Et fundament kan laves på forskellige måder. Hver måde egner sig til forskellige formål, hvorfor det er vigtigt at kende de forskellige metoder til fundering.
Støbning af fundament kan både blive en kompliceret opgave og være en opgave som er lige til at gå til. Dels handler det om, hvor meget fundamentet skal kunne bære, dels om jordunderlaget som fundamentet skal placeres på. Der er stor forskel på jordunderlagene rundt i landet, hvorfor støbning af fundament, altid bør ske efter en forudgående undersøgelse af jorden det skal sættes på.
Hvad koster et nyt fundament?
Prisen for at støbe dit fundament, afhænger af forskellige faktorer. Omkostningen vil dog forventeligt ligge mellem 1.000 kr og 3.000 kr. pr. kvadratmeter. Du kan muligvis spare penge, hvis du selv kan hjælpe til når fundamentet støbes.
Nedenstående faktorer vil definere prisen:
- Størrelsen på hele fundamentet
- Typen af konstruktion til opbygning af fundament
- Behovet for forudgående jordarbejde til fundering
- Udbyderen af maskiner og arbejdskraft (professionel hjælp)
Hvis du beder professionelle håndværkere om et tilbud på et bestemt type fundament, vil denne oftest indeholde alle materialer, maskiner og arbejdstimerne til håndværkerne. Det er dog en god idé, at sikre sig at alt er med i tilbuddet, så du ikke risikerer uforudsete omkostninger til dit fundament. Samtidig er det vigtigt, at du gennemlæser, om der tages forbehold for noget – fx ekstrafundering. En håndværker kan også hjælpe med at kontakte kommunen og få en byggetilladelse. Gør dog gerne dette i god tid – det kan tage et stykke tid for en tilladelse at gå igennem, alt efter hvilken kommune du bor i.
Ekstrafundering kan koste mange penge – alt mellem 10.000 kr og 250.000 kr og mere. Denne del af et byggeprojekt, er afgørende for at en konstruktion står stabilt, på et fast underlag. Hvis der ikke er et stabilt underlag, vil fundamentet få dårlig bæreevne.
Du kan læse mere om ekstrafundering til dit byggeri længere nede i artiklen.
Fundamenttyper
Helt fra gammel tid var det almindeligt at bruge beton til at lave fundamenter. Et betonfundament er dog ikke bare en enkelt type støbt fundament, men i stedet nogle forskellige typer konstruktioner, hvor beton støbes i søjler, render osv. I nedenstående afsnit kan du læse om de forskellige typer fundamenter. Nogle typer fundament er er billigere end andre. Et punktfundament vil oftest have den billigste pris, men også have sine begrænsninger.
Stribefundament
Det kan være forvirrende at læse om forskellige typer fundament. Særligt hvis en type støbning, har flere navne. Det er ihvertfald tilfældet med stribefundament, som også kaldes for et randfundament.
Stribefundamentet bruges næsten altid til et nyt hus. Både et større og mindre hus. Processen gennemføres ved udgravning af en rande i jorden, rundt langs kanten af fundamentets omkreds, samt på kryds og tværs. I randen støbes der selvnivellerende beton.
Et fundament med rander, er ikke den billigste måde at lave fundament, men det er til gengæld et fundament med en stærk bæreevne. Dette giver en professionel håndværker god grund til at bygge med denne type fundering. Det er vigtigt, at hele huset kan stå sikkert og stabilt og fundamentet bære vægten. Desværre er det dog også en tidskrævende proces, hvor støbningen skal have tilstrækkelig tørretid og udgravningen er omstændig. Opbygning af sokkel og fundament med rander, er således en af de mere omfattende fundamenter, egnet til at bygge huse på.
Punktfundament
Skal du bygge et skur, sommerhus eller en anden lettere bygning, som fx en garage, kan fundamentet laves af et punktfundament. Der udgraves huller i en linje, rundt langs kanten af fundamentets placering, hvori der sættes stolpesko og støbes beton ned i hullerne. Selve overfladen af fundamentet sættes ovenpå disse stolper.
Punktfundamentet har en tilstrækkelig bæreevne til mindre lette bygninger, men bruges ikke ofte til et nyt hus til helårsbeboelse. Er det på baggrund af omstændigheder i byggeriet eller jorden, alligevel nødvendigt at anvende punkter, skal det ske med beregninger og rådgivning fra en bygningskonstruktør m.v. Det skal sikre, at arbejdet udføres korrekt og at bygningen står på et solidt underlag. Oftest vil det være huse med niveauforskelle, som vil anvende punktfundamentet.
Skal du støbe fundamentet derhjemme, kan det godt være en gør-det-selv opgave til skur eller drivhus, men til helårshuse er det anbefalelsesværdigt at få en professionel håndværker, med god erfaring, til at stå for arbejdet. Et hus’ fundament skal holde i mange år og være et stabilt fundament.
Pælefundament
Ligesom der er forskel på typen af fundament efter typen af bygning, er der også forskel på hvilken slags fundament man anvender efter jordlagenes sammensætning. Et pælefundament anvendes, når de bærende jordlag ligger mere end 3 meter nede i jorden. Det vil sige, at man kun kan støbe fundament på jorden, når man kommer ned i de bærende lag. Når lagene er et stykke nede, er pælefundamenet altså løsningen.
Et nyt fundament med pæle, fungerer ved at betonpæle bankes ned i de bærende jordlag, hvorefter man støber fundamentbjælker ovenpå disse.
Når man støber fundament langt nede i jorden, kan det også være et såkaldt “brøndfundament” som fungerer ligesom et fundament med pæle. I stedet for at pæle bankes ned, bores der dybe huller i en halv til hel meters bredde, hvori der fyldes beton. Husets fundament placeres herefter ovenpå disse støbte underjordiske søjler.
Skruefundament
Ligesom med punktfundamenter, kan mindre og lettere bygninger, også klare sig med en mindre omfattende støbning, med et skruefundament. I stedet for, at der skal støbes fundament, bliver store skruer af metal, skruet ned i jorden. Der er således ingen tørretid ved støbningen og der går ikke meget tid med projektet, hvis udført korrekt. Selve fundamentet kan dog ikke klare et helt hus, som har stor vægt, hvorfor det fortrinsvist egner sig til mindre og lette byggerier.
Hvad er bærende jordlag?
Når du skal støbe et fundament til hus eller anden konstruktion, er det vigtigt, at du kender jordens sammensætning. Generelt får jorden gerne betegnelsen “bærende jordlag” og “ikke bærende jordlag” og disse kan bestå af forskellige typer jord.
Overordnet set, foregår støbning kun i bærende jordlag og ligger disse langt nede, kræver det pæle eller brøndfundament. Forud for støbning, skal der altså laves en jordbundsundersøgelse.
Hvis de bærende jordlag er små eller meget langt nede, kan ekstrafundering blive nødvendig – det betyder, at der påføres bærende jord der hvor fundamentet skal placeres.
Hvor tykt skal et fundament være?
Hvor tykt en støbning af fundament skal være, afhænger af hvilken type der er tale om. Skal du støbe fundamentet med rander, er dennes tykkelse en anden end støbning af fundament med pæle osv. Det bedste er at spørge et professionelt firma til råds.
Kan man selv lave fundament?
Der er forskel på, hvor omfattende det er at støbe et fundament og derfor kan nogle typer, være en opgave du kan klare selv, mens andre ikke er det. Samtidig er det også afhængigt af den jord som din grund består af. Denne afgør hvilke krav til fundament der skal være opfyldt.
