Hvad koster støbning af gulv?

Læs alt om støbning af gulv i denne artikel. Vi guider dig igennem de forskellige underlag, samt hvordan du bedst lægger et isolerende lag og eventuelt gulvvarme i gulvets opbygning.

Vi må allerede fra start advare om, at støbning af gulv er en længerevarende proces, og ikke en opgave for alle. 

Hvis du gerne vil give dig i kast med at støbe dit betongulv selv, kan du med fordel rådføre dig med en professionel håndværker eller VVS-mand. På den måde kan du være sikker på, at du bruger de rette materialer, værktøj o.l., samt generelt er klar på opgaven.

Støbning af betongulv priser ligger på enten 300 DKK pr. m2 eller 350 DKK i timepris til en håndværker. Priserne er inklusiv materialer, og kan veksle fra firma til firma.

Pris på støbning af betongulv

Forvent en pris på 300 kroner pr. m2 eller 350 kroner i timen inkl. materialer, hvis du ønsker professionel hjælp til at støbe gulvet. Det er vigtigt, at du skelner mellem timepris og kvadratmeterpris, når du indhenter tilbud.

De følgende faktorer har en betydning for den endelige pris for at støbe gulv:

  • Om du selv udfører arbejdet eller får en fagmand til det
  • Din geografiske placering og valg af firma, hvis du benytter en professionel
  • Hvilke materialer du ønsker at benytte
  • Hvor stort et areal der skal støbes gulv på

Det er klart, at det vil blive en lidt anden pris, hvis du selv foretager arbejdet. Men det er ikke ensbetydende med, at det altid er billigere, selv at støbe gulv. 

For det kan nemlig blive dyrere i køb af materialer, end hvis købet går igennem en fagmand. Dette skyldes, at professionelle håndværkere ofte får bedre priser på køb af materialer, da de køber i større mængder. 

Få 3 gratis tilbud på Støbning af betongulv

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på Støbning af betongulv – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvordan støber jeg selv et betongulv?

Du skal kunne holde tungen lige i munden, og gerne have nogle familiemedlemmer eller venner til at hjælpe dig med arbejdet, hvis du regner med at støbe dit eget betongulv. 

Det er nemlig en krævende proces, der kræver tid, snilde, hurtighed, flere hænder og at du har sat dig ordentligt ind i arbejdet før du går i gang. Af den grund vil det for mange mennesker være en bedre løsning at få håndværkere til at klare opgaven. 

Men hvis du er fast besluttet på at gøre det selv, kan du læse mere om, hvordan du støber et betongulv herunder.

Forberedelse

Først skal du sørge for at sætte dig grundigt ind i, hvad der skal bruges til arbejdet og hvor lang tid du regner med at bruge på projektet. Du skal kort sagt forberede dig til arbejdet. 

Det er vigtigt, at du sørger for at købe samtlige materialer fra starten af, så du ikke midt i arbejdet skal ud i det nærmeste byggemarked og finde flere materialer. Dette vil nemlig være spildtid, som du hellere burde bruge på at få projektet færdigt.

Du skal bl.a. sørge for at købe beton, dit foretrukne isoleringsmateriale(r), rionet og de forskellige typer af værktøj, som du kommer til at benytte i løbet af projektet. 

Når du vælger beton kan du vælge mellem at bruge flydebeton eller beton med støbemix. Du kan altid spørge til råds i byggemarkedet, hvis du er i tvivl om, hvilken type der er bedst til dit projekt.

Afhængigt af hvor stor et område der skal støbes betongulv til, så kan du både vælge at benytte flamingoplader eller lecanødder. Du kan også vælge en blanding, så flamingopladerne dækker mest muligt og så supplerer du med lecanødder, da denne type isolering er mere fleksibel og derfor nemmere at tilpasse.

Derudover skal du også have fat i et såkaldt rionet, da betonen skal støbes ovenpå dette. Rionettet er et kobber- eller sølvfarvet gitter. Sørg også gerne for at investere i diverse opmålingsværktøjer, skovle og et vaterpas, så du kan være sikker på, at du lægger gulvet i vater.

Et rionet / armeringsnet kan købes i flere farver og størrelser. Du kan altså sagtens finde et, der passer til dine behov.

Støbning af dit betongulv

Der er flere processer i dét at støbe et betongulv. 

Først skal du starte ud med at fjerne den gamle gulvbelægning. Derefter skal du grave ud til det nye gulv og jævne jorden under. 

Det er en god idé at fjerne cirka 60 cm jord, så der er plads til belægning, et rionet og eventuelt rør, beton o.l. Sørg for at grave så plan som muligt fra starten af. Brug gerne et vaterpas for at måle efter.

Kapilarbrydende lag før isolering og støbning af gulv

Herefter skal du lægge et kapilarbrydende lag af sand, lecanødder, perler e.l. Laget har til formål at hindre vandet fra den underliggende jord i at trænge op gennem de andre materialer, da dette kan skade gulvet. 

Uanset hvilken type materiale du vælger at benytte til dette lag, skal det være cirka 15 cm. Det er også vigtigt, at du får udjævnet laget – hertil kan du eventuelt benytte en pladevibrator.

Husk isolering

Du skal huske at isolere alle rum i hjemmet for at holde kulde ude. Isoleringslaget skal ligge ovenpå det kapilarbrydende lag og før betonen. De fleste benytter sig af flamingoplader eller lecakugler som isoleringsmateriale – eller en blanding af de to. 

Sæt dig ind i reglerne for isolering i huset, før du går i gang. F.eks. skal laget være mindst 30 cm for at leve op til kravene. 

Læg herefter en dampspærre over isoleringen, da denne forhindrer fugt og radon i at trænge op gennem gulvet. En dampspærre er egentlig bare et tyndt lag folie og kan købes i mange størrelser. Det burde derfor ikke være svært at finde frem til en pakning, der passer perfekt til dit rum.

En dampspærre holder fugt og radon væk fra huset, så det er vigtigt at lægge en sådan på gulvet inden du hælder betonen ud.

Støbning af selve gulvet

Nu er du næsten der, hvor du skal lægge betongulv. Først skal du dog placere afstandsholdere af træ ovenpå isoleringslaget, hvorefter du lægger rionettene ovenpå afstandholderne. På den måde kan du hælde beton på begge sider af nettet. 

For at være sikker på, at betonen får den rigtige tykkelse / højde, kan du med fordel markere på væggen, hvor højt laget maksimalt må være. Du kan enten vælge at arbejde ud fra disse markeringer eller opsætte snore gennem rummet, så højden er helt tydeligt markeret, selv når du kommer ind i midten af rummet. Dette sikrer, at betongulvet bliver helt lige.

Det anbefales, at betongulvets tykkelse er minimum 8 cm.

Du skal nu hælde din beton ud og plane det, så højden af gulvet passer til dine markeringer og at det bliver lige overalt. Du kan vælge flere typer af materialer til at fordele betonen, f.eks. et bræt, så længe det er massivt og lige.

Det kan være en fordel at være flere om arbejdet, især hvis du arbejder med større rum. Det er desuden en god ide at måle gulvet af undervejs, så du er sikker på, at det hele tiden er i vater.

Afretning og tørringstid

Når betonen er lagt, skal den have et par dage til at tørre. Betonen må gerne være dækket til med plast, så tørringen foregår langsomt. 

Efter to til tre dage kan du med fordel lægge et slidlag ovenpå det eksisterende betonlag. Dette hjælper til at fylde eventuelle huller ud, så gulvet er helt plant. Herefter skal du lægge plastikken på igen og give betonen tid til at tørre helt igennem. 

Normalt skal beton tørre i godt og vel en måneds tid. Du kan nemt tjekke, om betonen er tør nok, ved at placere en spand eller andet let materiale på overfladen. 

Hvis du efter 12 timer kan se, hvor genstanden har stået, er betonen ikke tør nok og skal stå i længere tid. Kan du derimod ikke se, hvor genstanden har stået, betyder det, at betongulvet er tørt nok til, at du kan fortsætte med dit arbejde (f.eks. hvis du vil have trægulv ovenpå betonen e.l.).

Du kan se denne videoen, hvis du har brug for mere information om, hvordan støbning af gulv foregår:

Støbning af betongulv i garage

Du skal følge samme proces som ovenstående, hvis du skal støbe betongulv i en garage eller udenfor. Den eneste forskel er, at du ikke behøver at lægge isolering under gulvet, når du støber betongulv i garagen. 

Isolering er ikke så vigtig i garagen eller udendørs. Det er dog op til dig selv, om du foretrækker at holde bedre på varmen i garagen – måske du ligefrem vil lægge gulvvarme under, så du kan fifle med bilen, motorcyklen eller andet gør-det-selv arbejde i garagen om vinteren, uden at det bliver for koldt.

Støbning af gulv med gulvvarme

Du kan med fordel lægge gulvvarme under det støbte betongulv, hvis du vil undgå kolde fødder om vinteren og have en miljøvenlig opvarmning af dit hjem. 

Fundamentet og de forskellige underlag, ja faktisk størstedelen af processen, er den samme, som vi har beskrevet i det ovenstående afsnit.

Vær dog opmærksom på, at varmerørene til gulvvarmen skal fastmonteres på rionettene. Alt med gulvvarmen skal altså være ordnet før du lægger beton ud. Du kan fastsætte varmtvandsslangerne / rørene med strips eller andet bindemateriale. 

Når alt med varmerørene er på plads, kan du hælde beton i. Cement / støbemixet skal stadig rettes af, så betonen ligger plant.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal placere rørene eller andre dele af processen, vil vi anbefale dig at søge råd hos en fagmand. Du kan eventuelt spørge, om han / hun blot kan komme og hjælpe dig med denne del af opgaven, hvis du stadig gerne vil klare størstedelen selv.

Støbning af gulv i badeværelse 

Det er lidt mere indviklet at støbe gulv på badeværelset uden at få professionel hjælp eller rådgivning. Det skyldes, at du skal tage hensyn til afløb i gulvet og sikre dig, at gulvet er vandtæt.

Du skal således gøre dig en del flere overvejelser, når det kommer til støbning af gulv i badeværelset, før du går i gang med at støbe.

Igen føler vi os nødsaget til at nævne, at du sparer en masse tid og energi ved at få en håndværker til at klare arbejdet for dig. Du skal desuden være opmærksom på, at du nok under alle omstændigheder skal have en VVS’er ud, når du bygger om på badeværelset, da du ikke selv må klare alle opgaver.

Men… Hvis ønsker at klare størstedelen af arbejdet selv, kan du blive guidet til at få det bedste resultat her.

Først og fremmest skal du glemme punktet om, at gulvet skal være i vater. Dette gælder ikke, når man arbejder på badeværelset. I stedet skal området omkring bruseren have en mindre hældning. På den måde kan vandet fra brusekabinen ledes ned mod afløbet. 

Du kan udmærket støbe resten af dit betongulv i badeværelset i vater, og blot skabe en hældning i brusekabinen.

Guide til vandtæt betongulv

Du skal gerne gå efter en type cement, støbemix etc., der er vandtæt, når det skal bruges på badeværelset. Dette gælder hele gulvet og ikke kun det i brusekabinen. 

Betonen bør have en styrke på minimum 20 MPa. For at dette sker, skal gulvet støbes med en tykkelse på minimum 6 cm. Det må dog gerne være tykkere.

Du kan også vælge at lægge normal beton overalt i din bolig og så lægge et vandtæt gulv ovenpå betonen på badeværelset. Vær opmærksom på, at dette kræver hjælp fra en professionel gulvlægger, da tætningerne i gulvet skal svejses sammen, så fugt og vand ikke beskadiger det.

Ud over de ovenstående muligheder kan du også vælge at få lagt en omgang vådrumsmembran, en flydende gummimasse, ovenpå betongulvet. Dette skaber ekstra fugtsikring, så gulvet ikke tager skade. Når vådrumsmembranen er hærdet, vil den skabe et vandtæt lag, hvorefter du kan lægge fliser eller andre typer gulve oven på.

Kan jeg selv støbe et betongulv?

Du kan udmærket støbe et betongulv selv, men du skal være forberedt på, at det kræver en del tid, og at du har sat dig grundigt ind i opgaven. Af den grund vælger mange at få professionel hjælp.

Hvad koster betongulv, hvis det skal støbes af en fagmand?

Normalt tager en professionel håndværker enten 300 DKK pr. m2 eller 350 DKK i timepris inkl. materialer for støbning af gulv. Prisen afhænger dog af, hvem du får til at udføre arbejdet.

Hvordan finder jeg det bedste tilbud til støbning af betongulv?

Du kan med fordel lægge vejen forbi hjemmesiden 3byggetilbud.dk, hvis du forsøger at finde frem til det bedste tilbud til støbning af betongulv. Der får du nemlig tre uforpligtende tilbud.

Hvorfor er det optimalt at støbe gulv?

Støbning af gulv er en effektiv måde at holde kulde ude på. Du kan desuden montere gulvvarme under betongulvet. Det er muligt at placere næsten enhver type gulv ovenpå beton.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere