Tilbygning til sommerhus – Hvad koster det?

Sommerhuse er for mange indbegrebet af “hygge”. Men der kan også hurtigt komme pladsmangel, hvis hele familien skal med i sommerhus. Af den grund er det måske på tide at få opført en tilbygning til sommerhuset.

Læs med i denne artikel, og bliv klogere på alt det, man skal vide i forbindelse med opførelsen af en tilbygning til sommerhus. Vi guider dig til den rette løsning til dit behov. Derudover hjælper vi dig også med at finde den bedste pris, hvis du ønsker at få professionel hjælp til projektet.

For en tilbygning til sommerhus kan du regne med en kvadratmeterpris på cirka 20.000 DKK. Prisen stiger, hvis der skal etableres køkken eller badeværelse. Benytter du prisvenlige materialer og klarer dele af opgaven selv, kan du opnå en lavere pris pr. m2.

Hvad koster en tilbygning til sommerhus?

Du kan i de fleste tilfælde regne med en pris på mellem 15.000 og 20.000 kroner pr. kvm for en tilbygning til sommerhus. Der er naturligvis mange variabler, som kan have en betydning for den endelige pris, men du er godt dækket ind, hvis du regner med den ovenstående kvadratmeterpris. En stor del af udgiften til opførelsen af en tilbygning er håndværkernes løn. Denne ligger ofte på mellem 300 og 900 DKK i timen.

Disse parametre har indflydelse på den endelige kvadratmeterpris:

  • Hvilke materialer der benyttes, f.eks. er facader af glas og træ ofte billigere end dem af mursten
  • Hvem du får til at udføre arbejdet – det vil være billigere, hvis du klarer en del af arbejdet selv, men du slipper for bekymringer, hvis du overlader det til professionelle
  • Hvor lang tid det tager at færdiggøre projektet – benytter du håndværkere, skal du jo betale en timepris til dem
  • Formålet med tilbygningen, f.eks. om det er til ekstra opholdsrum eller til køkken / badeværelse

Ønsker du at etablere et køkken eller badeværelse i din nye tilbygning, skal du være opmærksom på, at det koster en del mere. Prisen kan nemlig hurtigt løbe op på 30.000 kroner pr. kvm, når der er tale om køkken og badeværelse. Det skyldes, at vådrum og køkkener kræver flere installationer og en anden type af håndværksmæssig kunnen. Derudover er der visse krav til materialevalget i disse rum. Den endelige pris kommer dog stadig an på de præcise materialer du benytter, og hvem du får til at udføre arbejdet.

TilbygningsfunktionGennemsnitlig pris pr. kvm
Stue eller opholdsrumMellem 15.000 og 20.000 DKK
Værelse(r)Mellem 15.000 og 20.000 DKK
KøkkenMellem 25.000 og 30.000 DKK
BadeværelseMellem 25.000 og 30.000 DKK

Vær opmærksom på, at de ovenstående gennemsnitspriser for køkken og badeværelse ikke inkluderer prisen for kloakinstallationer, som i sig selv ligger på omkring 50.000 DKK.

Priseksempler:
Du skal af med omkring 400.000 DKK for en tilbygning til sommerhuset på 20 m2, hvis du nægter at gå på kompromis med valget af materialer (udregnet med en gennemsnitspris på 20.000 DKK). Vælger du derimod at gå med lidt billigere materialer, hvorfor kvadratmeterprisen ligger på cirka 15.000 DKK, skal du i stedet af med 100.000 kroner mindre – altså 300.000 DKK.

Ønsker du at etablere et nogenlunde simpelt badeværelse i tilbygningen på 5 kvadratmeter ud af de 20, skal du regne med et budget på minimum 500.000 DKK. Prisen er inklusiv de 50.000 kroner for kloakinstallationer.

Lav en uddybende og præcis opgavebeskrivelse, når du indhenter tilbud

For at opnå en god pris på opgaven, er det vigtigt, at man sørger for at indsende en uddybende og præcis opgavebeskrivelse af projektet. På den måde kan du få et så præcist overslag på prisen som muligt af håndværkeren. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt for håndværkeren at komme ud og inspicere grunden, før du kan give dig et tilbud. 

Opgavebeskrivelsen til håndværkerne bør som udgangspunkt indeholde:

  • Den ønskede størrelse på tilbygningen i m2 – og eventuelt mål, hvis disse allerede er på plads
  • Hvor tilbygningen skal placeres på det eksisterende sommerhus
  • Antallet af rum man ønsker, tilbygningen skal bestå af
  • Materialer til selve konstruktionen, herunder til gulv, vægge, loft og tag
  • Antallet og størrelse af vinduer og døre i tilbygningen
  • Eventuelle ekstra installationer, f.eks. opførelse af sauna, spa eller jacuzzi
  • Ønsker til tidshorisonten for projektets igangsættelse, samt hvornår projektet ønskes færdig
  • Vedhæft gerne billeder, så håndværkerne kan få en fornemmelse af, hvilket projekt de har med at gøre (især vigtigt, hvis de ikke ser grunden før byggeriet går i gang)

Det kan være en god idé at indhente en fast pris på det pågældende projekt, hvis det er muligt. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle virksomheder, der tilbyder denne løsning. Det kan dog være fordelagtigt for dig, og give lidt mere ro i maven, da du så ikke pludselig står med en stor ekstraudgift, hvis projektet trækker ud. Blot et par ekstra dage kan koste mange penge i mandetimer til håndværkeren / håndværkerne.

3 gode råd inden du laver en tilbygning til sommerhuset

Når man ønsker at få opført en tilbygning til sommerhus, er der flere faktorer, man bør være opmærksom på. Der er nemlig mange regler inden for lovgivningen, man skal overholde. Derudover er det vigtigt, at man får opført en tilbygning, der passer til stedet og området, samt det eksisterende sommerhus, så det ikke bliver en uharmonisk konstruktion. 

Læs med i dette afsnit, hvor vi gennemgår de flere forskellige regler, der skal overholdes. Du kan også blive klogere på, om et anneks passer bedre til dig. Vi guider dig altså til gode råd og overvejelser, du bør gøre dig, inden projektet går i gang.

Lovgivning, byggetilladelse og bebyggelsesprocent

Du skal være opmærksom på en del regler, når du ønsker at opføre en tilbygning til sommerhuset. F.eks. skal lokalplaner og BBR overholdes, og så kræver det altid en byggetilladelse før, man kan sætte sit projekt i gang. Det skyldes, at kommunen skal godkende, at man øger bebyggelsesprocenten på grunden. 

Byggetilladelsen er en skriftlig ansøgning, der skal indsendes til den kommune sommerhuset ligger placeret i. Du kan også ansøge om byggetilladelse til dit projekt online på hjemmesiden Byg og Miljø.

Hvis man synes, der er meget at holde styr på, kan det være en fordel med en bygherre. Med en bygherres hjælp er man sikret, at alle papirer og formaliteter er i orden, inden byggeriet går i gang.

Bebyggelsesprocent

Foruden lokalplaner, BBR og byggetilladelse, så er der også en bebyggelsesprocent, man skal tage højde for, når man vil udvide boligarealet på sommerhuset. Den godkendte bebyggelsesprocent er noget anderledes for sommerhuse, end hvis man skal bygge på en helårsgrund. 

Det samlede boligareal må nemlig ikke overstige 15 procent af grundens areal på en sommerhusgrund. Det betyder altså, at hvis grunden er på 1000 kvadratmeter, så er det kun tilladt at bygge op til 150 kvadratmeter i alt på grunden.

Maksimal højde og minimumsafstand

Du skal også tage hensyn til de gældende regler i forhold til afstand til skel, samt den maksimale højde som sommerhuset må have. Som hovedregel må sommerhuse, og dertilhørende tilbygninger, kun være én etage og 5 meter høje, hvoraf ydervæggene højst må have en højde på 3 meter over det omgivende terræn. Som udgangspunkt må mindre bygningsdele, såsom skorstene, gerne rage op over de maksimale højder. 

I nogle tilfælde kan lokalplaner i området resultere i, at der kan gives tilladelse til at afvige fra bygningsreglementet, men som udgangspunkt burde du gå ud fra, at det er aktuelt. Du skal også være opmærksom på, at der skal være minimum 5 meter fra tilbygningen til naboskel og stier. Tagudhæng, overdækning og lignende skal mindst være 4,5 meter fra naboskel og stier.

Konstruktioner, materialer, isolering, brandforhold og diverse installationer

Ud over at tænke over byggetilladelse, hvor meget af grunden der må udnyttes o.l., skal du også være opmærksom på de mere generelle regler og krav til bygninger. Disse gælder både almindelige helårshuse, sommerhuse, tilbygninger etc. Kravene er til for at sikre, at den pågældende tilbygning kan klare påvirkninger fra vind og vejr, f.eks. storm, sne, skybrud m.fl., uden at det skader konstruktionen, såsom hvor stabil eller tæt bygningen er.

Derudover er der også et krav om isolering, som følger kravene ved nybyggeri. Isoleringskravet er ikke kun til for at sikre en besparelse på opvarmningen, men for at garantere, at der ikke kommer uønskede kondensproblemer, som kan medføre fugtskader og skimmelsvamp, samt råd i konstruktionerne.

Det materialer, der bliver benyttes til tilbygningen, skal desuden opfylde nogle krav i forhold til brandsikkerhed. Det er også påkrævet, at der bliver installeret en røgalarm, og at der er flugtveje og redningsåbninger i tilfælde af brand. Vi må også hellere nævne, at der er særlige krav i forbindelse med opførelse af vådrum, og i henhold til forskellige installationer, som man også skal sørge for at undersøge nærmere, inden man går i gang med projektet. 

Et sommerhus står ofte tomt en stor del af året, og det kan derfor være en god idé med friskluftsventiler, der kan sørge for, at luften ikke står stille i de perioder, man ikke benytter sit sommerhus.

Anneks eller tilbygning?

Hvis tilbygningen skal til for at opfylde et behov for flere sovepladser til børn eller eventuelle gæster, kan man overveje, om det kunne være en løsning at få bygget et separat anneks. Det kan være et gæstehus, hvor man også opføre et toilet, så gæster og voksne børn har deres egen afdeling. Der gælder samme regler for annekser, som ved opføring af en tilbygning.

Skab harmoni mellem sommerhus og tilbygningen

Når man skal opføre en tilbygning til et sommerhus, er det vigtigt, at der skabes en harmoni mellem det eksisterende sommerhus og den nye tilbygning. Som nævnt kan det være, at du skal tage hensyn til lokalplaner e.l., men derudover vil du være garanteret det pæneste resultat, hvis du opfører en tilbygning, der passer i stilen. Man kan naturligvis altid tilføje et moderne look til en ældre bygning, men du skal passe på, at det endelige resultat ikke kommer til at se malplaceret ud.

Man kan vælge at designe og opføre tilbygningen, så den så vidt muligt er ens i materialer og udtryk som sommerhuset, men jo ældre det eksisterende sommerhus er, des sværere vil det blive at opføre en identisk tilbygning. I så fald kan løsningen med en tilbygning, der klart skiller sig ud og skaber kontrast til det gamle være en god idé. Det kan blive rigtig pænt, når der ældre og moderne mødes i fin harmoni.

Brug en arkitekt

Det kan være svært at skabe den rette harmoni mellem sommerhus og tilbygning. Og så er det jo ikke nødvendigvis sådan, at du selv ved, hvordan du får den mest praktiske og velindrette løsning. 

Det kan derfor være en rigtig god idé at rådføre sig med en arkitekt, der kan sørge for, at I kan få opfyldt alle jeres ønsker på de kvadratmeter og til det budget, der er til rådighed. Vil have have mere inspiration til købet, kan du læse vores artikel om tilbygninger, der giver mere generel viden om forskellige typer af tilbygninger.

Gør-det-selv eller udlicitér opgaven til professionelle håndværkere

I langt de fleste tilfælde kan det sagtens lade sig gøre selv at bygge en tilbygning til sommerhuset. I hvert fald hvis man har hænderne ordentligt skrue på, og en viden om processen. Du kommer dog ikke udenom, at der er nogle dele af arbejdet, som skal udføres af professionelle håndværkere, f.eks. elinstallationer.

Derudover skal kræver det professionel hjælp, hvis dit sommerhus skal udvides med et badeværelse eller køkken, da der er særlige krav, som skal overholdes, når der er tale om vådrum eller steder, hvor dræn og kloakinstallationer skal løbe. Er det et sådant rum, du foretrækker at etablere i tilbygningen til sommerhuset, så kommer du altså ikke helt uden om at tage kontakt til en håndværker.

Og selvom der kan være mange penge at spare ved at gøre det til et gør-det-selv projekt, kan det typisk godt betale sig at lade professionelle udføre arbejdet. I så fald vil du nemlig være sikret en konstruktion, der lever op til kravene og som ikke er fyldt med diverse fejl og mangler. Skulle noget arbejde vise sig ikke at være udført korrekt, vil flere firmaer have en form for entreprisegaranti, hvorimod du ikke har denne mulighed, hvis du selv har stået i spidsen for opførelsen af din nye tilbygning til sommerhuset.

FAQ

Hvad koster en tilbygning til sommerhus?

Prisen for en tilbygning, uanset om det er til sommerhus eller ej, ligger cirka mellem 15.000 og 20.000 DKK pr. m2. Den endelige pris afhænger dog af materialevalget og hvem der klarer opgaven.

Hvor stor må en tilbygning til sommerhus være?

Der må maksimalt bygges på 15 procent af en sommerhusgrund. Hvor meget du må tilbygge, afhænger altså af, hvor stort det eksisterende sommerhus og grunden er.

Kan man bygge en tilbygning til sommerhus selv?

Det kan godt lade sig gøre at bygge det meste selv, men det anbefales, at man lader professionelle håndværkere udføre arbejdet, så man er sikker på at undgå fejl og mangler i konstruktionen.

Hvad er fordelene ved en tilbygning til sommerhuset?

Helt generelt er en tilbygning en god måde at få mere plads i dit sommerhus. Derudover kan en tilbygning til sommerhuset og være medvirkende til, at dit sommerhus bliver mere værd ved salg.

Klik på antal stjerner for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse 4.4 / 5. Antal bedømmelser: 12

Indhent 3 tilbud - gratis & uforpligtende

I samarbejde med 3byggetilbud. Bestil 3 tilbud på under 5 minutter, og spar mange penge.