Støbning af fundament – Hvad koster det?

I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du bedst muligt støber et fundament til forskellige bygningskonstruktioner. Er du ikke gør-det-selv typen, eller synes projektet er en lidt for stor mundfuld, kan du dog også få hjælp til, hvordan du finder det bedste tilbud på opgaven, så du ikke skal af med alverdens penge for at få støbt et nyt fundament.

Uanset om du vælger at klare støbning af fundament selv eller får en professionel til det, vil vi gerne tillade os at minde dig om, at et godt fundament er afgørende for sikkerheden. Det er altså ikke et sted, man skal sløse.

Støbning af fundament ligger på mellem 1000 og 1500 kr. pr. kvm. Prisen er med udgangspunkt i, at en håndværker er ansvarlig for støbningen af fundamentet. Vi anbefaler at få et samlet tilbud. 

Hvad er prisen pr. m2 på støbning af fundament?

Flere faktorer spiller ind, når man skal udregne den endelige pris på støbning af fundament. F.eks. vil de følgende parametre have afgørende betydning:

  • Hvor stort skal fundamentet være
  • Hvilken type bygning skal stå ovenpå (f.eks. er der forskellige regler, alt efter om der er tale om en garage, et skur eller et hus til beboelse)
  • Hvilken type jord der skal arbejdes i / på
  • Om du selv klarer opgaven eller om du får professionel hjælp

Pris for de vigtigste dele til gør-det-selv støbning af fundament:

ProduktUdgift
VærktøjHar du alt værktøjet, skal du ikke tænke på denne post. Men den kan snildt komme op omkring 5.000 til 10.000 kroner, hvis du skal ud at købe flere typer af værktøj til projektet (eller låne dem)
CementblandingCirka 50 kroner for en pose med 25 kg
Isolering (f.eks. lecablokke)Cirka 15 kroner for én lecablok på 15x19x49 cm
MuregrusCirka 60 kroner for 15 kg
ArmeringsjernPrisen afhænger af, hvilke mål du går efterEt svejst armeringsnet á 6x1500x2500 mm koster cirka 250 kroner
Tvangsblander (billigere end en betonvogn til mindre opgaver)Koster mellem 6.000 og 10.000, hvis du vil købe maskinenEn tvangsblander kan dog lejes til omkring 200 til 350 kroner om dagen

Prisen for at få en professionel håndværker til at støbe dit fundament ligger på cirka 1.000 til 1.500 kroner per kvadratmeter. Vær dog opmærksom på, at den endelige pris afhænger af, hvor i landet du bor, og hvor godt et tilbud du får på materialerne. Det er derfor en god ide at indhente flere tilbud fra forskellige virksomheder.

Priseksempel – så meget beton skal du bruge: 

Til et firkantet fundament, der måler 15 x 15 meter med en dybde på 1,2 meter, skal du bruge godt og vel 894 sække (der hver indeholder 25 kg). Det betyder, at du i alt skal have fingrene i knap 22.350 kg cementblanding. Prisen for cementblanding alene er altså knap 45.000 DKK.

Priseksempel – det skal du af med for en håndværker

Det vil koste godt og vel 62.500 DKK for at få en håndværker til at støbe et fundament på 50 kvm. Dette er med udgangspunkt i, at lønnen til håndværkeren ligger på 1.250 DKK pr. kvm.

Hvilken type fundament?

Regler og krav varierer alt efter, hvilken type fundament der skal støbes. Der er større krav til støbninger, som skal fungere som fundament til beboede boliger end f.eks. garager, drivhuse, skure e.l. Det skyldes, at fundamentet netop skal kunne holde til mere.

Du kan læse mere om fundamenter til forskellige formål, samt blive guidet til, hvordan dit fundament skal støbes i de nedenstående afsnit.

Støb fundament til bolig

Der er generelt flere krav til et fundament til en bolig. Det skyldes i høj grad, at fundamentet skal kunne holde til en større vægt, samt isolere huset mod udefrakommende kulde. Et skur, garage e.l. behøver ikke nødvendigvis at være komplet isoleret, men det skal en bolig, der er ment til beboelse.

Dette betyder blandt andet, at man skal grave en rende, der er mellem 90 og 120 cm dyb og 33 til 39 cm bred. Herefter skal der lægges flere isolerende lag, inden man støber og lægger betonen. Du kan læse mere om fremgangsmåden i et senere afsnit. Når betonen i renden er størknet efter noget tid, skal der mures med to skift af lecablokke, hvilket er med til at sikre isoleringen. Blokkene skal både mures og pudses op.

Støb fundament til lette bygninger

Lette huse og bygninger behøver ikke at stå på et fundament af beton. I stedet kan du benytte et skruefundament ved hjælp af jordskruer. Denne type fundament udføres ved, at man borer lange skruer ned i jorden, som nemt kan justeres og demonteres om nødvendigt. Du undgår at skulle benytte beton, og bruge unødvendig tid på at vente på, at det tørrer, hvis du benytter dig af et skruefundament.

Støb fundament til sommerhus

Skal man støbe et fundament til et sommerhus, kan det gøres på to måder: enten som når man støber et fundament til en almindelig bolig eller som et skruefundament, hvor man benytter jordskruer. Det afhænger af, hvilken type bygning du regner med at sætte ovenpå, om du kan vælge skrue- eller betonfundamentet.

Er der tale om et let træhus, kan du sagtens benytte skruefundament, men skal sommerhuset nærmere minde om en almindelig bolig, er du nødt til at udføre et fundament i beton. 

Støb fundament til skur og garage

Det er lidt nemmere at støbe et fundament til en garage, skur, carport o.l. Det skyldes, at man kun behøver at grave renden på mellem 15 og 25 cm i bredden. Dog anbefales det stadig, at man graver 90 til 120 cm ned i jorden. Jo længere ned du sørger for at grave, jo bedre – alligevel nøjes mange med 90 cm i dybden ved denne slags fundamenter.

Der er ej heller samme krav til isolering, når det gælder skure og garager. Af den grund kan renden fyldes op med beton nærmest med det samme frem for at lægge diverse isoleringslag først. Mens betonen stadig er blød, skal du bygge siderne op med fundamentblokke, der lægges eller vrikkes ned i betonen, så de kommer til at stå fast. 

Efter støbningen skal der spændes plader fast på fundablokkene, hvor overkanten skal placeres, der hvor toppen af fundamentet skal være. Derefter skal der fyldes cementmørtel i, og når alt er tørret ordentligt igennem, skal det pudses op med mørtel.

Punktfundament til skur og carport

Du har mulighed for at støbe et punktfundament, når det skal være til en carport eller et skur. Punktfundamentet kan opføres som en formstøbt stolpebære eller støbes direkte på stedet. Der skal graves huller med et jordbord på mellem 90 cm og 120 cm, hvor du ønsker at placere stolpebærerne eller støbningen. Herefter kan du nedsætte stolpebærerne eller blande din beton, og fylde betonen ned i hullerne.

Kan jeg selv foretage støbning af fundamentet?

I realiteten kan du sagtens selv stå for at støbe dit fundament. Det vil endda i nogle tilfælde spare dig penge. Vi må dog pointere, at det kræver en del forberedelse og indsigt i processen, før du kan gå i gang. Det er nemlig ikke en type gør-det-selv opgave, som man “bare lige” klarer. Mest af alt fordi fundamentet er så afgørende for sikkerheden i den nye bygning, og fordi det er en omfattende opgave at støbe et fundament.

I mange tilfælde skal du bl.a. hælde cement ud for at støbe fundamentet. Det kan godt være en krævende opgave, hvis ikke du har arbejdet med cement før, hvorfor det kan være oplagt at få professionel hjælp.
I mange tilfælde skal du bl.a. hælde cement ud for at støbe fundamentet. Det kan godt være en krævende opgave, hvis ikke du har arbejdet med cement før, hvorfor det kan være oplagt at få professionel hjælp.

Af den grund anbefaler vi, at man som minimum rådfører sig med en professionel, før man kaster sig over opgaven og tager det første spadestik. Og du kan jo altid finde ud af, om du måske kan stå for noget af arbejdet, mens den professionelle håndværker står for noget af det lidt mere krævende arbejde.

På grunde med eksisterende bygninger, er det en god ide at lade professionelle om hele arbejdet til dit fundament, da der kan være forskellige installationer, som der skal tages hensyn til. Er der tale om støbning af fundament til et drivhus, er der selvfølgelig færre risici, end hvis der er tale om et hus eller støbning af fundament til sommerhus. Derfor er der større sandsynlighed for, at du kan lave denne slags arbejde uden de store problemer.

Opbygning af fundamentet

I og med at der er flere metoder at lave et fundament på, vil der også være forskellige fremgangsmåder. Der er dog nogle trin, som går igen, uanset hvilken metode du benytter dig af. Andre vil i højere grad afhænge af, hvilken type bygning der efterfølgende skal bygges ovenpå.

Herunder kan du læse en overordnet og kort guide til støbning af fundament:

  • Undersøg grunden: Det første du skal gøre, inden du går i gang med udgravning og støbning af fundamentet, er at undersøge selve grunden og jorden, hvorpå fundamentet skal støbes. F.eks. vil man skulle undersøge, hvor meget radon der er i området, så man kan tage sine forbehold til at støbe en konstruktion, hvor radon ikke kan sive igennem. Derudover kan der også være trærødder, vand- og kloakinstallationer e.l., der skal tages hensyn til undervejs
  • Udgravning til fundamentet: Når du har en god fornemmelse for området, kan du begynde på selve udgravningsarbejdet. Der skal graves i en dybde på mellem 90 og 120 cm alt efter, hvordan jordforholdene er på grunden. Udgravningen skal være dyb nok til, at hård frost ikke kommer til at skubbe til fundamentet over tid
  • Sørg for et stabilt underlag: Efter at have gennemført udgravningen, er det vigtigt at sikre sig, at underlaget er stabilt, før man bevæger sig videre. Man lægger typisk et lag grus og sand i bunden, da dette er med til at sikre stabiliteten. Fyld gerne lidt i ad gangen, så du kan stampe på laget undervejs. Det er også nødvendigt at lægge et kapillarbrydende lag. Dette har til formål at lede fugten væk fra fundamentet. Du kan blandt andet benytte leca til formålet
  • Isolering, armering og elektriske installationer: Inden man støber selve fundamentet, skal der lægges et isolerende lag ovenpå det kapillarbrydende lag, der skal kunne tåle fugt. Det isolerende lag skal være efterfulgt af en armering af jern, hvorpå elektriske installationer og rør til vand og varme fastlægges
  • Støb selve fundamentet: Efter at have fuldført ovenstående trin, er man klar til at støbe selve fundamentet. Vær sikker på, at betonen, der skal bruges til støbning, er optimalt i forhold til den bygning, der skal lægges ovenpå fundamentet. Vi må også hellere nævne, at hele fundamentet skal støbes på én gang, da det ellers kan have en negativ indflydelse på støbningens holdbarhed

Skal man bruge tilladelse, inden man går i gang med støbning af fundament?

Det er utrolig vigtigt, at du søger om en byggetilladelse hos kommunen, før du går i gang med at bygge fundament til dit hus, et skur, garage e.l. Det skyldes, at der først skal sikres, at fundamentet og den tilhørende bygning lever op til kommunens krav, og at placeringen kan accepteres. Der er blandt andet også restriktioner for, hvor meget af en grund, der må bygges på.

Det nytter intet at søge om tilladelse til støbning af et fundament efter at have udført opgaven. Kommunen kan nemlig kræve, at du fjerner bebyggelsen igen, hvis ikke du har en tilladelse til den. Derfor skal du søge tilladelse som noget af det første, så der ikke opstår problemer.

Du kan læse mere om byggetilladelser hos vores partner 3byggetilbud. Er du allerede klar til at søge om tilladelse til din støbeopgave, kan du gå ind på hjemmesiden Byg og Miljø. Man behøver nemlig ikke længere at søge direkte hos den enkelte kommune, men kan i stedet søge online, uanset hvor man bor henne i landet.

FAQ

Hvad koster støbning af et fundament?

Prisen for støbning af fundament afhænger af, hvor stort det skal være, og om du vælger gør-det-selv eller en professionel til at udføre arbejdet. Det vil koste ca. 1.000 kr. pr. m2. med en fagmand.

Kan jeg selv stå for støbning af fundament?

Det kan godt lade sig gøre at støbe et fundament selv, men det anbefales, at man lader en professionel om det, da fundamentet vil have stor betydning for den bygning, der skal ligge ovenpå.

Findes der forskellige typer af fundamenter?

Der findes forskellige måder at støbe et fundament på alt efter, om det er et skur, en carport, garage eller et nyt hus, der skal bygges ovenpå. Læs mere i artiklen og find frem til, hvad du skal vælge.

Skal man have tilladelse til at støbe et fundament på sin grund?

Ja, du skal skal søge om tilladelse, før du støber et fundament på din grund. Det skal du altid, når du ønsker at bygge til. Du søger tilladelse til byggeriet hos kommunen før du går i gang.

Klik på antal stjerner for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse 4.9 / 5. Antal bedømmelser: 21

Indhent 3 tilbud - gratis & uforpligtende

I samarbejde med 3byggetilbud. Bestil 3 tilbud på under 5 minutter, og spar mange penge.