Tagpap pris | Hvad koster det? (gode råd til gør-det-selv)

Historisk set har tagpappet fået både håndværkere og forsikringsselskaber til at vende mundvigene nedad. Engang var tagpapbeklædning nemlig lavet af pap og med pap kommer utætheder. Tagpap har således ikke haft det bedste ry gennem tiden.
Men med tid kommer råd!

I dag er tagpap nemlig ikke længere lavet af pap, men af materialet “asfalt bitumen” med syntetisk gummi og en kerne af materialet “polyesterfilt”. Nyt tagpap er derfor et materiale, som nu har lang levetid og som ikke bliver utæt – ihvertfald ikke i materialet selv. Bitumen er et materiale med egenskab til at fungere som en vandafvisende barriere, så der ikke kan trænge fugt igennem taget. 

Hvad koster tagpap?

Tagpap er et billigt materiale – også set ud fra en standard vejledende pris. Ståltage kan konkurrere med prisen på tagpap, men tagpap er samtidig meget nemt at arbejde med. Der findes derfor mange projekter, hvor det vil være en fordel at anvende tagpap.

I nedenstående tabel ses priseksempler på hvad huse i forskellige størrelser vil koste med henholdsvis 1 lag tagpap og 2 lag tagpap. Da alle projekter kræver en individuel vurdering, er priserne anført blot eksempler, hvormed den specifikke pris på dit projekt, kan afvige herfra. 

Tabellen viser priser både med og uden montering foretaget af en professionel håndværker.

Tabel 1. Pris på tagpap, eksempler på forskellige husstørrelser

Tagpap koster cirka 450 kr pr m2 for 1 lag uden montering, og cirka 800 kr for 1 lag pr m2 med montering, foretaget af håndværker. 2 lag uden montering koster omkring 550 kr pr m2, og vil du gerne have dit tag monteret af en professionel med to lag tagpap, koster det omkring 900 kr pr m2. 

Antal m2
Pris uden montering 1 lag
Pris med montering 1 lag
Pris uden montering 2 lag
Pris med montering 2 lag
5022.500 kr40.000 kr27.500 kr45.000 kr
10045.000 kr 80.000 kr55.000 kr90.000 kr
13058.500 kr104.000 kr71.500 kr117.000 kr
15067.500 kr120.000 kr82.500 kr135.000 kr
20090.000 kr60.000 kr110.000 kr180.000 kr

Få 3 gratis tilbud på Lægning af tagpap

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på Lægning af tagpap – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvorfor er tagpap et godt materiale?

I nyere tid er det selvklæbende tagpap vundet frem, og dette gør i sig selv tagpap til en nem og moderne tagbeklædning. Derudover er der flere gode grunde til, hvorfor det kan være en fordel at vælge et tagpaptag frem for øvrige tagtyper på markedet:

  • Tagpap kræver ikke en særlig konstruktion i taget eller stærke spær
  • Tagpap kan lægges på alle typer tage, inklusive flade tage
  • Materialet er billigt i indkøb 
  • Du kan selv lægge et tagpaptag, uden hjælp fra håndværkere
  • Et tagpaptag kan holde i op til 50 år
  • Tagpap kræver et minimum af vedligehold

Tagpap er et meget fleksibelt materiale 

Har du fladt tag, skråt tag eller brug for et letvægtstag til sommerhuset, så er et nyt tag med tagpap en god, funktionel og holdbar løsning. Det kan lægges af dig selv, såvel som en professionel håndværker, og kræver ingen særlige forhold i hverken tagkonstruktion, hældning eller inddækninger. Når du lægger tagpap, brændes stykkerne sammen, eller hæftes med klæbende kanter som ikke kræver brænding. Vil du bruge selvklæbende tagpap, slipper du således for at brænde det fast og kan montere tagpappet uden yderligere hjælpemidler. Denne løsning er det man kan kalde et “moderne tagpap”.

Hvor længe kan tagpap holde?

Et nyt tagpaptag kan holde op mod 50 år. Det vil dog altid afhænge af flere faktorer, herunder: 

  • Tykkelsen. Har du valgt to lag tagpap, er risikoen for indtrængen af fugt mindre
  • Monteringen. Er dit tag monteret korrekt og har du fået professionel hjælp til at udføre opgaven, er det sandsynligt at du opnår længere levetid, end hvis du har valgt at bruge tagpap i gør-det-selv arbejde. 
  • Vedligehold. Alle typer tage kræver vedligehold. Tagpap kræver minimal vedligeholdelse, men skal efter cirka 10 år have asfalt strøet ud, for at bevare et fast underlag af modstandsdygtighed i overfladen.

Søjlediagram 1. Oversigt over gennemsnitlig levetid for forskellige tagtyper

I søjlediagram 1 ses forskellige tagtypers gennemsnitlige forventede levetid, afhængig af forhold, kvaliteten af monteringen og vedligehold. Tagpap fremgår her som med en levetid der svarer til eller ligger over øvrige tagtyper, med undtagelse af skifertag, som har en meget lang estimeret levetid.

Kan du selv lægge et tag med tagpap?

Prisforskelle kan præge beslutningen om gør-det-selv

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er forskellen mellem, at du selv vil udføre arbejdet med at lægge tag og at få lagt tag af en håndværker, forholdsvist stor. Prisen får ved denne løsning næsten en fordobling. Prisforskellen for at få et ekstra lag tagpap, er derimod lille. Eksempelvis betaler du kun 5000 kr mere for et ekstra lag tagpap ved 50 m2 tag. Dit byggeprojekt kan således nemt få et ekstra lag tagpap ovenpå, uden at det behøver medføre en stor merudgift herfor. Kan du udføre arbejdet selv og lægge tag med en korrekt tilpasning, får du således et godt og robust tagpaptag. Det være sig uanset om det er til dit skur, sommerhus eller dit hus.

Pas på inddækninger og rør

Vælger du selv at montere tagpappet på dit tag, skal du være opmærksom på flere ting:

  • Tagpap skal lægges helt tæt omkring inddækninger til vinduer, kviste m.v.
  • Udskæringer omkring rør og lignende kræver overflade tagpap kanter som sømmes fast, så tagpappet slutter helt tæt til rørene. 
  • Traditionelt tagpap skal brændes fast. Der er en vis brandfare hermed. Alternativt kan vælges forskellige typer tagpap som har pappet belagt med en selvklæbende effekt.
Lægning af tagpap
Der er en brandfare ved at lægge tagpap, så derfor skal du vide præcis hvad du gør.

Udstyr og ergonomi

Vil du lægge tagpap kræver det gode muskler. Tagpap er nemlig et tungt materiale og en bane tagpap vejer op mod 35-40 kg. Det kan derfor være en god idé at alliere dig med en nabo, ven eller familie som kan give en hånd med. Har du skråtstillet taghældning, vil opgaven også kræve et stillads. Da arbejde i højder altid indebærer en risiko, kan det være godt at bære en beskyttelseshjelm og handsker, samt sko som sidder godt fast på fødderne. Ingen ønsker sig at falde ned fra taget og ej heller at få hold i ryggen af at bære tagpap derop. 

Hvad er forskellen på 1 og 2 lag tagpaptag?

Ofte er tagpap anvendt til mindre bygninger som for eksempel sommerhuse, skure og carporte. Disse vil typisk have 1 lag tagpap monteret. Vil du vælge tagpap til almindelige huse, vil det være oplagt at vælge 2 lag. Hermed får du ekstra styrke og tykkelse, således at du, ved en korrekt fastgøring, vil være sikker på, at dit tag vil holde tæt i mange år. Mange lag giver dermed større styrke til overfladen. 

Hvilken konstruktion kræver et tagpaptag?

Et nyt tag med tagpap er taknemmeligt. Der kræves nemlig hverken en stærk tagkonstruktion eller et særligt fundament på dit tag. Du kan enten montere på lægter eller på vandfast krydsfinér. Alle taghældninger kan få tagpap og have lang levetid hermed. Flade tage er lige så velegnede til tagpap som tag med hældning. Når du bruger tagbrædder som konstruktion, er du dog i højere grad sikret at der ikke kan ske indtrængen af fugt. Plader er i højere grad i stand til at suge fugt – selv dem som er vandfaste. 

Kan du lægge nyt tagpap på gammelt tagpap?

Har du et gammelt tagpap tag på dit hus eller udbygning og vil du gerne lægge et nyt tag, kan det godt lade sig gøre at lægge et nyt tag ovenpå det eksisterende tagpap. Det gælder i øvrigt ved flere forskellige typer tage. Taget skal være jævnt og uden buler, men ellers er det blot at lægge det nye lag ovenpå det gamle tagpap, og herefter sørge for at det brændes fast eller sættes på som selvklæbende tagpap.

Hvilken type tagpap skal du vælge?

Der er flere forskellige at vælge imellem, så her giver vi et kort overblik over de forskellige typer af tagpap.

Selvklæbende nyt tag med tagpap

Vil du lægge tagpap, er det traditionelt set beregnet til at fastgøres, ved at det brændes fast med en gasbrænder. Med tidens udvikling er der dog kommet flere typer nyt tag frem, således at du ikke længere er nødt til, at brænde tagpap til monteringen. En af de populære løsninger er Icopal tagpap, som har selvklæbende kanter, og som dermed ikke kræver brænding. Denne type er et nyt tagpap materiale, som giver en tætsluttende membran i alle kanter og flader. 

Tagpap som shingles

Du kan lægge tagpaptaget i baner som rulles ud på taget, men du kan også få et nyt tag som ligner sort skifer en smule. Denne type kaldes for “shingles” tagpap som lægges enkeltvis i et mønster som svarer til det man lægger med tagsten eller skifersten. Denne type klikkes sammen og sømmes fast til underlaget på taget. Denne type skal således hverken klæbes eller brændes fast. Det giver et helt særligt look som nogle finder mere attraktivt end det typiske tag med tagpap i baner. 

Hvilke værktøjer og redskaber skal du bruge til at lægge tagpap på dit tag?

Når du skal lægge et nyt tag kræver det værktøj. Nyt tagpap kræver ikke meget værktøj, men der er elementer som er essentielle for at du kan gennemføre arbejdet. Nedenstående er en (ikke udtømmende) liste over værktøj og hjælpemidler som du kan forvente at anvende ved monteringen af nyt tagpaptag.

  • Stige
  • Stillads
  • En skarp og stærk kniv
  • Boremaskine
  • Handsker (gerne grove)
  • Evt. knæpuder
  • Beskyttelseshjelm & briller
  • Fugemasse til tag
  • Klæbemasse hvis anvendelse af vandfast krydsfinér
  • Skruer hvis anvendelse af træplanker på et tag med hældning
  • Gasbrænder hvis tagpappet skal fastgøres hermed

Sådan vedligeholder du dit tagpaptag

Det betyder meget for levetiden af dit tag, at du vedligeholder det og efterser det med jævne mellemrum. Foruden almindeligt dansk vejr, kan storme og kraftige regnskyl påvirke taget, hvorfor det er vigtigt at du efterser taget og får eventuelle mindre skader udbedret mens de endnu blot er små. 

  • Gør taget rent for blade og skidt
  • Efterse taget, særligt efter storm og uvejr
  • Rens tagrenderne. Specielt i efteråret stopper tagrenderne ofte til
  • Tjek fuger og eventuelle revner. Inddækninger omkring vinduer bør også tjekkes for revner og eventuelle manglende fuger.

Hvad koster tagpap sammenlignet med andre tagtyper?

Materialer til at lægge tag findes i mange forskellige typer og prislag. Tagpap pris, monteringen og vedligehold er alle billige og nemme valg, sammenholdt med andre tagtyper som fx tegltag eller skifer. Nedenstående søjlediagram viser forskellen på prisniveauer mellem tagtyper. Det fremgår tydeligt, at tagpaptaget er et billigt tagmateriale, sammenholdt med øvrige typer. 

Lokalplaner og servitutter

Det kan være svært at vide på forhånd, om du frit kan lægge tagpapmateriale på dit tag derhjemme, når tagbelægningen er slidt og skal skiftes til en ny. Derfor kan du forespørge på din kommunes hjemmeside, eller ved at kontakte teknisk afdeling i kommunen. Oftest vil du forholdsvist nemt kunne tilgå lokalplaner og servitutter, for det område du bor i. Hvis der foreligger en lokalplan der hvor dit hus er placeret, bør du læse denne førend du går i gang med dit tagprojekt. 

En lokalplan er sigtet mod at bevare og fremme by, landsby og vejforløb. Dette fordres på flere måder, og en af dem er ved at begrænse mulighederne for hvilke typer tage, mursten eller farver, som husene i området må bestå af. Således kan du risikere, at der i en lokalplan står anført, at din tagbelægning skal bestå af tegl, røde eller sorte, at du ikke må placere tagpapbeklædning eller lignede. Er din ejendom erklæret bevaringsværdi eller med andre fordringer – også kaldet “servitutter”, kan du ligeledes møde begrænsninger i dine muligheder. Du kan orientere dig på Planstyrelsens hjemmeside, for at læse mere herom. 

Hvad koster tagpap?

Prisen på tagpap afhænger dels af hvor mange kvadratmeter der skal laves tag til og dels hvor mange lag. 1 lag uden håndværkerløn koster cirka 450 kr pr. kvadratmeter og 2 lag koster cirka 550 kr pr. kvadratmeter. Monteringen kommer oveni og koster cirka 500 kr pr. kvadratmeter. 

Kan du selv lægge et tag med tagpap?

Du kan godt selv lægge et nyt tagpapbeklædning derhjemme. Det gælder både de lidt mindre bygninger som for eksempel haveskuret eller garagen og de større, som sommerhuset og huset derhjemme.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere