterede beslag. Det er en præcisionsopgave, der kræver erfarne montører. Når altanen hænger fast, monteres værnet, og den nye altandør sættes i.

Til sidst udføres det indvendige arbejde. Gulvet skal repareres der, hvor det gamle vindue sad, og der skal laves lysninger og lister omkring den nye dør. Udvendigt skal murværket repareres, hvis der er opstået skader under monteringen. Her kan det være nødvendigt med en mindre facaderenovering omkring beslagene for at sikre, at alt ser pænt ud og er tæt mod regn.

Altan i andels- og ejerforeninger

I etageejendomme er altanprojekter ofte fællesprojekter. Det kræver flertal på generalforsamlingen at igangsætte projektet. Reglerne for afstemning afhænger af foreningens vedtægter, men ofte kræves der 2/3 flertal, da det er en væsentlig forandring af ejendommen.

Økonomien kan strikkes sammen på flere måder. Den mest almindelige model er, at foreningen optager et fælleslån, og de beboere, der får altan, betaler afdragene via en forhøjelse af boligafgiften eller fællesudgifterne. Nogle foreninger tillader “kontantbetaling”, hvor beboeren betaler hele beløbet up front for at undgå renter.

Der opstår ofte diskussioner om “solidaritet”. Skal stuelejlighederne være med til at betale for vedligeholdelse af altaner på 4. sal? Og hvad med de lejligheder, der teknisk set ikke kan få en altan på grund af bygningens udformning? Det er vigtigt at få juridisk rådgivning til at udforme en retfærdig fordelingsnøgle, så man undgår konflikter i foreningen.

Stueetagen og alternativer

For beboere i stueetagen er en traditionel hængealtan sjældent den bedste løsning. Her etableres i stedet ofte en altan med trappe ned til terrænet eller en decideret terrasse med direkte udgang fra lejligheden.

En terrasse i stueetagen giver en helt anden værdi, da man får direkte adgang til gårdhaven. Udfordringen her er ofte privatlivets fred, da andre beboere færdes tæt på. Det kan løses med beplantning eller hegn, men det skal godkendes af foreningen, da gårdarealet typisk er fælles ejendom.

Teknisk set er en terrasse i stueetagen ofte billigere at etablere end en hængealtan, da der ikke skal laves dyre konstruktionsberegninger for ophængning. Til gengæld kan der være udgifter til belægning og terrænregulering.

Indretning og tilbehør

Når altanen er monteret, begynder det sjove: indretningen. En altan er et lille rum, og pladsen skal udnyttes optimalt. Multifunktionelle møbler, som bænke med opbevaring, er populære. Klapborde, der kan hænge på værnet, sparer gulvplads, når de ikke er i brug.

Læhegn eller “altansejl” kan monteres på værnet for at skabe læ og privatliv. Det er vigtigt at tjekke foreningens husorden, før man sætter farvede sejl op, da mange foreninger har regler om ensartethed på facaden.

Planter er essentielle for at skabe stemning. Altan-kasser, der hænger ud over kanten, frigiver gulvplads. Vær opmærksom på, at kasserne skal hænge forsvarligt, så de ikke kan falde ned i hovedet på forbipasserende. Vælg planter, der kan tåle vind og udtørring, da klimaet på en altan kan være barskt.

Vedligeholdelse af altanen

En altan kræver vedligeholdelse for at holde sig pæn og sikker i mange år. Stålkonstruktionen skal jævnligt tjekkes for skader i lakken eller galvaniseringen. Hvis der opstår rustpletter, skal de slibes ned og males over for at forhindre, at rusten breder sig.

Trægulve skal renses for alger mindst én gang om året, typisk om foråret. Alger gør gulvet glat og nedbryder træet over tid. Brug en stiv børste og vand, eventuelt tilsat lidt algerens. Undgå højtryksrenser, da den kan ødelægge træets fibre og gøre overfladen ru.

Efter rensning kan træet olieres. Olien mætter træet, så det afviser vand, og fremhæver træets glød. Vælg en olie med fungicider (svampedræber) og UV-filter for den bedste beskyttelse.

Døren ud til altanen skal også vedligeholdes. Hængsler og låsemekanisme skal smøres, og tætningslisterne skal tjekkes for at sikre, at de slutter tæt og holder varmen inde.

Værdiforøgelse af boligen

En altan er ikke kun en brugsværdi, men også en investering. Ejendomsmæglere vurderer generelt, at en altan øger en lejligheds værdi markant. I storbyerne kan værdiforøgelsen ofte overstige selve etableringsomkostningerne, hvilket gør det til en god forretning.

Værdien afhænger dog af altanens placering. En vestvendt altan med aftensol og udsigt er langt mere værd end en nordvendt altan mod en mørk baggård. Størrelsen betyder også noget; jo større altan, jo mere anvendelig er den som et ekstra rum, og jo højere er værdien.

Foruden salgsprisen gør en altan også boligen mere letomsættelig. Mange købere har “altan” som et ufravigeligt krav, når de søger bolig. Ved at montere en altan åbner man derfor op for en større køberskare.

Tips: Sådan får du succes med altanprojektet

Et altanprojekt kan virke uoverskueligt, men med de rette forberedelser går det lettere. Her er et konkret råd til processen:

Få lavet en prøvealtan eller visualisering først.
Hvis I er en forening, der skal have mange altaner, så start med at få lavet en grundig visualisering eller besøg en anden ejendom med samme type altaner. Det er svært at fornemme størrelsen på en tegning. En altan på 1,3 meters dybde føles markant mindre end en på 1,5 meter, når først bord og stole skal stå der. De ekstra 20 cm kan være forskellen på, om man kan sidde komfortabelt eller ej. Prioritér dybde over bredde, hvis budgettet er stramt – det giver langt mere brugsværdi i hverdagen. Sørg også for at vælge en håndværker eller totalentreprenør, der har specialiseret sig i netop altaner, da logistikken og myndighedsbehandlingen er meget specifik for dette område.

Energiforhold og kuldebroer

Når man bryder klimaskærmen for at montere en altan, opstår der risiko for kuldebroer. En kuldebro er et område, hvor kulden kan vandre fra ydersiden ind i konstruktionen, hvilket kan give kondens og skimmel indvendigt.

Moderne altanbeslag er designet til at bryde denne kuldebro, men det er vigtigt, at isoleringen omkring døren og beslagene udføres korrekt. Ved udskiftning af vindue til altandør skal man vælge en dør med lav U-værdi (god isoleringsevne) for at overholde energikravene. 3-lags ruder er standard i dag og sikrer, at man ikke får trækgener i stuen.

Støj og akustik

En altan kan ændre lydbilledet i en gård. Når mange mennesker rykker udendørs på altanerne om sommeren, stiger støjniveauet. Hårde overflader som beton og glas reflekterer lyden, hvilket kan skabe ekko i en lukket gård.

Dette kan modvirkes ved at vælge materialer, der absorberer lyd, eller ved at indrette altanen med tekstiler og planter. Nogle foreninger stiller krav om lyddæmpende belægning på undersiden af altanerne for at mindske støjgenerne for underboerne. Det er en faktor, der er værd at overveje i planlægningsfasen for at sikre det gode naboskab.