Hvad koster en udestue? | Alt du skal vide om priser og regler

Vi vejleder dig til, hvordan du finder det bedste håndværker tilbud, så du kan få den bedste pris på din kommende udestue, uanset hvilken type udestue du ønsker at investere i. På den måde skal du ikke være nervøs for, at projektet kommer til at koste dig unødvendigt mange penge.

En udestue koster minimum 20.000 DKK. Udestue priser svinger en del, alt efter hvilken type du vælger at investere i, og hvem der udfører arbejdet.

Hvad er prisen for en udestue?

Prisen for udestuer ligger mellem 21.000 og +100.000 kroner. Den endelig pris for at bygge eller opsætte en udestue kommer meget an på, hvad for en type udestue du vælger. Der findes nemlig både sommer- og vinterudestuer, tilbygningsudestuer, præfabrikerede udestuer m.fl. Som du kan se, har du altså mange muligheder at vælge imellem. 

Ud over hvilken type udestue du vælger, vil de følgende faktorer have en indflydelse på den endelige pris:

  • Hvor i landet dit hjem er placeret – generelt er det dyrere at få opsat eller bygget udestue i storbyer end på landet
  • Hvor stor en udestue du ønsker at etablere – der er trods alt forskel på, om der skal bygges 15 eller 50 m2
  • Hvilke materialer der benyttes til udestuen
  • Om du ønsker særlige “kendetegn” til din nye bygning
  • Hvem du får til at udføre arbejdet – og hvis du vælger en færdigbygget variant, så også hvem du bestiller den hos

Dit fastsatte budget kan dog give dig en god indikation af, hvad du kan forvente af din kommende udestue. Af den grund vil vi i de nedenstående afsnit give dig en forklaring af, hvad du kan forvente for forskellige udestuer ud fra dit budget.

Udestue for 21.000

Du behøver ikke nødvendigvis at betale meget mere end 21.000 kroner for din nye udestue. Det kræver dog, du kan affinde dig med, at udestuen ikke er den største, ikke kan benyttes hele året rundt og at skelettet er lavet af limtræ, som skal vedligeholdes med jævne mellemrum.

Grunden til at din nye udestue ikke kan benyttes hele året rundt er, at modellen leveres med sikkerhedsvinduer e.l., der ikke virker helt så isolerende som termovinduer. Men hvis du kan overskue dette, kan du altså få fingrene i en billig udestue.

Udestue for 40.000

Hvis du er villig til at lægge et lidt større beløb, kan du enten få en større udestue, end hvad 21.000 kroner rækker til, eller fastholde størrelsen på din udestue og til gengæld isolere den bedre. Det er helt op til dig, hvad du foretrækker at bruge dine penge på.

Udestue for 60.000

Hvis du arbejder med et budget på 60.000 kroner eller derover, så kan du praktisk talt få lige den udestue, som du ønsker. Dette budget er nemlig højt nok til, at du både kan få en lidt større udestue og at det kan blive en variant, der kan benyttes hele året rundt. En del af pengene burde i hvert fald som minimum gå til en bedre isolering – f.eks. i form af termo- eller superlavenergiglas.

Du kan roligt stole på, at du får en udestue i høj kvalitet og som du kan bruge hele året, når du arbejder med et budget på omkring de 60.000 kroner. 

Gør det selv eller få professionel hjælp

Få 3 gratis tilbud på ny udestue

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på ny udestue – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Regner du med at klare arbejdet selv eller få en eller flere håndværkere til at hjælpe dig? Dette har en stor indvirkning på prisen, da en håndværker koster mellem 300 og 900 kroner i timen. Du skal altså lægge en del flere penge af til projektet, hvis du vælger løsningen med forskellige håndværkere. 

Er der tale om en præfabrikeret / færdig udestue, vil det dog ikke tage særlig lang tid for dem at samle delene.

Har du hænderne godt skruet på og kendskab til denne type opgave, kan du sagtens selv klare arbejdet, når det drejer sig om opsætning af de “billige” udestuer. Vi vil dog anbefale dig at få professionel hjælp, når du arbejder med udestuer af højere kvalitet og prisklasse. Det skyldes, at det vil være ekstra ærgerligt, hvis noget gik i stykker undervejs i opsætningen, såsom dit nye termotag, bjælkerne eller glasset.

Priseksempel:
Du skal af med knap 5.000 kroner ekstra, hvis du ønsker professionel hjælp til at opsætte din nye udestue. Prisen er beregnet ud fra en timepris på 600 DKK, hvor arbejdet tager én arbejdsdag (8 timer). Denne beregning går således på, at du skal etablere en færdig udestue.

Prisen for brug af én håndværker til at opsætte udestuen, vil ligge på cirka 72.000 DKK. Dette er beregnet ud fra, at arbejdet tager tre uger, der kun arbejdes i hverdagene, der arbejdes 8 timer i alt pr. dag og timeprisen ligger på 600 kroner.

Specialtegnet eller færdigkøbt udestue fra producent?

Du kan vælge at få tegnet din udestue, hvis du har nogle særlige præferencer til, hvordan udestuen skal se ud. Dette vil dog koste ekstra. Har du derimod blot krav i forhold til udestuens størrelse, kan du vælge den lidt billigere løsning: at bestille en færdiglavet udestue direkte fra producenten.

Du går ikke nødvendigvis på kompromis med kvaliteten, fordi du bestiller en færdig udestue. Det sparer dig blot for en masse besvær i forhold til planlægning og udvikling af design. Og så er det den billigste løsning. 

Der er altså flere fordele ved at gå efter en færdigbygget udestue frem for at få den speciallavet. Men er du typen, der nyder at have en finger med i planlægning og gerne vil have en udestue, der passer til dig, så skal du prioritere at få tegnet udestuen.

Fordele og ulemper ved en udestue

Er du i tvivl om, hvorvidt du egentlig burde investere i en udestue til dit hjem? I så fald skal du læse med i de nedenstående afsnit, da vi giver eksempler på en række fordele og ulemper ved udestuer. Vær opmærksom på, at nogle af fordele og ulemperne kun gør sig gældende for visse typer af udestuer.

Fordele ved at bygge en udestue

Vi starter ud med at se på de positive ting ved at bygge eller få opsat en udestue. Læs fem gode grunde til at bygge en udestue her:

1) En udestue giver sollys året rundt

Samtlige udestuer er bygget med en åben facade af glas. Af den grund vil sollyset altid trænge ind. Dette er både med til at skabe et hyggeligere rum, og sikre, at det ikke bliver alt for koldt i udestuen, hvis du opholder dig der i løbet af dagen. 

Om vinteren kan det dog stadig være en fordel at tænde for varmen eller sidde med et tæppe på, hvis du har en vinterudestue.

Udestue

2) Du kan bruge din udestue til flere formål

En af de helt store fordele ved at investere i en udestue er, at du kan benytte den til mange formål. Du kan sagtens benytte den som et “hyggehjørne”, hvor man kan sætte sig og nyde en kop kaffe eller te, læse en bog, spille spil med familien e.l. 

Det kan også blive et træningslokale eller et sted, hvor du opbevarer en del planter, da de netop kan stå og få en god mængde sol, uden at blive udsat for temperaturerne udenfor.

Det er dig selv, der vælger, hvad din nye udestue skal benyttes til. Det ekstra rum giver dig mere plads at boltre dig på, og sikrer en ekstra hyggelig stemning til dit hjem.

3) En udestue kan hæve hele husets værdi

Udestuen kan i flere tilfælde være med til at hæve den samlede værdi på huset. Vi må dog pointere, at dette ikke gør sig gældende i alle henseender. Du kan altså ikke forvente, at dit hus stiger X antal kroner, blot fordi du bygger eller får opsat en udestue. 

Men der er gode betingelser for, at udestuen hæver værdien af boligen, da der kommer flere kvadratmeter til hjemmet.

Derudover kan en isoleret udestue også være med til at minimere husets energiforbrug. Dette kan resultere i en bedre energimærkning, hvilket også er med til at gøre boligen mere attraktiv over for nye købere.

4) Det er billigere at opføre en udestue end at bygge en tilbygning til huset

Helt generelt er det langt billigere for dig at opføre en udestue end at påbegynde en større tilbygning til huset. For en udestue gælder det nemlig, at der blot kan bygges en dør i ydervæggen, hvor udestuen befinder sig på den anden side. Er der tale om en tilbygning til huset, så skal hele væggen muligvis rives ned og bygges om. 

Derudover kræver det en helt anden vægopbygning end af træ eller plastik, som primært benyttes til udestuer, at bygge en tilbygning, da tilbygningen skal have en solid og godt isoleret ydervæg.

Udestue indefra

5) Bygningen af en udestue behøver ikke være en omstændig proces

Mange mennesker kan godt blive lidt afskrækket af at skulle bygge en udestue, men det behøver faktisk ikke at være en stor proces. Du kan nemlig selv vælge, om du vil bygge udestuen helt fra bunden eller om du vil have en præfabrikeret udestue. Det er klart, at sidstnævnte er lettere at sætte op, da delene er bygget på forhånd.

Ulemper ved at bygge en udestue

Der findes også nogle ulemper ved at bygge en ny udestue. Dem kan du læse mere om herunder. Det er helt op til dig, om du føler, at fordelene opvejer ulemperne eller ej. Du skal derfor gerne overveje beslutningen, før du kaster dig ud i projektet.

1) En udestue må ikke benyttes til beboelse

Da en udestue ikke tæller som en tilbygning til huset, må du ikke bo i din udestue. Det betyder, at du ikke må benytte rummet som et værelse, hvor du f.eks. sover.  Du må dog naturligvis stadig opholde dig i udestuen, som du lyster.

2) Du skal søge om tilladelse før du må opføre en udestue

Det kræver en særlig tilladelse at bygge en udestue – uanset om du ønsker at bygge den fra bunden eller blot ønsker at opsætte en færdig variant. Du skal altså ikke gå i gang med projektet, før du har fået tilladelse fra din kommune, da du ellers risikerer at kaste penge efter et projekt, der ikke nødvendigvis bærer frugt. 

Du kan læse mere om, hvordan du får tilladelse til at opføre en udestue senere i denne artikel.

3) En udestue kan gøre dit hjem mindre værd og forhøje varmeregningen

Præcis som bygningen af en udestue kan gøre dit hjem mere værd, så kan det også få din bolig til at falde i værdi. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis boligkøbere ikke føler, at udestuen er pæn, når den skal sælges, da det tvinger dig til at sætte boligen til en lavere salgspris.

Det kan også være, at udestuen ikke er ordentligt isoleret, hvorfor den vil resultere i et højere varmeforbrug generelt i hjemmet. Dette resulterer i en højere varmeregning, hvilket de fleste gerne vil undgå. Sørg derfor for, at du bygger en pæn udestue, der passer til resten af huset og ikke optager for meget plads i haven, samt er ordentligt isoleret.

Vær opmærksom på følgende i køb af udestue

Der er et par faktorer, som du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at købe en udestue. Disse kan du læse mere om i de nedenstående afsnit, så du er godt forberedt til købet.

Helårs udestue eller sommer udestue?

Du kan reelt vælge mellem to slags udestuer: en sommer- eller en vinterudestue. En sommerudestue kan kun benyttes om sommeren, og til dels om foråret og efteråret, da den ikke er så godt isoleret som en vinterudestue. Det bliver derfor rigtig koldt ude i rummet. Og netop fordi den ikke er helt isoleret, kan det ikke betale sig at sætte en radiator eller varmelampe derud.

Alligevel kan du få gavn af din sommerudestue i vinterperioden, da du kan have diverse planter stående derude, så de stadig får en god mængde sol. Du kan også benytte rummet til opbevaring af havemøbler, grill eller andre genstande. 

I så fald slipper du for at have disse genstande stående inde i huset, i kælderen eller et opbevaringsrum. En sommer udestue er desuden, i de fleste tilfælde, billigere end en variant, der kan benyttes på alle årstider.

Vinterudestuen, også kaldet en helårsudestue, kan benyttes hele året. Denne type udestue er bygget med superlavenergi- eller termovinduer, hvilket giver en bedre isolering. Vinduerne sikrer, at sollysets varme kan trænge igennem. 

Vinter udestuer koster en del mere end en variant, der kun kan benyttes om sommeren. Til gengæld kan du få glæde af den hele året. F.eks. kan du sidde og læse en bog og drikke en kop varm te i din udestue, mens sneen falder udenfor – helt uden at fryse.

Regler og krav til bygning af udestue

Vi vil anbefale dig at tale med en professionel håndværker, når du overvejer at få bygget en ny udestue. Det skyldes, at der er flere krav, som din udestue skal leve op til. Disse krav kender en autoriseret håndværker med garanti til, og du kan derfor være sikker på, at udestuen bliver lovlig, hvis du sørger rådgivning.

Du skal bl.a. være opmærksom på, at der er krav til udestuens beliggenhed, størrelse og selve konstruktionen som den opføres i. Regler og krav varierer fra kommune til kommune, og i visse tilfælde også fra hus til hus. Det skyldes, at nogle huse er bevaringsværdige, hvorfor man ikke må ændre for meget ved deres udseende.

Byggetilladelse

Der er ét krav, som går igen, uanset hvilken kommune du bor i: du skal have en byggetilladelse for at kunne påbegynde udestue-projektet. Dette gælder, uanset om du blot skal have opsat en færdigbygget variant eller vil bygge en ny fra bunden. 

Du skal ansøge om en byggetilladelse online via Byg og Miljø. Ofte skal du beskrive projektet i detaljer, såsom hvilke materialer der benyttes, hvor udestuen placeres og hvor meget den fylder. Du kan med fordel se, om din kommune har en “tjekliste” liggende online, så du ved, hvad du skal huske at nævne i ansøgningen.

Du SKAL have denne byggetilladelse, før du overhoved må tage det første spadestik til udestuen. Alligevel kan det være en fordel at have talt med forskellige håndværkere og planlagt arbejdet, da du skal bruge en del præcise informationer for at få godkendt ansøgningen. 

Og så kan håndværkeren faktisk også hjælpe dig med at udfylde ansøgningen, da han / hun ofte har et bedre overblik over, hvad der præcis skal benyttes af materialer.

Tal med forsikringen inden du går i gang med bygningen af din udestue

Dette er ikke som sådan et krav, men nærmere noget du bør gøre, når du vælger at opføre en udestue på din grund. Din forsikring skal nemlig være opdateret, så du er korrekt dækket. Er arbejdet ikke indberettet til forsikringen, kan det resultere i, at du ikke får en eventuel erstatning udbetalt, hvis der skulle ske skade på udestuen eller boligen.

Vi vil derfor anbefale dig at sætte dette punkt relativt højt på din to-do liste, når du først har besluttet dig for, at du vil opføre en udestue.

Hvad gør en udestue for boligens samlede værdi?

Som nævnt i afsnittet om fordele og ulemper ved anlæggelsen af en udestue, kan en udestue både resultere i, at boligen bliver mere eller mindre værd. Man kan således sige, at en udestue kan have en positiv indvirkning på boligens samlede værdi, hvis den bygges korrekt fra starten af og er designet med tanke for funktionalitet. 

Derimod vil en udestue med dårlig isolering, grim opbygning, dårlig udnyttelse af pladsen og / eller et uhensigtsmæssigt design resultere i, at køberne vil falde fra, når boligen skal sælges.

Det betyder kort sagt, at flere købere vil være interesseret i at købe en bolig med udestue, hvis de kan se sig selv bruge dette ekstra rum til noget fornuftigt, fordi pladsen er udnyttet optimalt og designet er funktionelt. At udestuen ikke bidrager til en høj varmeregning og at den generelt ser pæn ud både ind- og udvendig har naturligvis også meget at skulle have sagt.

Kan jeg bygge en udestue selv?

Umiddelbart kan du sagtens bygge en udestue selv, hvis du har hænderne ordentligt skruet på og kender til de forskellige aspekter af arbejdet. Det er dog ikke lige et arbejde for enhver gør det selv person, da du både skal have viden om vægopbygning, lægning af gulv, isætning af vinduer o.l. Du kan læse mere om disse aspekter af arbejdet her på siden, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe dem ad.

Du kan komme let henover denne forhindring ved at investere i en færdigbygget udestue (du kan læse mere om disse typer af udestuer i et tidligere afsnit). Med de færdigbyggede modeller skal du blot samle de forskellige dele, men alle materialer bliver tilsendt til det. Dét er med til at lette arbejdet betragteligt.

Kan jeg bruge min udestue hele året?

Det kommer an på, om du har en sommer- eller vinterudestue. En sommerudestue er knap så godt isoleret og burde derfor kun benyttes i forår- og sommerperioden. En vinterudestue kan benyttes hele året.

Hvad er prisen på en udestue?

Du kan både finde udestuer til en pris omkring de 21.000 kroner eller op omkring +60.000. Prisen kommer an på dine ønsker til udestuen, størrelsen, hvem der udfører arbejdet o.l.

Bliver huset mere værd, hvis jeg investerer i en udestue?

Både ja og nej. Din bolig kan blive mere værd, hvis du vælger at investere i en udestue, men det kræver, at arbejdet udføres korrekt, at den er ordentlig isoleret og generelt har et pæn opbygning.

Kan jeg selv bygge en udestue?

Ja, du kan godt selv bygge udestuen. Det kræver dog viden om processen og tålmodighed. Du kan altid vælge løsningen med en præfabrikeret / færdig udestue, der blot skal sættes op.

Boligmesteren

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere