Udestue

En udestue er en fantastisk måde at udvide boligens areal på og skabe en flydende overgang mellem hus og have. Det giver mulighed for at nyde dagslyset året rundt, uanset om det regner eller sner udenfor.

Mange vælger at bygge en udestue for at få mere lysindfald i boligen og skabe et ekstra opholdsrum til afslapning. Projektet kræver dog grundig planlægning i forhold til materialer, isolering og lovgivning for at sikre et holdbart resultat.

Pris på udestue

Prisen på en udestue varierer markant afhængigt af, om du ønsker en simpel sommerstue eller en fuldt isoleret model til helårsbrug. En uisoleret glasbygning er billigst, mens en integreret løsning, der fungerer som en reel udvidelse af boligen, koster mere.

En typisk isoleret udestue af god kvalitet koster ofte mellem 15.000 og 25.000 kr. pr. kvadratmeter inklusiv montering. Prisen afhænger af materialevalg, fundamentets beskaffenhed og glastype.

Post	Estimeret pris (DKK)
Materialer (Glas, profiler, tag)	10.000 – 15.000 kr. pr. m2
Fundament og gulvkonstruktion	3.000 – 5.000 kr. pr. m2
Arbejdsløn (Montering og finish)	5.000 – 8.000 kr. pr. m2
Samlet pris (Isoleret)	18.000 – 28.000 kr. pr. m2
Tidsforbrug	4 – 8 uger
Byggesagsbehandling (Gebyr)	1.000 – 5.000 kr.

Prisen påvirkes kraftigt af, om du vælger standardmål eller specialdesignede løsninger. Præfabrikerede elementer er typisk billigere end arkitekttegnede konstruktioner, der skal tilpasses et skævt hus.

Tilvalg som gulvvarme, automatiske vinduesåbnere og specielle skydedørspartier vil øge totalprisen. Det er også væsentligt, om konstruktionen betragtes som en egentlig tilbygning, da dette stiller højere krav til energirammen og dermed dyrere materialer.

Forskellen på sommerstue og helårsudestue

Det er afgørende at definere formålet med bygningen, før du går i gang. En sommerstue er typisk uisoleret og beregnet til brug fra forår til efterår. Glasset er ofte enkeltlags eller simpelt termoglas, og profilerne har ikke brudte kuldebroer.

En helårsudestue er derimod en fuldt integreret del af boligen. Den skal overholde gældende isoleringskrav i bygningsreglementet. Det betyder 3-lags energiruder, isoleret fundament og isolerede profiler i tag og vægge.

Vælger du en helårsmodel, får du flere kvadratmeter til boligen, hvilket øger husets værdi. En uisoleret sommerstue tæller ikke med i boligarealet, men derimod som et sekundært byggeri på linje med skure og carporte.

Komforten er mærkbart forskellig. I en uisoleret stue vil der opstå kondens om vinteren, og temperaturen vil svinge voldsomt. En isoleret model holder en stabil temperatur og indeklima, hvis ventilationen er korrekt dimensioneret.

Lovgivning og byggetilladelse

Opførelse af en udestue kræver næsten altid, at du sætter dig ind i bygningsreglementet (BR18). Hvis bygningen er opvarmet, gælder de samme regler som ved nybyggeri af helårshuse.

Du skal altid søge byggetilladelse, hvis det samlede areal af dine sekundære bygninger (udestue, garage, skur) overstiger 50 m2. Er udestuen integreret og opvarmet, kræver det altid byggetilladelse, da det udvider beboelsesarealet.

Husk at tjekke bebyggelsesprocenten på din grund. Du må ikke bygge mere, end lokalplanen eller bygningsreglementet tillader. En udestue tæller med i etagearealet, og overskridelser kan føre til krav om nedrivning.

Afstandskrav til skel er også vigtige. Normalt skal bygningen placeres mindst 2,5 meter fra skel mod naboen. Ved sommerhuse er kravet typisk 5 meter. Overholder du ikke dette, skal du søge dispensation, hvilket sjældent gives uden naboens accept.

Placering og verdenshjørner

Placeringen af din udestue har stor betydning for lysindfaldet og temperaturen. En sydvendt placering giver mest sol og varme, hvilket er optimalt i foråret og efteråret. Om sommeren kan det dog blive ulideligt varmt uden solafskærmning.

En vestvendt udestue er ideel til aftenhygge. Her får du glæde af aftensolen, når du kommer hjem fra arbejde. Det er ofte den mest populære placering, da den forlænger de lyse sommeraftener.

Østvendte placeringer giver morgensol. Det er perfekt til morgenkaffen, men rummet kan blive køligt om aftenen. Det er en god løsning, hvis du primært bruger rummet tidligt på dagen.

En nordvendt udestue får sjældent direkte sol, men til gengæld et meget jævnt og behageligt arbejdslys. Det er sjældent den foretrukne løsning til afslapning, men kan fungere godt som atelier eller kontor, hvor man vil undgå overophedning.

Valg af materialer til konstruktionen

Materialevalget afgør både udseende, pris og vedligeholdelse. De mest almindelige materialer til selve skelettet er træ, aluminium og plast (PVC).

Træ giver et klassisk og varmt udtryk, der passer godt til ældre huse. Det er ofte billigere i indkøb end aluminium, men kræver løbende maling og vedligeholdelse for ikke at rådne. Især limtræ er populært på grund af dets styrke og formstabilitet.

Aluminium er det moderne og vedligeholdelsesfrie valg. Profilerne er slanke, hvilket giver maksimalt lysindfald. Aluminium ruster ikke og skal blot vaskes af. Prisen er højere end træ, men levetiden er typisk længere.

Plast er den billigste løsning og er stort set vedligeholdelsesfrit. Mange plastprofiler har en stålkerne for styrke. Ulempen kan være, at profilerne er kraftigere end aluminium, og at udtrykket kan virke mindre eksklusivt.

Kombinationsløsninger som træ/alu er også populære. Her får du træets varme indvendigt og aluminiums robusthed udvendigt. Det er en dyrere løsning, men den forener det bedste fra to verdener.

Fundament og gulvkonstruktion

Et stabilt og isoleret fundament er afgørende for udestuens holdbarhed og komfort. Uden et korrekt fundament risikerer du sætningsskader, fugtproblemer og et koldt gulv, der gør rummet ubrugeligt om vinteren.

Til en helårsudestue skal der graves ud til frostfri dybde, typisk 90 cm. Herefter støbes en randfundament i beton, og der lægges et kapillarbrydende lag af leca eller sten for at forhindre fugt i at trække op.

Ovenpå det kapillarbrydende lag lægges isolering, typisk 300-400 mm flamingo (polystyren), hvis bygningen skal overholde moderne energikrav. Det sikrer, at varmen ikke forsvinder ned i jorden.

Til lette sommerstuer kan man i nogle tilfælde nøjes med et punktfundament eller skruefundament. Det er hurtigere og billigere at etablere, men giver ikke samme mulighed for gulvvarme og isolering som et fuldt støbt dæk.

Tagtyper og taghældning

Taget på udestuen har stor betydning for lysindfaldet og temperaturen. De mest almindelige løsninger er glastag, polykarbonat (termotag) eller fast tag.

Et glastag giver maksimalt lys og frit udsyn til himlen. Det er smukt, men kan gøre rummet meget varmt. Vælger du glas, bør du overveje solkontrolglas, der dæmper varmeindstrålingen.

Polykarbonatplader er en billigere løsning. De er lette, isolerer rimeligt godt og dæmper det skarpe sollys, så man ikke bliver blændet. Ulempen er, at man ikke kan se igennem dem, og de kan larme, når det regner.

Et fast tag med tagpap, tegl eller zink får udestuen til at ligne en rigtig tilbygning. Det giver god isolering og skygge om sommeren, men fjerner lysindfaldet fra oven. Mange vælger at indsætte ovenlysvinduer i det faste tag for at kompensere.

Taghældningen skal passe til husets arkitektur, men også sikre vandafledning. En minimumshældning er nødvendig for at undgå vandpytter og utætheder. Ved glastage kræves ofte en lidt større hældning for at holde glasset rent.

Isolering og energikrav

Hvis udestuen skal bruges hele året, er isolering ikke et sted, du må spare. Bygningsreglementet stiller specifikke krav til U-værdien på både glas, tag, gulv og vægge i opvarmede rum.

Effektiv isolering minimerer varmetabet og forhindrer kuldenedfald fra store glaspartier. Kuldenedfald føles som træk og gør det ubehageligt at opholde sig tæt på vinduerne.

I gulvet er det vigtigt med kantisolering langs fundamentet for at undgå kuldebroer. Kuldebroer er områder, hvor kulden kan vandre direkte ind i konstruktionen, hvilket kan føre til kondens og skimmelsvamp.

Samlingerne mellem udestuen og det eksisterende hus er kritiske punkter. De skal være helt tætte og velisolerede. Ofte fjerner man den eksisterende ydervæg eller dør, og så skal den nye konstruktion være lige så tæt som resten af huset.

Vinduer og døre

Valget af vinduer og døre definerer udestuens funktionalitet. Store glaspartier er kendetegnende, men der er mange måder at åbne op til haven på.

Skydedøre er populære, da de ikke optager plads hverken inde eller ude, når de åbnes. De giver mulighed for store åbninger og et uhindret udsyn. Hæveskydedøre er særligt tætte og lette at betjene.

Foldedøre er en mere eksklusiv løsning, hvor hele glasvæggen kan foldes til side. Det åbner rummet totalt op mod haven, men kræver plads til de sammenfoldede elementer i den ene side.

Når du vælger vinduer, skal du kigge på energimærkningen. 3-lags energiruder er standard til helårsbrug. Overvej også sikkerhedsglas, især hvis vinduerne går helt ned til gulvet, for at undgå personskade ved brud.

Gulvbelægning og gulvvarme

Gulvet i en udestue udsættes for store temperatursvingninger og direkte sollys. Det stiller krav til materialets stabilitet. Klinker og fliser er det mest praktiske valg. De tåler fugt, er nemme at rengøre og holder godt på varmen, hvis solen skinner på dem.

Trægulve giver en varmere atmosfære og bedre akustik. Du skal dog vælge en træsort, der er formstabil, da varmen kan få træet til at tørre ud og slå sig. Laminatgulve kan være et godt alternativ, hvis de er UV-resistente.

Mange vælger at installere gulvvarme. Det giver en behagelig varmefordeling og fjerner behovet for radiatorer, der tager vægplads. Ved valg af gulvvarme skal du overveje gulvlægning nøje, da ikke alle gulvtyper egner sig lige godt til gulvvarme.

Husk, at et betongulv (New Yorker-gulv) også er en moderne mulighed. Det skal slibes og overfladebehandles for at være smudsafvisende, men det giver et råt og industrielt look, der passer godt til store glaspartier.

Opvarmning og ventilation

En udestue kan hurtigt blive for varm om sommeren og for kold om vinteren. Styring af indeklimaet er derfor essentielt. Ventilation er nøglen til at undgå overophedning og fugtproblemer.

Naturlig ventilation via oplukkelige vinduer i toppen af rummet er effektivt. Varm luft stiger op, og ved at åbne højt oppe kan varmen slippe ud (skorstenseffekt). Automatiske vinduesåbnere styret af temperaturfølere er en stor hjælp.

Mekanisk ventilation eller en varmepumpe kan være nødvendig i en helårsudestue. En luft-til-luft varmepumpe er en energieffektiv måde at varme rummet op på om vinteren, og den kan køle om sommeren.

Brændeovne er også populære i udestuer for hyggens skyld. De giver hurtig varme, men kræver installation af en skorsten, hvilket skal tænkes ind i tagkonstruktionen fra starten.

Kondensproblemer og løsninger

Kondens er en hyppig udfordring i udestuer, især i overgangsperioderne. Det opstår, når varm, fugtig luft rammer kolde glasflader. Det ses ofte som dug på indersiden af ruderne om morgenen.

For at undgå kondens skal overfladetemperaturen på glasset holdes oppe. Det gøres bedst med energiruder og god isolering. Opvarmning af rummet hjælper også med at holde glasset varmt.

God udluftning er den vigtigste forebyggelse. Fugt fra planter, mennesker og eventuel madlavning skal ledes ud. Sørg for friskluftsventiler i vinduesrammerne eller væggene, så der er en konstant, lille luftudskiftning.

Hvis du har mange grønne planter i udestuen, afgiver de store mængder fugt. Det kan være nødvendigt at lufte ekstra ud eller bruge en affugter i vinterhalvåret for at beskytte konstruktionen mod skimmel.

Gør-det-selv eller professionel hjælp

At bygge en udestue er et stort projekt. Erfarne gør-det-selv folk kan godt bygge en simpel sommerstue, især hvis man køber et præfabrikeret samlesæt. Her leveres alle dele tilskåret, og man skal blot følge en vejledning.

En fuldt isoleret helårsudestue kræver dog professionel ekspertise. Støbning af fundament, sikring af tæthed mod huset og montering af store glaspartier er komplekst arbejde. Fejl i konstruktionen kan blive meget dyre at udbedre senere.

Hvis du ikke har erfaring med større byggerier, anbefales det at få hjælp fra en håndværker. En tømrer eller glarmester har styr på detaljerne og sikrer, at byggeriet overholder lovgivningen.

Du kan også vælge en medbyg-løsning, hvor håndværkerne laver det grove arbejde som fundament og skelet, mens du selv står for isolering, indvendig beklædning og malerarbejde. Det kan spare en del på arbejdslønnen.

Vedligeholdelse af udestuen

For at udestuen holder sig pæn i mange år, kræver den vedligeholdelse. Omfanget afhænger af materialevalget. Træværk skal males eller olieres med jævne mellemrum for at modstå vind og vejr.

Tagrender og nedløbsrør skal renses for blade hvert efterår, så vandet kan løbe frit. Hvis vandet hober sig op, kan det trænge ind i konstruktionen og give rådskader.

Glaspartierne skal pudses jævnligt. Et glastag kan være svært at komme til, så overvej at købe en teleskopstang med børste og vandgennemløb. Alger og mos på taget bør fjernes hurtigt, da det holder på fugten.

Gummilister omkring vinduer og døre bør smøres med silikone en gang om året for at forblive smidige og tætte. Tørre lister kan revne og føre til utætheder og træk.

Tips: Undgå overophedning

Mange glemmer at tænke solafskærmning ind i budgettet, men det er ofte nødvendigt for at kunne bruge rummet om sommeren.

Her er et konkret tip:
Monter udvendig solafskærmning (markise eller screens) frem for indvendige gardiner. Udvendig afskærmning stopper solens stråler, før de rammer glasset og varmer rummet op. Indvendige gardiner stopper lyset, men varmen er allerede kommet ind gennem ruden og bliver fanget i rummet. Det kan sænke temperaturen med op til 5-10 grader på en varm sommerdag.

Indretning og akustik

Indretningen af en udestue adskiller sig fra resten af huset. De mange hårde overflader (glas, klinker) giver ofte en dårlig akustik med meget genklang. Det kan gøre det anstrengende at føre en samtale.

Du kan forbedre akustikken ved at bruge bløde materialer. Tæpper på gulvet, polstrede møbler og gardiner hjælper med at absorbere lyden. Akustikplader i loftet (hvis du har fast tag) er også en meget effektiv løsning.

Planter er ikke kun dekorative, de hjælper også på akustikken og indeklimaet. Store planter bryder lydbølgerne og skaber en hyggelig stemning. Vælg planter, der tåler svingende temperaturer og meget lys.

Belysningen er vigtig, når mørket falder på. De store glasflader bliver sorte spejle om aftenen. Ved at placere lyskilder ude i haven, skaber du dybde og undgår “det sorte hul”-effekten. Indendørs bør du bruge flere små lamper frem for én stor loftlampe for at skabe hygge.

Sikkerhed og tyverisikring

En udestue kan være et svagt punkt i husets sikkerhed, hvis man ikke tænker sig om. Tyve ser ofte glasdøre som en nem adgangsvej.

Sørg for, at alle døre og vinduer har godkendte låse. En paskvilgreb med lås eller en ekstra kodelås på terrassedøren gør det sværere for indbrudstyve.

Lamineret glas er sværere at slå i stykker end almindeligt glas. Det hænger sammen i folien, selvom det revner, hvilket gør det besværligt at bryde igennem.

Installer eventuelt sensorstyret lys udenfor udestuen. Lyset tænder, hvis nogen nærmer sig, hvilket ofte er nok til at skræmme ubudne gæster væk. Du kan også koble udestuens døre til husets alarmsystem.

Forsikring og garanti

Når du bygger til, skal du huske at informere dit forsikringsselskab. Husforsikringen skal opdateres med de nye kvadratmeter, ellers er udestuen ikke dækket ved brand eller stormskader.

Under selve byggeriet bør du have en entrepriseforsikring (all-risk forsikring). Den dækker skader på byggeriet, mens det står på, f.eks. hvis en storm vælter en halvfærdig mur, eller materialer bliver stjålet.

Tjek garantien på materialerne. Vinduesproducenter giver ofte 5-10 års garanti på glas og rammer, men det kræver, at montagen er udført korrekt. Gem altid fakturaer og dokumentation for udført arbejde.

Hvis du bruger håndværkere, er du ofte dækket af Byg Garanti, hvis virksomheden er medlem. Det giver en ekstra sikkerhed mod sjusk og fejl i op til 5 år efter arbejdets afslutning.

Økonomisk værdi ved salg

En velbygget og lovlig udestue øger som regel husets salgsværdi. Købere ser det som et aktiv, der giver mere plads og lys. En isoleret helårsudestue, der tæller med i boligarealet, giver den største værdistigning.

En gammel, utæt sommerstue kan derimod trække prisen ned. Hvis den er i dårlig stand, vil købere se den som en udgift til nedrivning eller renovering.

Det er afgørende, at papirerne er i orden. Hvis udestuen ikke er registreret korrekt i BBR, eller hvis der mangler byggetilladelse, kan det give store problemer ved et salg. Sørg for at få en ibrugtagningstilladelse fra kommunen, når byggeriet er færdigt.

Investeringen i en udestue kommer ofte ikke 100% igen ved salg, men herlighedsværdien, mens du bor der, er en stor del af gevinsten. Det er en investering i livskvalitet.