Drømmer du om plads til maskinparken, med masser af plads til opbevaring, eller eget værksted med plads til erhverv, er det måske en stålhal du skal etablere. En stålhal anvendes i hvertfald typisk til maskiner og redskaber, landbrug, opbevaring eller eget værksted – både til erhverv og privat brug. Stålhallen har eksisteret i mange år, og findes i mange udformninger, men har typisk til formål at huse større maskiner, lagre eller landbrugsdyr.
Hvad koster bygning af hal?
Vil du bygge en ny stålhal kan prisen variere, alt efter hvordan hallen skal udformes. Tilføjelse af isoleringsmateriale og varmekilde vil øge omkostningen. Alle typer stålhaller vil hertil få en meromkostning, hvis der skal laves betonoverflade, altså støbes gulv i hallen. Denne vil yderligere få en meromkostning, hvis der skal lægges isoleringsmateriale heri.
Der findes ikke som sådan billige stålhaller, men en lille stålhal er selvsagt billigere end en maskinhal af større proportioner. Størrelsen på støbning af fundamenter, altså hvor stort gulvet i hallen skal være, samt isolering, definerer ofte prisen på et byggeri. Det skyldes både det forarbejde som det kræver, altså udgravning, og de ekstra penge til materialer, som det kræver at isolere stålhallen. Vil du gerne tilføre stålhallen en opvarmningsmulighed, vil denne også øge omkostningen.
Priseksempler på halbyggeri
I nedenstående tabel ses priseksempler på opbygning og montering af en stålhal på x antal kvadratmeter. Prisen tager ikke højde for isolering, opbygning af indvendige vægge eller tilvalg af varmekilde i stålhallen. Disse valg må forventes at komme oveni nedenstående priser. I tabellen ses støbning af betongulv, både som en separat omkostning og en samlet omkostning til den nye stålhal.
Priserne er inklusive håndværkernes timeløn og materialerne og udgravning og støbning, samt byggetilladelse (obs gulv lagt uden isoleringsværdi). Skal materialeomkostninger trækkes ud af regnestykket, er disse forventeligt cirka 530 kr. pr. kvadratmeter. Denne del af regnestykket indgår ikke i pristabellen.
Generelt må priserne i tabellen anses for at være vejledende. Priser for en stålhal kan ændre sig løbende, og nedenstående må derfor anses for at være rettesnore som estimerer et prisspænd.
Kvadratmeter, stålhallen | Kvadratmeter pris | Kvadratmeterpris, betongulv | Samlet stålhal pris |
250 m2 | 1.500 kr | 400 kr | 475.000 kr |
500 m2 | 1.300 kr | 400 kr | 850.000 kr |
1.000 m2 | 1.000 kr | 400 kr | 1.400.000 kr |
2.000 m2 | 800 kr | 400 kr | 2.400.000 kr |
2.500 m2 | 800 kr | 400 kr | 3.000.000 kr |
Få 3 gratis tilbud på opbygning af stålhal
Forstå konceptet på 60 sekunder:
Hvad er med i prisen for stålhallen?
Ved etablering af alle typer industrihaller er der typisk tale om totalentreprise, hvor de fleste leverandører tilbyder en samlet model. Her er alle dele af processen inkluderet i et tilbud. Vælger du en mindre leverandør, er der muligvis kun inkluderet materialer til stålhallen, hvor du så selv skal klare de øvrige dele af processen; støbning af fundamenter m.v.
Ved totalentreprise kan du forvente at følgende dele er med i prisen for stålhallen:
- Fjernelse/nedrivning af en eksisterende stålhal efter gældende love
- Ansøgning om byggetilladelse, inklusive byggetegninger
- Gravearbejde til etablering af fundament
- Støbning af fundament (tilvalg hvis inkl. isolering)
- Etablering af hallens ydre overflader med materialer.
- Mulighed for anlægning af betongulv (tilvalg)
Uisoleret stålhal eller isoleret stålhal?
Ønsker du at isolere stålhallen, eller give hallens ydre overflader et bestemt udtryk ved montering, ligger disse valg udenfor almindelig totalentreprise. For værdien af investeringen, kan det ofte godt svare sig at få stålhallen isoleret. Dette gør også stålhallen mere anvendelig til flere formål. I moderne landbrug, vil en hal ofte være nødvendig at få isoleret på vægge og lofter, i en eller anden udstrækning. Det samme gælder hvis stålhallen skal anvendes til opbevaring af andet og mere end maskiner. Mange materialer tåler ikke megen kulde og fugt året rundt.
Hvis din nye investering blot skal bruges til maskinparken eller foder og halm, er det ikke noget problem at nøjes med en uisoleret stålhal. Her er det ikke nødvendigt, at bruge ekstra penge på at få din stålhal isoleret.
Når du skal tage stilling til om din stålhal skal isoleres, kan det være en god idé, at forhøre dig hos en professionel som har kendskab til stålhaller. Det er bedre at tage sig tid til at vælge den rigtige stålhal, fremfor at etablering en, som på et senere tidspunkt viser sig, at have behov for ændringer. Så vil kvadratmeterprisen måske nok være lavere den dag du etablerer stålhallen, men senere ændringer kan få prisen pr. kvadratmeter til at stige, – og måske mere end den ville have været fra starten af, med samme tilvalg.
Hvad isolerer man stålhaller med?
En stålhal isoleres typisk med det man kalder for “sandwichpaneler”. Disse placeres på væggene i stålhallen og på indersiden af taget. Sandwichpaneler består af mineraluld og skum. Disse isolerede sandwichpaneler har cirka dobbelt så stor effekt som almindelige isolering. De isolerede sandwichpaneler vil derfor næsten altid være at foretrække til en stålhal, hvor der er langt til loftet og stor gennemstrømning af luft. Hvis stålhallen får sådanne paneler etableret, er den efterfølgende forberedt til installation af en opvarmningskilde.
Hvad koster det at opbygge en stålhal?
Hvis du drømmer om plads til maskinparken derhjemme, eller stålhallen som du kan etablere dit værksted i, skal du forvente en kvadratmeterpris mellem 800 kr og 1.500 kr, afhængigt af hvor stor stålhallen skal være. Jo større stålhal du bygger, jo lavere bliver kvadratmeterprisen. E stålhal pris er desuden afhængig af hvilke tilvalg du laver. Skal der støbes betongulv, skal du forvente en meromkostning på cirka 400 kr pr. m2.
Hvor meget koster det at bygge en lagerhal?
Omkostningen til en ny stålhal defineres både af størrelsen og de tilvalg du laver. Stålhaller som er meget store, er billigere i kvadratmeterpris end en mindre stålhal, men koster samlet set en del mere. Skal din nye stålhal isoleres og have støbt gulv, kan du forvente at prisen stiger yderligere. Skal du have nedrevet en eksisterende stålhal, før en ny stålhal kan bygges, skal der også tages højde for dette. Prisen for en ny stålhal ligger mellem 800 kr og 1.500 kr pr. m2. Hertil kommer omkostning til ovenstående faktorer, herunder cirka 400 kr pr. kvadratmeter til et støbt betongulv.