Orangeri tilbygning | Hvad koster et isoleret orangeri?

En orangeri tilbygning forener det bedste fra to verdener: havens lys og luft kombineret med boligens komfort og varme. Når du vælger at bygge et orangeri som en integreret tilbygning frem for et fritstående drivhus, skaber du et opholdsrum, der kan benyttes store dele af året. Projektet kræver grundig planlægning, da konstruktionen skal leve op til gældende isoleringskrav og bygningsreglementet, men resultatet øger både livskvaliteten og boligens værdi markant.

Pris på orangeri tilbygning

Prisen på en orangeri tilbygning varierer betydeligt afhængigt af materialevalg, størrelse og om du vælger en arkitekttegnet løsning eller et færdigt elementbyggeri. En fuldt isoleret tilbygning, der fungerer som beboelse året rundt, koster typisk mellem 20.000 og 35.000 kr. pr. m2, når arbejdet udføres af professionelle håndværkere.

Herunder ses et estimat for et orangeri på 25 m2 opført som en integreret tilbygning i høj kvalitet:

Post	Estimeret pris (DKK)
Materialer (Fundament, murværk, konstruktion)	150.000 – 250.000
Vinduer og glaspartier (Energi-termoruder)	100.000 – 180.000
Arbejdsløn (Håndværkere, støbning, montering)	200.000 – 350.000
Rådgivning (Arkitekt, ingeniør, byggesag)	25.000 – 50.000
Samlet pris	475.000 – 830.000
Tidsforbrug	2 – 4 måneder
Mulige tillæg	Gulvvarme, specialbelysning, solafskærmning

Prisen påvirkes især af glaskvaliteten og fundamentet. Skal orangeriet være en godkendt del af boligarealet, stilles der strenge krav til isolering i både gulv, tag og vægge, hvilket hæver prisen sammenlignet med en udestue, der kun er frostfri. Valg af automatiske vinduesåbnere og eksklusive gulvbelægninger vil også trække totalprisen op.

Forskellen på orangeri, udestue og drivhus

Det er vigtigt at skelne mellem begreberne, da det har stor betydning for både byggeproces, lovgivning og pris. Et klassisk drivhus er typisk uisoleret, har enkeltlagsglas og bruges primært til dyrkning af planter. Det er sjældent egnet til ophold om vinteren.

En udestue er ofte en tilbygning med let isolering. Den forlænger sæsonen i foråret og efteråret, men er ikke nødvendigvis godkendt til helårsbeboelse. Her kan temperaturen svinge meget, og der kan opstå kondensproblemer, hvis ventilationen ikke er tilstrækkelig.

En orangeri tilbygning, derimod, er konstrueret som et fuldgyldigt rum i boligen. Det har et solidt fundament, højisolerende energiglas og ofte indlagt varme. Arkitektonisk er orangeriet ofte mere klassisk med murede brystninger eller sprossede vinduer, og det fungerer som en spisestue eller opholdsstue, hvor lyset er det bærende element, men hvor indeklimaet er stabilt året rundt.

Lovgivning og byggetilladelse

Når du bygger et orangeri som en tilbygning til dit hus, skal du søge om byggetilladelse hos kommunen. Det betragtes som en udvidelse af boligarealet, hvis rummet opvarmes. Det betyder, at byggeriet skal overholde Bygningsreglementets (BR18) krav til energiforbrug, isoleringstykkelser og tæthed.

Du skal være opmærksom på bebyggelsesprocenten på din grund. En tilbygning tæller med i det samlede etageareal. Hvis du overskrider den tilladte bebyggelsesprocent (typisk 30% for parcelhuse), kan du ikke få tilladelse til projektet. Det er derfor afgørende at få lavet præcise beregninger, før du går i gang.

Hvis orangeriet er uopvarmet og under 50 m2 (sammenlagt med andre småbygninger som carporte og skure), kan reglerne være lempeligere, men det skal stadig anmeldes til BBR. Ved en integreret tilbygning, hvor facaden mod huset åbnes op, gælder de strengeste krav altid. Her kan det være en god investering at rådføre sig med en fagmand omkring arkitekt priser for at sikre, at tegningerne lever op til myndighedernes krav.

Placering og verdenshjørner

Placeringen af orangeriet er afgørende for dets funktion og indeklima. De fleste drømmer om en sydvendt placering for at få mest muligt sol, men det kan også skabe udfordringer med overophedning om sommeren.

En placering mod vest er ofte ideel til ophold, da du her fanger eftermiddags- og aftensolen, som er det tidspunkt, de fleste benytter rummet. En østvendt placering giver fantastisk morgenlys til morgenkaffen, men kan blive kølig om aftenen.

Nordvendte orangerier er sjældne, men de giver et meget stabilt og blødt lys, som er perfekt til atelier eller arbejdsrum, og her undgår man fuldstændig problemer med overophedning. Tænk også over husets flow; orangeriet skal helst ligge i naturlig forlængelse af stue eller køkken, så det bliver en integreret del af hverdagen.

Konstruktion og materialer

Materialevalget definerer både udseendet og holdbarheden af din orangeri tilbygning. De mest almindelige materialer til den bærende konstruktion er træ, aluminium og plast, ofte i kombination med murede elementer.

Trækonstruktioner

Træ giver et klassisk, varmt og organisk udtryk. Det passer godt til ældre huse og murermestervillaer. Ulempen ved træ er vedligeholdelsen. Det skal males og behandles jævnligt for at modstå vind og vejr, især på syd- og vestsiden, hvor solen og regnen er hårdest. Hårdttræ som mahogni eller egetræ holder længere, men er også dyrere end fyrretræ.

Aluminium og stål

Aluminium er et populært valg til moderne orangerier. Det er stærkt, hvilket tillader slankere profiler og dermed større glasflader. Det er stort set vedligeholdelsesfrit og kan pulverlakeres i alle farver. Termisk brudte aluminiumsprofiler sikrer, at kulden ikke transporteres ind i rummet, hvilket er essentielt for isoleringsevnen.

Muret brystning

Mange vælger at bygge orangeriet på en muret brystning (en lav mur). Det har flere fordele. For det første harmonerer det smukt med et muret hus. For det andet gør det indretningen nemmere, da man kan placere møbler op ad muren uden at se bagsiden af dem udefra. Det giver også mulighed for at installere radiatorer eller stikkontakter diskret.

Valg af glas og vinduer

Glasset er den vigtigste komponent i et orangeri. I en tilbygning til helårsbrug skal der anvendes energiruder, typisk 2-lags eller 3-lags lavenergiglas. Disse ruder har en usynlig belægning, der reflekterer varmen tilbage i rummet, og er fyldt med argon-gas for at isolere.

Det er også værd at overveje solkontrolglas til taget. Dette glas reducerer mængden af solvarme, der trænger ind, hvilket mindsker risikoen for drivhuseffekt om sommeren. Ulempen er, at det også tager en smule af lysindfaldet.

Sikkerhedsglas er et krav i mange dele af konstruktionen, især i taget og i døre eller vinduer, der går helt ned til gulvet. Hærdet glas er stærkere end almindeligt glas, og lamineret glas holder sammen, hvis det skulle gå i stykker, hvilket forhindrer personskade. For at finde den rette løsning kan du undersøge markedet for vinduer, der matcher både æstetik og energikrav.

Fundament og gulvkonstruktion

Et orangeri kræver et korrekt udført fundament for at undgå sætningsskader og frostsprængninger. Da konstruktionen indeholder meget glas, er den mindre fleksibel end et træhus, og selv små bevægelser i jorden kan få ruder til at revne.

Der skal graves ud til frostfri dybde (typisk 90 cm), og der støbes et randfundament i beton. Inden i soklen opbygges et isoleret terrændæk. Det består typisk af et lag komprimeret sand, et kapillarbrydende lag (fx Leca-nødder eller vasket singels), 300-400 mm polystyrenisolering (flamingo), rionet til armering og til sidst et betonlag.

Dette solide underlag er forudsætningen for at kunne lægge et stabilt gulv og eventuelt installere gulvvarme, som er en meget populær varmekilde i orangerier, da det fjerner behovet for synlige radiatorer.

Gulvbelægning

Valget af gulvbelægning har stor betydning for rummets termiske egenskaber. Klinker, fliser eller natursten er de mest optimale valg i et orangeri. Stenmaterialer har den egenskab, at de kan optage solens varme i løbet af dagen og afgive den langsomt igen om aftenen (termisk masse).

Trægulve kan også anvendes, men man skal være opmærksom på, at de store temperatursvingninger og det direkte sollys kan være hårdt ved træet. Det kan tørre ud, sprække eller falme. Hvis du vælger træ, skal det være en stabil sort, og det skal monteres med plads til at arbejde. Du kan læse mere om mulighederne inden for gulvlægning for at vælge det materiale, der bedst tåler forholdene i et rum med meget lysindfald.

Ventilation og indeklima

Et af de største problemer i glasbygninger er overophedning. Selv med solkontrolglas kan temperaturen stige voldsomt på en solrig dag. Derfor er effektiv ventilation afgørende.

Naturlig ventilation opnås bedst ved at have åbninger i både bunden og toppen af orangeriet. Når den varme luft stiger til vejrs og lukkes ud gennem tagvinduer, trækkes frisk, køligere luft ind gennem døre eller vinduer i facaden. Dette kaldes termisk opdrift.

Automatiske vinduesåbnere i taget er en stor hjælp. De kan indstilles til at åbne ved en bestemt temperatur, så du ikke kommer hjem til en sauna. I dag findes der avancerede styringssystemer, der også tager højde for vind og regn, så vinduerne lukker automatisk, hvis vejret slår om.

Opvarmning

For at orangeriet kan bruges som en integreret del af boligen hele året, kræves en varmekilde. Gulvvarme er som nævnt den mest elegante løsning, da den er usynlig og giver en behagelig varmefordeling.

Alternativt kan man installere radiatorer eller en luft-til-luft varmepumpe. En varmepumpe har den fordel, at den også kan fungere som aircondition om sommeren og dermed køle rummet ned. Brændeovne er også populære i orangerier for hyggens skyld, men de kræver installation af skorsten, hvilket skal tænkes ind i tagkonstruktionen fra start. Husk at tænke på energioptimering, når du vælger varmekilde, da glasbygninger naturligt har et større varmetab end murede rum.

Tagkonstruktion og tagrender

Taget på et orangeri kan udformes på mange måder. Det klassiske saddeltag giver god lofthøjde og en rummelig fornemmelse. Et pulttag (ensidigt fald) er ofte nemmere at bygge sammen med det eksisterende hus, især hvis der er begrænset højde under husets tagudhæng.

Taget kan være fuldt glas, hvilket giver maksimalt lys, eller et fast tag med ovenlysvinduer. Et fast tag (fx zink, tagpap eller tegl) giver bedre isolering og skygge om sommeren, hvilket kan gøre rummet mere behageligt på de varmeste dage. Det reducerer dog “udestue-fornemmelsen” en smule.

Husk også afvanding. Store tagflader opsamler meget vand, som skal ledes væk via tagrender og nedløbsrør til kloak eller faskine. Dimensioneringen af tagrenderne skal matche tagets areal.

Lys og el-installationer

Belysning i et orangeri er en kunst. Om dagen er der rigeligt lys, men om aftenen bliver glasfladerne til sorte spejle. For at undgå “det sorte hul”-effekten er det vigtigt at arbejde med belysning, der skaber hygge og rumfornemmelse.

Indbygningsspots i spærrene er en diskret løsning. Væglamper på den murede bagvæg eller brystning giver et godt orienteringslys. Det er også effektivt at have udendørs belysning i haven lige uden for orangeriet. Når haven er oplyst, trækkes blikket ud gennem glasset, og rummet føles større.

Husk at planlægge stikkontakter til gulvlamper, kaffemaskine, computer eller julebelysning tidligt i processen, så kabler kan fræses ind i vægge eller støbes ned i gulvet. En autoriseret håndværker (elektriker) skal stå for tilslutningen.

Indretning og planter

Orangeriet er planternes paradis. De store lysmængder gør det muligt at dyrke planter, der ellers ville mistrives i en almindelig stue. Citrustræer, oliventræer, figner og store palmer trives storartet her.

Når du indretter, så tænk i zoner. En spiseafdeling og en læse/hvile-afdeling. Brug tæpper til at samle møbelgrupperne og forbedre akustikken, som ellers kan være hård i et rum med meget glas og sten. Gardiner eller plisségardiner kan være nødvendige for at skærme for solen og give privatliv om aftenen.

Vedligeholdelse

Selvom moderne materialer minimerer vedligeholdelsen, slipper man ikke helt. Glas skal pudses – både indvendigt og udvendigt. Det er en stor opgave på et orangeri. Overvej selvrensende glas på taget, hvor regnvand hjælper med at skylle snavs væk, eller tegn et abonnement hos en vinduespudser.

Tagrender skal renses jævnligt for blade, især hvis orangeriet ligger nær store træer. Træværk skal males med nogle års mellemrum, mens aluminiumsprofiler blot skal vaskes af med sæbevand. Tætningslister og fuger bør tjekkes årligt for at sikre, at konstruktionen forbliver tæt og isolerende.

Tips: Undgå kondens i orangeriet

Et konkret og ofte overset problem i glasbygninger er kondens, især i overgangsperioderne forår og efterår.

For at minimere dette bør du:

1. Sørge for konstant grundventilation gennem ventiler i vinduesrammerne.
2. Placere varmekilder (radiatorer eller gulvvarme) tæt på de koldeste glasflader for at bryde kuldenedfaldet.
3. Undgå at tørre tøj i orangeriet eller have for mange planter, der afgiver store mængder fugt, hvis ventilationen ikke kan følge med.
4. Vælge 3-lags energiglas med “varm kant”, som reducerer kuldebroen i rudens kant, hvor kondens typisk opstår først.