Komposit terrasse

En komposit terrasse er en populær løsning for boligejere, der ønsker uderummets æstetik kombineret med minimal vedligeholdelse og lang levetid. Materialet består af en blanding af træfibre, plast og bindemidler, hvilket skaber brædder, der er modstandsdygtige over for det danske vejr, råd og svamp. Når du vælger komposit, får du en terrasse, der hverken skal slibes eller olieres, og som bevarer sin form og farve i mange år frem.

Pris på komposit terrasse

Prisen på en komposit terrasse afhænger i høj grad af bræddernes kvalitet (massiv vs. hul), underlagets beskaffenhed og om du selv står for arbejdet eller hyrer professionelle. En færdigmonteret løsning koster typisk mellem 1.200 og 2.500 kr. pr. m2 inklusiv moms, materialer og arbejdsløn.

Herunder ses et estimat for en typisk terrasse på 30 m2 anlagt i niveau med terræn:

Post	Estimeret pris (DKK)
Materialer (Kompositbrædder, strøer, clips, skruer)	15.000 – 30.000 kr.
Underlag (Fliser, sand, stabilgrus eller stolper)	3.000 – 8.000 kr.
Arbejdsløn (Håndværker)	15.000 – 25.000 kr.
Samlet pris	33.000 – 63.000 kr.
Tidsforbrug (Professionel)	2 – 4 dage
Mulige tillæg	Bortkørsel af jord, trapper, rækværk

Prisen påvirkes især af valget mellem massive og hule brædder. Massive brædder er dyrere, men også stærkere og mere formstabile, hvilket gør dem velegnede til områder med tung belastning. Hule brædder er billigere og lettere, men kræver en mere præcis montering for ikke at knække ved hård belastning.

Derudover spiller terrænet en stor rolle. Skal terrassen hæves på stolper, eller kræver underlaget omfattende opretning og stabilisering, vil timeforbruget til fundamentet stige markant.

Hvad består kompositbrædder af?

Komposit, ofte betegnet som WPC (Wood Plastic Composite), er et sammensat materiale. Det består typisk af 60% træfibre (ofte savsmuld eller genbrugstræ), 30% genbrugsplast (polyethylen) og 10% bindemidler samt farvestoffer. Denne kombination giver materialet træets naturlige udseende og varme, men plastens holdbarhed og modstandsdygtighed.

Kvaliteten af komposit varierer afhængigt af blandingsforholdet og typen af plast. Nogle billigere varianter har et højere indhold af træ, hvilket kan gøre dem mere modtagelige for fugtoptagelse over tid, mens premium-produkter ofte har en beskyttende “shield”-kappe af ren plast hele vejen rundt om brættet, der gør dem ekstremt modstandsdygtige over for pletter og falmning.

Fordele ved at vælge komposit

Den primære årsag til at vælge komposit frem for traditionelt træ er vedligeholdelsen. En terrasse i træ kræver årlig rensning, slibning og oliebehandling for at undgå nedbrydning og gråning. Komposit kræver blot rengøring med vand og en blød børste for at fjerne snavs og eventuelle alger.

Derudover er kompositbrædder fri for splinter. Dette er en væsentlig fordel for børnefamilier eller hvis du nyder at gå barfodet udendørs. Materialet vrider sig heller ikke på samme måde som naturtræ, hvilket sikrer en plan og jævn overflade år efter år, forudsat at underkonstruktionen er korrekt udført.

Ulemper og opmærksomhedspunkter

Selvom komposit har mange fordele, er der tekniske aspekter, man skal være opmærksom på. Materialet kan blive meget varmt i direkte sollys, ofte varmere end traditionelt træ, hvilket kan gøre det ubehageligt at gå på midt på sommeren, især hvis man vælger mørke farver som antracit eller sort.

En anden faktor er ridser. Mens hårdttræ kan slibes ned, hvis der kommer dybe ridser fra havemøbler, kan man ikke slibe en komposit terrasse. Ridser er permanente, selvom de ofte udviskes lidt over tid af vind og vejr. Det anbefales derfor altid at bruge filtdupper under møbler og undgå at trække tunge genstande hen over overfladen.

Massive vs. hule brædder

Når du indhenter tilbud, vil du støde på to hovedtyper: massive og hule brædder.

Hule brædder (Kammerprofiler):
Disse er lettere og billigere, da der bruges mindre materiale. De har luftkanaler indeni, hvilket isolerer, men også gør dem mindre stærke over for punktbelastning. De kræver, at man dækker enderne med specielle endekapper eller lister, da man ellers kan se direkte ind i “hullerne”. Hvis der trænger vand ind i kamrene, og det fryser, kan brædderne i værste fald sprænge (frostsprængning), hvis vandet ikke kan drænes væk.

Massive brædder:
Massive planker vejer mere og føles mere som rigtigt træ, når man går på dem. De er dyrere at producere, men de er langt mere robuste og har ikke risiko for frostsprængninger indvendigt. De er også nemmere at tilpasse i skæve vinkler eller buer, da enderne er pæne og massive uden behov for afdækning. Til en hævet terrasse eller steder med meget trafik anbefales massive brædder oftest af en professionel tømrer.

Opbygning af underkonstruktion

En komposit terrasse er kun så god som det fundament, den ligger på. Da komposit er et mere “dødt” materiale end træ, men stadig udvider sig i længden ved varme, stilles der store krav til stabiliteten af underkonstruktionen.

Underlaget skal være fast og stabilt. Det starter typisk med afrømning af muldlag og udlægning af stabilgrus, der vibreres fast. Herefter lægges et lag afrettersand og fliser, som strøerne skal hvile på. Alternativt kan man benytte et punktfundament eller skruefundamenter, hvis terrassen skal hæves over jorden. Det er vigtigt at sikre korrekt dimensionering af fundamentet for at undgå sætningsskader senere. Du kan læse mere om korrekt etablering af fundament her.

Strøerne (de bjælker, brædderne skrues fast i) skal ligge med en præcis afstand. For kompositbrædder er den anbefalede strøafstand typisk maksimalt 30-40 cm center-til-center (c/c). Dette er tættere end ved almindelige træbrædder, da kompositbrædder er mere fleksible og vil bue nedad, hvis afstanden er for stor.

Det anbefales at bruge strøer af trykimprægneret træ godkendt til jordkontakt (NTR-A) eller, endnu bedre, strøer af komposit eller aluminium. Bruger man træstrøer under komposit, skal man huske at lægge et stykke tagpap eller EPDM-gummi mellem strøen og kompositbrættet for at beskytte træet mod fugt.

Montering og befæstigelse

En af de store æstetiske fordele ved komposit er muligheden for skjult montering. De fleste systemer bruger specielle clips (i plast eller rustfrit stål), der griber fat i en not (rille) på siden af brættet. Clipsen skrues ned i strøen, og næste bræt skubbes ind i clipsen.

Dette betyder, at der ikke er synlige skruehoveder på overfladen, hvilket giver et rent og minimalistisk look. Det sikrer også en ensartet afstand mellem alle brædderne, typisk 5-7 mm, hvilket er nødvendigt for vandafledning og ventilation.

Ved start- og slutbrædder, samt ved inddækninger, kan det være nødvendigt at bruge synlige skruer. Her bør man bruge specialskruer til komposit i rustfrit stål, der har et lille hoved og ofte er farvet, så de matcher brædderne. Man skal altid forborre i komposit for at undgå, at materialet flækker eller rejser sig omkring skruen (mushroom-effekt).

Håndtering af varmeudvidelse

Kompositmaterialer reagerer anderledes på temperaturudsving end træ. Mens træ primært arbejder i bredden (svinder og udvider sig afhængig af fugt), arbejder komposit primært i længden afhængig af temperatur.

Et kompositbræt på 4 meter kan nemt udvide sig 4-8 mm fra en kold vinterdag til en varm sommerdag. Derfor er det kritisk at overholde producentens anvisninger om afstand til murværk, stolper og andre faste genstande. Støder brædderne sammen i enderne (stød), skal der være en “dobbelt strø” under samlingen, så hvert brætende har sin egen understøttelse og clips, og der skal være luft imellem dem.

Glemmer man disse ekspansionsfuger, vil brædderne presse sig opad i en bue eller skubbe til murværket, når solen bager på terrassen.

Design og æstetik

Komposit fås i mange farver og strukturer. De mest populære farver er sort, antracit, grå og brunlige nuancer, der efterligner teak eller eg. Overfladen kan være glat, rillet eller have en præget træstruktur (wood grain).

Mange vælger at vende brædderne, så den rillede side er opad, da det giver en mere skridsikker overflade. Andre foretrækker træstrukturen for et mere naturligt look. Nogle brædder er vendbare med forskellig struktur på hver side, hvilket giver designfrihed.

Hvis du har en kompleks haveplan, kan det være en fordel at rådføre sig med en havearkitekt, der kan tegne terrassen ind i helheden og sikre, at linjerne i belægningen passer til husets arkitektur.

Rengøring og vedligeholdelse

Selvom komposit kaldes vedligeholdelsesfrit, er “vedligeholdelseslet” en mere korrekt betegnelse. Pollen, støv og nedfaldne blade vil lægge sig på terrassen og kan skabe grobund for alger, hvis det ikke fjernes.

Rengøring foretages bedst med varmt vand, brun sæbe eller et dedikeret komposit-rensemiddel og en stiv kost. Man bør undgå højtryksrenser med hård stråle, da det kan beskadige overfladestrukturen og gøre brædderne mere modtagelige for snavs. Hvis man bruger højtryksrenser, skal det være med lavt tryk og en terrassevasker-tilbehør.

Fedtpletter fra grillmad bør fjernes hurtigst muligt. På massive kvalitetsbrædder med plastkappe kan pletterne ofte tørres af, men på billigere brædder med højt træindhold kan fedtet trænge ned i materialet. Sker dette, kan man forsøge med affedtningsmiddel, men pletten vil ofte falme af sig selv over tid grundet UV-lys og regn.

Miljø og bæredygtighed

Kompositbrædder markedsføres ofte som et miljøvenligt valg, da de primært består af genbrugsmaterialer. Træfibrene kommer typisk fra overskudsproduktion i møbelindustrien, og plasten er ofte genanvendt emballage. Dette sparer skovhugst af tropisk hårdttræ.

Dog er det værd at bemærke, at komposit ikke er bionedbrydeligt på samme måde som rent træ. Når terrassen engang skal skiftes ud om 20-25 år, skal brædderne bortskaffes som brændbart affald eller genanvendes via specielle ordninger, hvis producenten tilbyder dette.

Tips: Sådan undgår du fejlmontering

Et konkret og meget vigtigt råd, når du monterer komposit, handler om “akklimatisering”. Mange gør den fejl at montere brædderne direkte efter levering.

Tip: Læg brædderne ud på det sted, hvor de skal monteres, i 24-48 timer før du skruer dem fast. Dette sikrer, at brædderne har samme temperatur som omgivelserne. Hvis du monterer iskolde brædder på en varm forårsdag, vil de udvide sig voldsomt, når solen rammer dem, hvilket kan sprænge clipsene eller få brædderne til at bule. Ved at lade dem akklimatisere minimerer du spændingerne i den færdige terrasse. Husk også altid at læse den specifikke monteringsvejledning for netop dit produkt, da temperaturkravene til fugeafstand varierer fra mærke til mærke.

Værktøj til opgaven

Hvis du selv vil bygge din komposit terrasse, skal du bruge følgende værktøj for at sikre et professionelt resultat:

• Kap-/geringssav: Til præcise snit af brædderne. Brug en klinge med mange tænder (fintandet) beregnet til hårdttræ eller aluminium for at få pæne snit uden flosser.
• Skruemaskine: Gerne to, så du ikke skal skifte mellem bor og bit hele tiden.
• Vaterpas og retteskinne: For at sikre at underkonstruktionen er helt plan.
• Kridtsnor: Til at markere linjer for strøer eller skruerækker.
• Afstandsklodser: Selvom clipsene ofte styrer afstanden, er det godt at have klodser til endestød og afstand til mur.

Lovgivning og regler

Inden du går i gang, skal du undersøge bygningsreglementet og eventuelle lokalplaner for dit område. En terrasse betragtes ofte som en “småbygning” eller sekundær bebyggelse.

Vær særligt opmærksom på reglerne om bebyggelsesprocent og afstand til skel. En hævet terrasse (typisk mere end 30 cm over terræn) kan kræve byggetilladelse og skal ofte overholde en afstand på 2,5 meter til skel i parcelhusområder for at undgå indbliksgener hos naboen. Hvis du er i tvivl om reglerne eller konstruktionen, kan det være en god idé at rådføre sig med en byggesagkyndig, før du investerer i dyre materialer.

Levetid og garanti

Producenter af kompositbrædder tilbyder ofte lange garantier, typisk mellem 10 og 25 år. Garantien dækker som regel mod råd, svamp og insektangreb samt voldsom falmning. Det er dog vigtigt at læse det med småt. Garantien gælder oftest kun, hvis monteringsvejledningen er fulgt til punkt og prikke – især kravene til strøafstand, ventilation under terrassen og ekspansionsfuger.

En korrekt monteret komposit terrasse kan nemt holde i 20-30 år. Den lange levetid kombineret med det minimale vedligehold gør, at den højere etableringspris ofte tjener sig hjem over tid sammenlignet med en billig trykimprægneret træterrasse, der skal udskiftes efter 10-15 år.