Radiator larmer | Sådan fikser du en larmende radiator

Når din radiator larmer, er det ofte et tegn på ubalance i varmesystemet, luft i rørene eller mekaniske problemer med ventilerne. Lydene kan variere fra banken og klikkende lyde til en konstant susen eller rislen, som kan være til stor gene i hverdagen.

Det er vigtigt at identificere den specifikke type støj, da årsagen kan være alt fra en simpel luftlomme til en defekt cirkulationspumpe eller problemer med rørføringen. I mange tilfælde kan du selv løse problemet, men vedvarende støj kan kræve professionel hjælp for at undgå skader på varmeanlægget.

Hvad koster det at fikse en radiator der larmer?

Prisen for at udbedre støj fra en radiator afhænger fuldstændigt af årsagen. En simpel udluftning koster stort set intet, hvis du gør det selv, mens udskiftning af ventiler eller termostater kræver indkøb af reservedele og eventuelt professionel assistance.

Hvis problemet skyldes en defekt cirkulationspumpe eller kræver en gennemgang af hele varmeanlægget, vil prisen stige, da det indebærer timeløn til en autoriseret installatør. Nedenfor ses et overslag over typiske omkostninger ved de mest almindelige løsninger.

Opgave	Materialer	Arbejdsløn (VVS)	Samlet pris
Udluftning (Gør-det-selv)	50 – 100 kr.	0 kr.	50 – 100 kr.
Udskiftning af pakdåse	100 – 200 kr.	0 – 800 kr.	100 – 1.000 kr.
Ny termostatventil	200 – 600 kr.	800 – 1.200 kr.	1.000 – 1.800 kr.
Udskiftning af radiator	1.500 – 4.000 kr.	1.500 – 2.500 kr.	3.000 – 6.500 kr.
Ny cirkulationspumpe	2.000 – 4.000 kr.	1.000 – 1.500 kr.	3.000 – 5.500 kr.

Tidsforbrug: En simpel reparation som udskiftning af pakdåse eller udluftning tager typisk under 30 minutter. Større indgreb som udskiftning af pumpe eller radiator kan tage 2-4 timer.

Tillæg: Der kan forekomme tillæg for kørsel, bortskaffelse af gamle dele samt eventuelle akuttillæg, hvis arbejdet udføres uden for normal arbejdstid. Prisen på materialer varierer også afhængigt af mærke og kvalitet.

Prisvariationen skyldes primært forskellen i timepriser hos de enkelte firmaer samt kompleksiteten af opgaven. Hvis du skal have en professionel vvs ud for at fejlfinde på et komplekst anlæg, faktureres der typisk per time, indtil fejlen er fundet.

Det er ofte billigst at forsøge de simple løsninger selv først, såsom udluftning og motionering af ventilen, før man bestiller en håndværker. Hvis problemet ligger dybere i systemet, eksempelvis i rørføringen under gulvet, kan omkostningerne stige markant.

Identificering af lyde: Hvad betyder støjen?

For at løse problemet effektivt, skal du først lytte grundigt til radiatoren. De forskellige lyde er nemlig symptomer på vidt forskellige problemer i varmesystemet.

En rislende eller klukkende lyd indikerer næsten altid, at der er luft i systemet. Vandet kan ikke cirkulere frit, fordi luftlommer blokerer flowet, hvilket skaber turbulens og støj. Dette er det mest almindelige problem og heldigvis også det nemmeste at løse.

Susen eller en konstant hvæsen tyder ofte på, at vandet løber for hurtigt igennem ventilen. Det kan skyldes, at cirkulationspumpen er indstillet for højt, eller at ventilen ikke er indstillet korrekt i forhold til vandmængden. Det ses ofte på anlæg, der ikke er indreguleret korrekt.

Bankelyde eller hårde smæld er mere alvorlige. De kan opstå, hvis fremløb og returløb er byttet om, så vandet løber den forkerte vej gennem ventilen. Det kan også skyldes rør, der udvider sig ved varme og gnider mod bygningsdele, eller løse komponenter inde i selve ventilen.

Klikkende lyde, der kommer i serier, opstår typisk når radiatoren varmer op eller køler ned. Det er metallet, der udvider sig eller trækker sig sammen. Hvis radiatoren sidder i spænd i sine bæringer, vil disse små bevægelser skabe kliklyde, som kan forplante sig i hele rørsystemet.

Sådan lufter du radiatoren ud

Luft i radiatoren er den hyppigste årsag til støj og dårlig varmeøkonomi. Luften forhindrer det varme vand i at fylde radiatoren helt ud, hvilket resulterer i en kold top og en varm bund, ledsaget af klukkende lyde.

Du skal bruge en udluftningsnøgle, som kan købes i ethvert byggemarked, samt et viskestykke eller en lille skål til at opsamle vandet. Start med at slukke for cirkulationspumpen, hvis du har adgang til den, da det får luften til at samle sig i toppen af radiatorerne.

Find udluftningsskruen, som sidder i modsatte ende af termostaten. Hold kluden under ventilen og drej forsigtigt nøglen mod uret. Du vil høre en hvæsende lyd, når luften siver ud.

Vent indtil der kommer en jævn stråle af vand ud af ventilen. Det er vigtigt, at du ikke lukker ventilen, så snart det første vand sprutter ud, da der stadig kan være luftbobler blandet med vandet.

Når vandstrålen er helt klar og fri for luft, lukker du ventilen igen ved at dreje med uret. Spænd den fast, men undgå at overspænde, da det kan beskadige gevindet. Tør eventuelt spildt vand op med det samme.

Efter udluftning skal du tjekke vandtrykket på dit fyret eller varmeanlægget. Når luften fjernes, falder trykket ofte, og du skal måske efterfylde vand på systemet for at opretholde det korrekte driftstryk, typisk mellem 1,5 og 2,0 bar.

Motionering af termostatventilen

Hvis radiatoren ikke varmer ordentligt, eller hvis den larmer, kan det skyldes, at ventilen har sat sig fast. Dette sker ofte efter sommerperioden, hvor radiatoren har været lukket i lang tid.

Start med at afmontere selve termostathovedet (håndtaget). På nyere modeller gøres det ofte med en unbrakonøgle eller ved at dreje en låsering. På ældre modeller kan det kræve en skruetrækker.

Når termostaten er fjernet, vil du se en lille metalstift, der stikker ud af ventilen. Denne stift skal kunne bevæge sig frit ind og ud. Prøv at trykke den ind med en flad genstand – den skal fjedre tilbage af sig selv.

Hvis stiften sidder fast, skal den motioneres. Tryk forsigtigt på stiften gentagne gange for at løsne den. Du kan eventuelt trække forsigtigt i den med en tang, men pas på ikke at bøje eller ridse den, da det kan ødelægge pakdåsen.

Når stiften igen bevæger sig frit, kan du montere termostaten igen. Sørg for, at den sidder korrekt i indgreb, før du spænder den fast. Tjek efterfølgende, om radiatoren reagerer, når du skruer op og ned for varmen.

Udskiftning af pakdåse

Hvis det drypper fra ventilen, når du har fjernet termostaten, eller hvis stiften er helt groet fast og ikke kan løsnes, kan det være nødvendigt at skifte pakdåsen. Pakdåsen er den lille messingdel, som stiften sidder i.

Du kan ofte skifte pakdåsen uden at tappe vandet af anlægget, hvis du arbejder hurtigt, men det anbefales at have en klud og en spand klar. På moderne ventiler lukker en bagvedliggende ventil automatisk for vandet, når pakdåsen skrues ud.

Brug en passende fastnøgle til at skrue den gamle pakdåse ud. Sørg for at have den nye pakdåse klar ved siden af dig, så du kan montere den med det samme. Tjek at dimensionen er korrekt, da der findes forskellige størrelser.

Skru den nye pakdåse i og spænd den moderat til. Det er vigtigt ikke at bruge vold, da messing er et blødt metal. Tjek efterfølgende for utætheder og monter termostaten igen.

Susen fra radiatoren: Justering af pumpe og forindstilling

En konstant susen skyldes ofte, at vandet presses for hurtigt gennem ventilen. Dette er et typisk tegn på, at cirkulationspumpen i kælderen eller bryggerset kører med for højt tryk i forhold til det aktuelle varmebehov.

Moderne cirkulationspumper er ofte selvregulerende, men ældre pumper har typisk tre faste hastighedstrin. Prøv at sætte pumpen ned på et lavere trin. Hvis støjen forsvinder, og huset stadig kan holdes varmt, har du løst problemet og sparer samtidig strøm.

En anden årsag til susen kan være manglende forindstilling af ventilerne. Vandet vælger altid den nemmeste vej, hvilket betyder, at radiatorer tæt på fyret får for meget vand, mens de fjerneste får for lidt.

Ved at begrænse flowet på de radiatorer, der er tættest på varmekilden, tvinges vandet videre til de øvrige radiatorer. Dette gøres på selve ventilen under termostaten, hvor der ofte sidder en skala, der kan drejes.

Korrekt indregulering sikrer ikke kun mod støj, men er også en vigtig del af generel energioptimering i boligen. Et velafbalanceret anlæg udnytter varmen bedre og sænker returtemperaturen, hvilket er særligt vigtigt ved fjernvarme.

Bankelyde og omvendt rørføring

Høje bankelyde eller smæld, når ventilen åbner eller lukker, kan være tegn på, at fremløb og returløb er byttet om. Ventiler er konstrueret til at modtage vandet fra én bestemt retning.

Hvis vandet kommer den forkerte vej ind i ventilen, vil det forsøge at presse ventilkeglen i, hver gang den er tæt på at lukke. Dette skaber vibrationer og de karakteristiske bankelyde, som kan være meget kraftige.

Du kan tjekke dette ved at mærke på rørene, når radiatoren er kold og du tænder for den. Det rør, der fører op til termostaten, skal blive varmt først. Hvis det er røret i bunden eller det modsatte rør, der bliver varmt først, er installationen forkert.

Løsningen på dette problem kræver ofte indgreb i rørføringen eller montering af specielle ventiler, der kan håndtere omvendt flow. I nogle tilfælde skal der en professionel håndværker til for at ændre rørføringen ved fyret eller ved selve radiatoren.

Kliklyde ved opvarmning (Termisk ekspansion)

Når metal opvarmes, udvider det sig. En radiator kan udvide sig flere millimeter, når den går fra kold til varm. Hvis radiatoren sidder i spænd i sine bæringer eller rørgennemføringer, opstår der friktion.

Denne friktion udløser små ryk, som høres som klik- eller tik-lyde. Det er ikke farligt for anlægget, men kan være meget irriterende, især i soveværelser om natten.

Løsningen er at mindske friktionen. Tjek om radiatoren hænger frit i sine bæringer. Ofte sidder der små plastikindsatser i bæringerne, som skal sikre, at metal ikke gnider mod metal. Hvis disse mangler eller er slidte, kan de udskiftes.

Du kan også forsøge at give kontaktpunkterne mellem radiator og bæring en lille smule silikonefedt eller varmebestandig olie. Det får metallet til at glide lydløst, når det udvider sig.

Tjek også rørgennemføringer i gulve og vægge. Hvis rørene sidder stramt mod træværk eller beton, vil de knirke, når de bliver varme. Her kan det være nødvendigt at udvide hullet eller montere rørskåle, så røret kan bevæge sig frit.

Snavs og slam i systemet

I ældre varmeanlæg kan der over tid ophobes store mængder slam, rust og magnetit (jernpartikler) i bunden af radiatorerne. Dette slam kan blokere for flowet og skabe støj, når vandet forsøger at presse sig forbi.

Slam kan også sætte sig i ventiler og pumper, hvilket slider unødigt på delene og kan forårsage hyppige nedbrud. Hvis du oplever, at radiatoren er kold i bunden men varm i toppen, kan det være tegn på slamophobning.

En gennemskylning af systemet kan være nødvendig. Dette indebærer, at man tapper alt vandet af anlægget og skyller det igennem med rent vand, indtil det løber klart. I svære tilfælde kan man tilsætte kemikalier, der opløser slammet, før man skyller ud.

Hvis en radiator er helt stoppet til af slam, kan afmontering af radiator være nødvendigt for at kunne spule den igennem udenfor eller udskifte den med en ny model.

Forebyggelse af støjproblemer

Den bedste måde at undgå støjende radiatorer på er ved løbende vedligeholdelse. Gør det til en vane at tjekke vandtrykket på dit anlæg et par gange om året. For lavt tryk øger risikoen for luft i systemet.

Motioner dine termostater jævnligt. Drej dem helt op og helt ned et par gange om måneden, også om sommeren. Det forhindrer, at pakdåsen og stiften gror fast, hvilket er en af de hyppigste årsager til problemer ved fyringssæsonens start.

Hold øje med utætheder. Selv små dryp fra en ventil eller en samling kan over tid føre til tryktab og iltning af vandet, hvilket skaber korrosion og slam. Få udbedret utætheder med det samme.

Overvej at få monteret en snavssamler eller et magnetitfilter på dit varmeanlæg. Disse filtre opfanger partikler i vandet, før de når ind i pumpen eller sætter sig i radiatorerne, hvilket forlænger anlæggets levetid markant.

Hvornår skal man tilkalde en VVS-installatør?

Selvom mange småting kan fikses selv, er der grænser for, hvad man bør rode med som privatperson. Hvis du har forsøgt at lufte ud og motionere ventilen uden held, er det tid til at søge hjælp.

Hvis problemet kræver, at der skal skæres i rør, eller hvis du skal ændre på den faste installation, skal du bruge en autoriseret installatør. Det gælder også, hvis du har mistanke om, at rørføringen er forkert (omvendt retur/fremløb).

Ved problemer med fjernvarmeunits eller gaskedler bør du altid kontakte en fagmand. Disse systemer er komplekse og indeholder komponenter under højt tryk og høje temperaturer, som kræver specialviden at servicere korrekt.

Hvis du bor i etageejendom, skal du ofte kontakte viceværten eller bestyrelsen, før du selv begynder at arbejde på varmeanlægget, da det er et fælles system. Tømmer du vandet af din radiator, kan det påvirke trykket hos alle andre i opgangen.

Tips: Sådan tjekker du om radiatoren hænger i spænd

En hurtig måde at tjekke, om kliklydene skyldes spændinger, er at løsne de skruer, der holder bærebøjlerne, en lille smule. Du skal ikke skrue dem helt ud, men blot løsne dem en halv omgang.

Hvis kliklydene forsvinder eller ændrer karakter, når du løsner grebet, har du fundet årsagen. Du kan herefter forsøge at justere bøjlerne eller lægge et lille stykke filt eller gummi mellem bøjlen og radiatoren for at absorbere bevægelserne. Husk at spænde efter, men uden at tvinge radiatoren tilbage i en skæv position.