Radonsug

Et radonsug er en effektiv metode til at sænke radonniveauet i boliger, hvor koncentrationen af den radioaktive gas overstiger de anbefalede grænseværdier. Ved at etablere et aktivt sug under husets konstruktion skabes et undertryk, der forhindrer radonholdig luft i at trænge op gennem gulve og sprækker.

Løsningen er særligt relevant i eksisterende byggeri, hvor det ikke er muligt at etablere en radonsikring på samme måde som ved nybyggeri. Et korrekt dimensioneret radonsug kan ofte reducere radonniveauet med 50 til 90 procent, hvilket sikrer et sundere indeklima for beboerne.

Pris på radonsug

Prisen på et radonsug afhænger i høj grad af husets størrelse, fundamentets opbygning og hvor nemt det er at føre rørføringen gennem boligen. En typisk installation koster mellem 15.000 og 50.000 kr., afhængigt af om der kræves en simpel radonbrønd eller et mere komplekst rørsystem med flere sugepunkter.

Herunder ses en oversigt over de typiske omkostninger ved etablering af radonsug i et standard parcelhus på 140 m2.

Post	Estimeret pris (DKK)
Materialer (Ventilator, rør, fittings, tætning)	5.000 – 10.000
Arbejdsløn (Boring, montering, el-tilslutning)	10.000 – 30.000
Eventuel forundersøgelse og radontest	1.500 – 4.000
Samlet pris	16.500 – 44.000
Tidsforbrug	1 – 2 arbejdsdage
Mulige tillæg	Diamantboring i armeret beton, liftleje, el-arbejde

Prisen påvirkes især af gulvkonstruktionen. Hvis der skal bores gennem et tykt, armeret betonlag, eller hvis der er gulvvarme, som kræver særlig forsigtighed, stiger timeforbruget til håndværkerne. Placeringen af ventilatoren har også betydning; skal den sidde på loftet med afkast gennem taget, kræver det ofte mere arbejde end et vægmonteret afkast.

Driftsomkostningerne til strøm bør også tages i betragtning, selvom moderne ventilatorer er energivenlige. En typisk radonventilator bruger strøm for cirka 300-600 kr. om året, afhængigt af modellens effekt og elprisen.

Hvad er et radonsug?

Et radonsug er en teknisk installation, der aktivt suger luft væk fra laget lige under husets gulvkonstruktion. Systemet består af et eller flere sugepunkter, der bores ned gennem gulvet og ned i det kapillarbrydende lag (typisk grus eller sten), som ligger under betonpladen.

Disse sugepunkter forbindes med rør til en elektrisk ventilator. Ventilatoren suger luften ud fra undergrunden og blæser den ud i det fri, enten over taget eller gennem facaden. Formålet er at ændre trykforholdene, så lufttrykket under huset bliver lavere end lufttrykket inde i boligen.

Når trykket under huset er lavere end inde i huset, vil den radonholdige jordluft ikke blive presset op gennem revner og sprækker i fundamentet. I stedet suges den væk af systemet og fortyndes i udeluften, hvor den ikke udgør en sundhedsrisiko.

Hvornår er et radonsug nødvendigt?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man iværksætter tiltag, hvis radonniveauet i boligen overstiger 100 Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Ligger niveauet mellem 100 og 200 Bq/m³, kan man ofte nøjes med forbedret ventilation og tætning af revner.

Overstiger niveauet 200 Bq/m³, er et radonsug ofte den eneste løsning, der er effektiv nok. Ved meget høje værdier er passive tiltag sjældent tilstrækkelige, da mængden af radon, der trænger ind, er for stor til blot at blive “luftet væk” med almindelig udluftning.

Det er vigtigt at basere beslutningen på en korrekt radonsikringsmåling. Målingen skal foretages med dosimetre over mindst to måneder i fyringssæsonen for at give et retvisende billede af gennemsnitsværdien.

Forskellen på radonsug og radonbrønd

Selvom begreberne ofte bruges i flæng, er der teknisk forskel på et direkte radonsug og en radonbrønd. Valget af metode afhænger af undergrundens beskaffenhed og husets fundament.

Et direkte radonsug etableres ved at bore et eller flere huller direkte gennem gulvet inde i huset. Røret føres ned i det gruslag, der ligger under betonen. Dette er meget effektivt, da suget kommer helt tæt på kilden under beboelsesrummene.

En radonbrønd er en brønd, der graves ned uden for huset eller etableres et centralt sted i kælderen. Den fungerer ved at suge luft fra et større område i jorden omkring huset. Radonbrønde fungerer bedst i meget porøs jord (som grus og sand), hvor luften let kan bevæge sig over større afstande. I tæt lerjord er virkningen af en radonbrønd ofte begrænset.

Sådan virker undertrykket

Princippet bag radonsug kaldes “Active Soil Depressurization” (ASD). Det handler om fysik og trykudligning. Normalt fungerer et opvarmet hus som en skorsten: Den varme luft stiger op og trækker kold luft (og radon) ind fra bunden gennem revner i gulvet.

Ved at installere en ventilator, der suger luft væk under gulvet, vendes denne trykforskel. Ventilatoren skaber et kunstigt undertryk i laget under betonen. Da luft altid bevæger sig fra højt tryk mod lavt tryk, vil luften i boligen (højt tryk) forsøge at trænge ned i jorden (lavt tryk), i stedet for at jordluften trænger op.

Dette forhindrer effektivt radon i at komme ind. Selv små utætheder i gulvet bliver mindre kritiske, fordi luftstrømmen nu går den “rigtige” vej – fra stuen og ned i revnen, i stedet for omvendt.

Installation af radonsug trin-for-trin

Installationen af et radonsug kræver præcision og planlægning. Det er ikke et typisk gør-det-selv projekt, da forkert dimensionering kan gøre systemet virkningsløst eller i værste fald trække mere radon ind.

Først skal placeringen af sugepunktet bestemmes. Det placeres typisk centralt i huset eller i et teknikrum, hvor rørføringen kan skjules. Man skal sikre sig, at man ikke borer ned i kloakrør, vandledninger eller gulvvarmeslanger.

Derefter bores et hul gennem betondækket med et diamantbor. Hullets diameter er typisk mellem 70 og 125 mm. Under betonen fjernes en mængde grus for at skabe et lille hulrum, et såkaldt sugekammer, hvor luften kan samle sig.

Sugerøret monteres i hullet og tætnes omhyggeligt med en elastisk fugemasse eller en speciel manchet. Tætningen er kritisk; hvis der er utætheder omkring røret, vil ventilatoren suge stueluft ned i stedet for at skabe undertryk under gulvet.

Rørføring og placering af ventilator

Rørene fra sugepunktet føres til ventilatoren. Rørføringen skal være så kort og lige som muligt for at minimere modstanden i systemet. Ofte bruges almindelige PVC-kloakrør eller ventilationsrør, som er gastætte.

Ventilatoren placeres ofte på loftet, i en skunk eller udvendigt på facaden. Det er vigtigt at vælge en ventilator, der er beregnet til radonsug. Disse ventilatorer er designet til at håndtere fugtig luft og køre konstant i mange år uden at brænde sammen.

Afkastet – altså der hvor luften blæses ud – skal placeres, så den radonholdige luft ikke kan blæse ind i huset igen gennem vinduer eller friskluftsventiler. En tommelfingerregel er, at afkastet skal sidde mindst 2-3 meter fra åbne vinduer og døre.

Udfordringer ved forskellige fundamentstyper

Hustypen afgør, hvor nemt det er at etablere et radonsug. I huse med terrændæk (beton direkte på jord) er det ofte ligetil, forudsat at laget under betonen er gennemtrængeligt (kapillarbrydende lag).

I huse med krybekælder er strategien anderledes. Her er der ofte et stort luftrum under gulvet. Hvis man allerede har overvejet isolering af krybekælder, skal man være opmærksom på, at tæt isolering kan ændre radonforholdene. I krybekældre kan man enten suge luft ud af selve kryberummet eller lægge en radonspærre (dug) på jorden og suge luften ud fra under denne dug.

Huse med kælder kræver ofte flere sugepunkter, da kældergulvet kan være opdelt af bærende vægge, der går ned i fundamentet. Hvert rum kan fungere som en separat “celle”, der kræver sit eget sug for at opnå tilstrækkeligt undertryk under hele huset.

Støj og vibrationer

En bekymring ved radonsug er støj. Da ventilatoren skal køre 24 timer i døgnet, er det vigtigt, at den ikke generer beboerne. Moderne radonventilatorer er relativt støjsvage, men placeringen er afgørende.

Montering på loftet er ofte den bedste løsning støjmæssigt. Hvis ventilatoren monteres på en væg ind mod soveværelset eller stuen, kan vibrationer forplante sig som en brummende lyd i væggen.

Brug af vibrationsdæmpende beslag og lyddæmpere på rørsystemet kan reducere støjen markant. Det anbefales altid at placere ventilatoren så langt fra opholdsrum som muligt, eller udendørs hvis det er teknisk muligt.

Kombination med ventilation

I nogle tilfælde er et radonsug ikke nok, eller det kan med fordel kombineres med andre tiltag. Hvis huset er meget tæt, og der mangler frisk luft, kan et ventilationsanlæg med varmegenvinding være en god løsning.

Et ventilationsanlæg sikrer et konstant luftskifte, hvilket fortynder den radon, der måtte slippe ind. Det er dog vigtigt, at ventilationsanlægget er indreguleret korrekt. Hvis ventilationen skaber for stort undertryk i boligen, kan det faktisk modvirke radonsuget og trække mere radon ind.

Balancen mellem radonsug og boligventilation skal være finjusteret. Derfor bør man altid få en fagmand til at indregulere systemerne, så de arbejder sammen og ikke mod hinanden.

Hvem må installere et radonsug?

Der er ingen lovkrav om, at man skal være autoriseret for at montere selve rørene og ventilatoren, men tilslutningen til el-nettet skal udføres af en autoriseret elektriker. Selve arbejdet med at bore i fundamentet og vurdere jordbundsforholdene udføres ofte af en kloakmester eller et specialiseret radonfirma.

Det anbefales kraftigt at bruge specialister. En forkert placering af sugepunktet kan betyde, at man suger varmen ud af huset, skaber fugtproblemer eller simpelthen ikke sænker radonniveauet. Specialister har måleudstyr (sniffere), der kan lokalisere, hvor radonen trænger ind, og hvor suget vil være mest effektivt.

Desuden kan professionelle vurdere, om der er risiko for at suge fugt op fra undergrunden, hvilket kan skade konstruktionen på sigt.

Vedligeholdelse og overvågning

Et radonsug er generelt meget driftssikkert, men det kræver en smule overvågning. De fleste systemer installeres med et U-rørs manometer på røret. Dette er en simpel væskemåler, der viser, om der er undertryk i systemet.

Hvis væsken i de to ben af U-røret står lige højt, betyder det, at ventilatoren er stoppet, eller at røret er blokeret. Det er en simpel visuel kontrol, som husejeren bør foretage jævnligt.

Ventilatoren har en levetid på typisk 10-15 år. Rørsystemet holder i princippet lige så længe som huset. Det er en god idé at kontrollere afkastet udvendigt for at sikre, at det ikke er blokeret af blade, fuglereder eller sne om vinteren.

Radonsug i forbindelse med renovering

Hvis du står over for en større renovering af din bolig, er det oplagt at tænke radonsikring ind fra starten. Hvis gulvene alligevel skal brydes op for at lægge isolering eller gulvvarme, kan man nemt etablere en passiv radonbrønd eller lægge drænrør i det kapillarbrydende lag.

En passiv løsning betyder, at man lægger rørene klar, men ikke monterer ventilatoren med det samme. Man fører blot røret op over taget. Den naturlige termiske opdrift kan i nogle tilfælde være nok. Hvis målinger senere viser, at niveauet stadig er for højt, er det meget nemt og billigt at eftermontere en ventilator på det eksisterende rør.

Dette er langt billigere end at skulle etablere et radonsug i et færdigrenoveret hus, hvor man skal til at bore i nye gulve og finde plads til rørføring.

Rådgivning og måling før start

Før man investerer i et radonsug, skal man være sikker på problemets omfang. En enkelt “her-og-nu” måling med en digital måler er sjældent nok til at dimensionere et anlæg. Det anbefales at rådføre sig med en byggesagkyndig med speciale i indeklima og radon.

En rådgiver kan gennemgå huset for synlige revner, vurdere fundamentets tæthed og lægge en plan for placering af sugepunkter. De kan også hjælpe med at tolke måleresultaterne og vurdere, om billigere tiltag som tætning af rørgennemføringer kunne være nok.

Husk, at radon er en usynlig og lugtfri gas. Man kan ikke gætte sig til niveauet eller kilden. Kun korrekte målinger og byggeteknisk indsigt kan sikre en løsning, der virker.

Tips: Tjek undertrykket selv

Når dit radonsug er installeret, vil der typisk sidde et lille U-formet rør med farvet væske på selve sugerøret. Dette er dit manometer.

Tip: Tegn en lille streg med en tusch på røret ud for væskestanden, når systemet kører optimalt. På den måde kan du med et hurtigt øjekast se, om systemet har tabt effekt over tid. Hvis væsken flytter sig markant fra din streg, kan det tyde på, at ventilatoren er slidt, filteret er stoppet, eller at jordbunden har ændret fugtighed, hvilket ændrer modstanden. Det er din sikkerhed for, at anlægget faktisk beskytter dig mod radon.