Gulvvarme til trægulv – Se priser eller gør det selv

Vi kender det allesammen. Følelsen af et iskoldt gulv.
Vi finder de uldne sokker frem og må måske op og stå og bevæge fødderne ind imellem, fordi tæerne bliver som is, når man har siddet for længe.

Heldigvis har mange hjem i dag gulvvarme – ihvertfald i nogle rum, og deraf bliver tæerne ikke så kolde. Ofte vil det være i badeværelse eller køkken, hvor der på et tidspunkt er blevet tilført varmeslanger under gulvbelægningen. 

Rum med klinkegulve har, traditionelt set, oftere fået tilført gulvvarme end øvrige typer gulv. 

Men hvad med trægulvene?

Hvad koster gulvvarme?

Vandbaseret gulvvarme billigere at drifte end et gulv med el opvarmning. Omvendt koster vandbaseret gulvvarme langt mere at etablere, idet det skal støbes ned i beton og huset skal således undergå en større omgang renovering, for at projektet kan lykkes. 

Der er også forskel på trægulves pris, men i og med, at de fleste typer trægulve kan installeres ovenpå varmeanlægget, uanset typen, vil det have mindre betydning i gulvvarmens økonomiske forskelle. 

Sikkert er det, at gulvvarme er billigere end radiatorvarme og udnytter og anvender varmenergien langt mere effektivt. 

Vandbaseret gulvvarme i betongulv koster cirka 300 kr m2 i materialer. Elgulvvarme koster cirka 150 kr pr. m2. Efter etablering koster el opvarmning dog minimum dobbelt som meget i drift.

Få 3 gratis tilbud på gulvvarme i trægulv

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på gulvvarme i trægulv – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Gulvvarme kan godt ligge under trægulv

Gennem mange år, har du måske hørt det sagt, at man ikke kan lægge gulvvarme under et gulv lavet af træ. At træet vil tage skade, at varmen bliver for høj, eller at der direkte er brandfarlighed ved det. Modsat brandfare har det også lydt, at man risikerede vandskade.

Det er dog heldigvis ikke tilfældet, og i dag kan mange trægulve sagtens tåle varme i gulvet. Installationen og driften er fuldt ud sikker og forsvarlig, så længe forskrifterne for anlægning anvendes og regler vedrørende tilslutning følges.  

Hvis du sidder derhjemme, med de uldne sokker på, kan du således godt gøre noget ved kulden, som først og fremmest rammer tæerne. Dit planketræ eller parket kan nemlig sandsynligvis sagtens få lagt varmesystem i gulvet, så du kan nyde at sidde med lune tæer, lade børn lege på gulvet, eller lave yoga foran fjernsynet. 

Fordelen er også, at husets varme bliver mere jævn, at du kan undvære radiatore, og at varmeomkostningen kan blive mindre.

Selvom de fleste trægulve sagtens kan tåle gulvvarme, skal det dog nævnes, at der findes nogle gulve, som ikke kan.

Disse kan du læse mere om, længere nede i artiklen. 

Hvorfor er gulvvarme godt?

Behagelig varme

Gulvopvarmning giver en behagelig temperatur i boligen, som holder den tør og sund, og som hjælper med at regulere varmen i hele miljøet. Tæerne bliver ikke kolde og varmen ikke høj i den ene ende af rummet, og lav i den anden. Det betyder, at din rumtemperatur bliver jævn og konstant, og at du ikke behøver radiatorer til opvarmning af rum med gulvvarme installeret. Har du utætte vinduer, u- isolerede vægge eller områder med træk, kan supplerende radiotorer dog blive en nødvendige alligevel, selvom du har opvarmning i dine gulve. 

Spar på varmeregningen

Med gulvvarme vil du oftest ikke have behov for så meget varme, som ved brug af radiator. Når først rummet er varmt og har samme temperatur ved gulvet som ved loftet, kan du godt regne med, at den gennemsnitlige rumtemperatur kan sænkes 1-2 grader. 

Du sparer derved også på varmeregningen, idet at der ikke kræves samme energiforbrug for at opnå tilstrækkelig opvarmning. 

Radiatorerne bliver herved en dyrere varmekilde, som kræver højere temperatur end varmen fra gulvet. Gamle radiatorer er hertil de største syndere. Deres opvarmningsevne er lav og dermed ofte med stor strålevarme og dårlig fordeling af varmen i rummet. 

Lav flere energibesparende tiltag

Laver du samtidig energioptimering ved at udskifte utætte vinduer eller efterisoleres væggene, vil du spare endnu mere. Gulvvarme giver på denne måde en betydeligt lavere varmeregning. Temperaturen i rummet skal nemlig ikke bruge nær så meget energi for at holde sig jævn, hvis ikke varmen slipper ud gennem vægge, revner og ruder. 

Læs mere om udskiftning af vinduer og døre HER

Læs mere om efterisolering af vægge og gulve HER

Nye huse har brug for ventilation

I et nyt hus vil det oftest ikke være aktuelt med energioptimering, da nybyggeri idag er isoleret efter høje standarder og med energivinduer og døre. Ikke desto mindre vil gulvvarmen virke mest effektivt, hvis der er jævn varme i huset, hvorfor nye huse har behov for ventilationsanlæg. Ellers opleves at varmen stiger, hvorved man vil åbne døre og vinduer og dermed slippe større mængder varmluft ud. 

Gulvvarmesystemet vil nemlig altid arbejde for, at opretholde en konstant temperatur, uden udsving. Skal hele gulvfladen være jævnt varm, vil termostaten arbejde herfor, indtil rumtemperaturen opnås. 

Sørg for at dit gulv er ordentligt isoleret

Når du skal lægge varmesystem, kan du også her spare penge på opvarmning, ved at sørge for at isolere først. Læg 100 mm mineraluld, så holder varmen langt bedre. Dog skal der ikke være for meget isolering, da meget varme vil ophobes og nogle gulve herved tage skade. Opstår erosion i trægulvet, ved du at der er for varmt nede i hulrummet, under brædderne. 

Læs mere om skader i trægulv i afsnittet 

“Kan man uden problemer lægge gulvvarme under trægulv?” 

Sådan fungerer gulvvarmen

Når brædderne fjernes fra gulvet, vil man oftest kunne se et hulrum med mellemliggende strøer, som er placeret med nogle centimeters mellemrum. Herunder må gerne ligge et lag isoleringsmateriale. Hvis det ikke er tilfældet, kan du tilføre det gulvet. Herpå lægges varmefordelingsplader som skrues fast. Derefter monteres varmeslangerne. Til sidst lægges dampspærre ovenpå. 

Disse elementer er tilsammen et varmesystem som trægulvet placeres ovenpå. 

Vandbaseret gulvvarme eller el-gulvvarme?

Når du skal vælge dit gulvvarmesystem, kan du vælge varmefordelingsplader fra el gulvvarme eller vandbaseret varme. Der er forskel på hvorledes disse skal lægges og hvilke formål de kan tjene, i sammenhæng med forskellige typer gulvflader. Ønsker du at være sikker på, hvilken type du kan bruge hjemme hos dig, kan det være en god idé, at bede en vvs-installatør komme ud og besøge dig. 

Før du siger ja tak til hjælp fra en håndværker, kan det dog være en god ide, at få et tilbud på skrift, så du ved hvad arbejdet vil koste dig. Vil håndværkeren kun give et overslag – altså et tilbud som kan ende dyrene end beskrevet, er det en god idé at indhente tilbud fra forskellige firmaer, så du har noget at sammenligne prisen med. 

Hvad er vandbaseret gulvvarme?

Vandbaseret gulvvarme skal støbes ned i betongulv, og gulvkonstruktionen lægges efterfølgende herpå. Rørene installeres således direkte ned i gulvets rå overflade. Rørene er lavet af plastic og disse fordeles jævnt ud over gulvfladen. Rørene mødes i en varmekredsfordeler, som er forbundet til den eksisterende varmekilde. 

Det kan således både være fjernvarme, luft til vand varmeanlægget eller til jordvarmeanlæg

Nogle producenter laver nemme systemer som kan sættes hurtigt op, og tillader, at du lægger et trægulv direkte ovenpå vandsystemet, uden at der skal lægges et undergulv. Uanset hvorledes systemet skrues sammen, styrer du det med en termostat som svarer til dem der ses på radiatorer. 

Mange har dog en digital enhed til styring af rumtemperaturen idag. Sådanne enheder vil ofte være medfølgende i færdige kits til gulvvarmsystemer. 

Hvad er el-baseret gulvvarme?

Elgulvvarme kræver ikke at undergulvet støbes i beton, medmindre der vælges en høj kilowatt enhed til systemet. Elgulvvarme lægges således som et gulvvarmeanlæg i tynde alumåtter, som placeres på underlaget som brædderne ellers ligger på. Gulvkonstruktionen skal blot være bestående af laminat, parket eller træ, for at elvarme kan fungere. Dog er elgulvvarme mere end dobbelt så dyrt at drifte, som vandbaseret gulvvarme. Ej heller er elgulvvarme tilladt alle steder, og der skal således søges om tilladelse til at anlægge det, hvis der foreligger en lokalplan som specificerer, at der ikke kan etableres med el i området. 

Forskellen på et bærende gulv og et svømmende gulv

Et gulv kan både være fikseret og svømmende. Reelt betyder det, at en gulvbelægning under opbygning enten er blevet sømmet/skruet fast eller at det ligger løst. 

Ofte vil man ved et klikgulv eller trægulv, vælge at lade gulvet være svømmende, for så har det plads til at bevæge sig, udvide sig og trække sig sammen, alt efter temperatur, fugtighed og årstid. 

Uanset om man vælger den ene eller den anden løsning, kræver plankerne eller klikelementerne, at et underlag til trægulv med gulvvarme, er jævnt. Ellers vil det bøje, slå revner eller skille der hvor de samles. 

Disse problemer kan opstå uanset om du vælger at varmeslangerne skal komme fra el eller vand. At overfladen er jævn, er således vigtigt for et godt resultat. 

Kan man uden problemer lægge gulvvarme under trægulv?

Det er ikke et problem at lægge gulvvarme under trægulvet, parketgulv eller planker. Temperaturen på vandet der løber i de rør som varmesystemet har opvarmet, er ikke så høj at gulvet vil tage skade. 

Det anbefales dog, at du ikke lægger mere end 25 mm – 38 mm tykke planker m.v. Derved vil varmen have svært ved at trænge igennem og varme rummet op. Til gengæld vil der blive varmt nede ved slangerne. 

Hvis træet vrider sig og slår sprækker og revner, vil det blive tydeligt at der har været for varmt nede under gulvet. Ønsker du at få trægulv til gulvvarme, skal du således blot vælge en tykkelse der ikke overstiger 38 mm. Generelt kan man desuden sige, at jo færre millimeter træet er tykt, jo bedre trænger varmen op gennem gulvet.

Kan man lægge gulvvarme under trægulv i et gammelt hus?

Gamle huse kan sagtens få gulvvarme under trægulvet. Her vil det dog oftere kræve et skræddersyet system, idet at gamle huse kan have installationer, konstruktioner og tilstand, som kræver kreative løsninger. 

Ofte vil et gammelt hus have rigtig god gavn af at få gulvvarme. I huse af ældre dato, er der nemlig ofte tilkommet fugt i ydervægge, mangle isolering i væggen eller i gulvet. Ved etablering af gulvvarme trægulv, kan der således isoleres under gulvet og fugten vil fordampe, når huset får en mere jævn og konstant varmefordeling. Uagtet gulvvarmen, vil en efterisolering af vægge give en væsentlig besparelse på driften. Ligesom med alle andre huse, kan et meget tykt plankegulv dog ikke anbefales. Det vil desuden være en god idé, at lægge et svømmende gulv, som giver et gammelt hus plads til bevægelse. Skæve vinkler og materialer med nogle år i bagagen, kræver at nye materialer ikke fikseres uden bevægelighed. 

God viden om gulvvarme under trægulve

  • Gulvvarme kan holde i 50 år eller mere før slangerne kræver udskiftning
  • Pexrørene som lægges hindrer ilt i at forårsage rust på øvrige rør og radiatorer
  • Vandbaseret gulvvarme koster cirka det halve af elvandvarme, i drift. 
  • Et bærende gulv (oftest hele planker som sømmes fast) slår nemmere revner og sprækker end et svømmende gulv
  • Dampspærre sikrer at der ikke kan trænge fugt op i gulvet
  • Tykke tæpper eller mange tæpper på trægulvet, kan resultere i at der bliver for varmt nede i hulrummet hvor gulvvarmen ligger.
  • Temperaturen i gulvet må ikke overstige 27 grader. Varmen stiger særligt hvis der ligger meget isolering under gulvet, hvis gennemløsbtemperaturen er for høj eller hvis der placeres varmeisolerende ting ovenpå gulvet. 

Hvornår tager et trægulv skade?

Hvis et trægulv har været udsat for fugt eller høj varme, vil det vise sig ved revner og sprækker. Har gulvet være ujævnt lagt, vil det samme vise sig og yderligere kan der opstå mellemrum mellem brædder eller plader og træet kan vride sig skævt. 

Lægger du plankegulv som sømmes fast, altså et bærende gulv, er der ligeledes risiko for at der opstår revner og sprækker, særligt om vinteren, og særligt hvis der er for store temperaturudsving i gulvet. Så gulvet tager altså skade når der sker en belastning af træet, eller hvis der sker temperatur og fugtmæssige udsving. 

Vandbaseret gulvvarme er særligt velegnet til at lægge under trægulvet, fordi gennemløbstemperaturen ikke er ret høj og fordi varmefordelingen er effektiv året rundt.

Hvad koster trægulve?

Ligesom med de fleste andre materialer hvor der er forskel på sort, farve eller størrelse, er der også prismæssigt forskel på hvad et trægulv koster. Hvor et plankegulv kan koste optil 900 kr pr.m2, koster et parketgulv måske kun 300 kr pr. m2. 

Skal du lægge skibsplanker kan prisen nemt snige sig op på 1300-1400 kr pr. m2. 

Et klassisk trægulv kan koste mellem 350 og 800 kr pr. m2. 

Det billigere alternativ til trægulv, er at vælge klinker eller andre gulvtyper til huset. Dette er ofte en meget prisvenlig løsning, med mindre der ønskes særlige typer klinker eller meget store klinker. 

Tilbehør til trægulve

Foruden værktøj, varmeslanger/rør og dampspærre, kræver et gulvvarmesystem noget tilbehør. Du skal således sørge for skruer og søm i rigtig type og længde, mineraluldsisolering og diverse tilbehør som passer nøjagtigt til enten vandbaseret gulvvarme eller gulv med elvandvarme. Det varme vand skal, uagtet valg af løsning, desuden styres af en termostat. Hvis du køber et gulvvarmesystem, følger de forskellige dele som regel med og skal ikke købes ved siden af. Er du i tvivl, er det en god idé at rådføre sig med en medarbejder i byggemarkedet, eller med en håndværker.

Til rummet og den generelle finish skal forventes en udgift til lister og paneler, idet enden af brædderne skal skjules inde ved væggen. En gulvbelægning kræver generelt en udgift til finish ved kanter, afslutninger og trin. Hertil kommer også slibeudstyr, maling og pensler m.v.

Skal gulvvarme etableres af en professionel håndværker?

Hvis du vælger at en installatør skal etablere dit gulvvarmeanlæg, kan det både være en autoriseret elektriker eller vvs-installatør som udfører arbejdet. Begge professioner er uddannet til at opbygge og sammensætte installation med varme og vand og el. 

Idet at gulvvarme og trægulve kan være en krævende opgave, kan det ofte godt svare sig at lade en professionel klare arbejdet. Samtidig skal radiatorvarme måske afblændes, og er der mange radiatorer, kan dette være en krævende opgave i sig selv. 

Huset har som regel mange installationer. Særligt gamle huse kan have installationer som kræver, at en autoriseret installatør håndterer det. Får du senere en skade som forsikringen helst skal dække, er det bedst at kunne dokumentere, at det er professionel der står bag arbejde som kræver særlig opmærksomhed og viden. 

Hvis du selv vil installere gulvvarme under dit trægulv

Du må gerne lægge din gulvvarme selv. Selve tilslutningen til varmeforsyningen kræver dog en autoriseret håndværker. 

Har du fjernevarmeforsyning, kan det også godt være, at forsyningen ønsker at besigtige dine rør til vandbaseret gulvvarme, før disse støbes ind i beton. 

De fleste gulve er idag med vandbaseret gulvvarme, hvorfor der også skal være en vis sikkerhed forbundet med etableringen, for at undgå vandskade m.v. 

Spar penge – lav forarbejdet selv

Vælger du at gøre en del af forarbejdet selv, kan der være penge at spare. Hvis håndværkeren kan gå direkte til installationen og opsætning, bliver regningen for arbejdet givetvis mindre. Således kan du eventuelt selv stå for fjernelse af det eksisterende gulv og fjernelse af et undergulv hvis der forefindes et sådant.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere